‘Moar, jeg vil os’ prøve din neglelak’ – AllergyCertified neglelak

Er du gravid, mor eller bare en kvinde der gerne vil passe godt på dig selv? Bruger du neglelak jævnligt eller bare engang imellem? Så læs endelig videre. 

Ewa Daniél, som er toksikolog og en af stifterne bag AllergyCertified (som er et internationalt mærke, der sikrer os forbrugere i hele verden, at de produkter vi køber, er hudvenlige og fri for allergifremkaldende stoffer), har skrevet lidt om hvorfor man skal tænke sig grundigt om, før man vælger neglelak. Og så kommer hun med et bud på en neglelak, der er så “ren”, at du med god samvittighed kan bruge den både til dig selv og dine børn. 


Neglelak er ikke det første, man tænker på, når man lige har fået sit første barn. Men tro mig, uanset om du har fået en dreng eller en pige, går der ikke voldsomt lang tid før han eller hun gerne vil være med, når du kommer farve på neglene. Og det kommer ikke kun til at ske én gang. Læs her om neglelak og allergi.

Det er oftere reglen end undtagelsen, at neglelak indeholder skrappe allergifremkaldende ingredienser. Noget som langt de færreste tænker på. Hvad endnu færre tænker på, er, at hvis man først er blevet allergisk over for en ingrediens, forsvinder allergien ikke og man vil reagere hver eneste gang, man bliver udsat for netop den ingrediens.

Hvis man ser på ingredienserne brugt i neglelak, er det ikke så underligt, at man kan udvikle allergi. Ofte indeholder neglelak ingredienser som formaldehyd, toluene og kolofonium. Både formaldehyd og toluene er luftbårne, hvilket betyder at det ikke kun er huden, men også luftvejene og øjnene. Udover at være stærkt allergifremkaldende  har formaldehyd også vist kræftfremkaldende evner. Toluene er ikke bedre. Det bruges som opløsningsmiddel og kan være lige så giftigt, som det lugter. Derfor mener jeg ikke disse stoffer bør forekomme i nogle kosmetiske produkter. Hverken neglelak eller andre produkter.

Netop derfor blev jeg også rigtig glad, da AllergyCertified blev kontaktet af den lille danske producent By K neglelak, der gerne ville certificere deres neglelakker. Vi har lavet en risikovurdering af samtlige ingredienser i lakkerne. Og eftersom vi ved, at børn elsker at få neglelak på, har vi lavet risikovurderinger, ikke ud fra en gennemsnitsvoksen, men ud fra et barn der vejer 20 kilo.

Så når nu lille Rose, Petra eller Peter ser på dig med sine uimodståelige øjne og gerne vil prøve neglelakken, så hiv By K frem fra skuffen og brug løs – selv farverne er vurderet – de er så sikre, at de kan bruges i fødevarer, så skulle dit barn komme sine lakerede negle i munden, gør det ikke noget.

17612_452041544958258_8717924995924178327_n



Vil du vide mere om, at undgå allergifremkaldende stoffer? Så læs også:

Nej, nej, nej, nej, neeeejjj, det må du ikke – Bliv klogere på, hvordan du undgår allergifremkaldende stoffer på puslebordet

De bedste allergivenlige produkter – MamaWise` favoritter og vinderne af AllergyAward 2016

You Might Also Like