Søvntræning – Nej tak, ellers tak!!

Mia Bernscherer Bjørnfort, der bl.a. er stifter af favnenfuld.dk og redaktør hos ammenet.dk, beskriver her på fineste vis, hvorfor man ikke bør søvntræne sine børn, hvilke konsekvenser det kan have, og hvilken tilgang hun i stedet kan foreslå. 

Så hvis I også kæmper med søvnen hjemme hos jer, kunne I måske blive inspirerede lidt her. 


Den anden dag skrev jeg om Ifavn, og hvad det egentlig er for nogetI det lille skriv stod der, at man ikke bør søvntræne – det er skidt for barnet, og det er skidt for dig.

Sådan noget, siger jeg ikke for sjov. Det er ikke en lille fiks ide, og “se hvor jeg er ih og åh så kærlig og favnende”. Det er helt reelt, og mange forstår simpelthen ikke de risici, der er i at søvntræne.

Og inden der nu er mange, der svarer “Jamen….” og derefter alle mulige mærkelige undskyldninger i stil med “Mor skal også hænge sammen” eller “Det er også vigtigt, at forældrene har alenetid” – så nej. Bare nej. Eller altså jo – naturligvis er det vigtigt, at mor kan hænge sammen – men det kan man sagtens klare ved, at andre voksne støtter moderen, så moderen KUN skal tage sig af barnet og ikke alt muligt andet praktisk. Det kalder man ofte “Mothering the mother”. Og at forældrene skal have alenetid – tja, det får de også – engang, når barnets behov er opfyldt. Newsflash – sådan er det at have børn, de MÅ og SKAL komme først med deres basale behov, herunder tryghed og omsorg, også om aftenen og natten.

Når jeg skriver “søvntræning”, så handler det om f.eks. at græde sig i søvn, “op-ned”, “ind-ud” og “stryge tøj metoden” osv. Altså metoder, hvor børnene tilgås med en løsning, der er “færdig” og dikterer en bestemt opførsel fra forælderen. Det begrundes med, at ellers tror barnet, at det kan “bestemme” og vil kunne “mærke” forælderens tvivl. Man skal altså essentielt slå følelserne fra, så barnet ikke kan manipulere sig udenom søvnen, ved at “trykke på forælderens knapper” (aka følelser).

“Men sådan har man gjort det i maaaange år” siger nogen og andre siger “Det gjorde jeg med min ældste, og han er bestemt en yderst veltilpas ung mand!”
Jamen, det er da også fint, virkeligt – men engang røg man også som skorstene, og tænkte ikke videre over det. Og nogle røg både 40 og 50 smøger om dagen, og blev aldrig syge – og så var der alle de andre….

Så hvor vil jeg hen med det?
Jeg vil derhen, hvor alle forældre, uanset opvækst og baggrund, tager stilling til tidligere tiders “metoder” og ser, at det er tid til et opgør.

Vi KAN simpelthen ikke længere lukke øjnene for den forskning, der igen og igen viser, at søvntræning, korporlig afstraffelse, skældud, timeout osv., bare ikke er super smart, hverken for barnet eller forældrene – uanset, hvor godt det ligner, at det virker.

Det handler om at kigge på HVORFOR det virker – om det er fordi barnet helt reelt har ændret sig, lært at “høre efter”, lært at “sove alene”, lært at man ikke smider med bilerne – eller om barnet faktisk bare, som det kloge individ det er, har lært at korrigere sin handling, i frygt for repressalierne.

Nu bruger jeg så søvntræning som eksempel, og vil gerne fortælle derudfra.

Problemet med søvntræning er:

1) Først og fremmest, så giver det ikke mening, at sætte en bestemt alder på, hvornår et barn ikke længere har behov for mad om natten. Amning/flaske om natten kan sagtens være et helt reelt fysisk behov langt ud over 6-7-8 måneders alderen. (1)

2) At et lille barn bør sove mange timer i stræk (måske endda alene), er grundlæggende en misforståelse, idet mange timers dyb søvn, faktisk kan være potentielt farligt for det lille barn, og har indvirkning på barnets neurologiske udvikling. (1)

3) Undersøgelser tyder på, at et lille barn allerede inden for det første døgn genkender mors lugt, og at det at sove i mors nærhed har indflydelse på f.eks. barnets evne til temperaturregulering, samt sænker niveauet af stresshormoner hos barnet. (1)

4) Når barnet reagerer på separationen fra forældrene, er det ikke fordi, det skal lære nye erfaringer, men fordi det strider mod barnets medfødte instinkter. (1)

5) Undersøgelser viser, at hos mødre, der lytter til deres barns gråd, aktiveres centre af hjernen, som har med empatisk, sensitiv respons at gøre – det er altså MENINGEN at mor skal reagere – gøre noget – når barnet græder. (1)

6) Når barnet senere møder modgang, vil det falde tilbage på den helt basale og grundlæggende viden om, at det ikke er alene – en viden, som blandt andet kommer fra tilstedeværelse og sensitiv respons alle døgnets timer. (1)

Så – når jeg nu har skrevet alle de ting her – hvad så? Så får du en liste over faresignaler, du kan have ‘ in mente’, når du skal vurdere om en metode, kan være ødelæggende for dig og dit barns tilknytning eller decideret skadende for barnet.Tjeklisten gælder både for spædbørn, småbørn og større børn.

  • Tryghed er et universalt behov, uanset alder, og grundlaget for en tryg søvn.
  • Hvis metoden angiver, at man skal ignorere barnets gråd. Dette gælder både kortvarigt eller længerevarende gråd. Gråd vil altid være et råb om ´hjælp´.
  • Hvis metoden anbefaler, at man ikke bør give efter for ‘hysteri’ eller ´manipulation´. For det første er det lille barns hjerne slet ikke udviklet til, at kunne manipulere. For det andet er ordet ‘manipulation’ negativt ladet. Barnet manipulerer ikke – barnet søger trygheden og kærligheden, og gråd er barnets kommunikationsform.
  • Hvis metoden anbefaler, at man ikke må “give efter”. Mærk efter. Føles det forkert, så stop! Du må altid gerne stoppe, selvom du satte dig noget andet for.
  • Hvis metoden anbefaler, at barnet ikke ammes eller gives flaske om natten, selvom barnet ‘beder’ om det. Både voksne og børn kan sagtens være sultne eller tørstige om natten, og børns mave er meget mindre end en voksens.
  • Hvis metoden anbefaler, at man skal undlade, at tage sit barn op, hvis barnet er ulykkeligt. Selvom barnet over tid falder til ro i f.eks. sengen, og du står ved siden af, så giver kropskontakt og varmen fra din hud en helt anden beroligelse, som aldrig kan erstattes, og samtidig sænker stresshormonet kortisol i kroppen hos baby. Derudover udløses der oxytocin ved hudkontakt, hvilket øger tilknytningen. Hud mod hud er altid godt!
    (2)

“Men de (søvn-sælgerne) siger metoden er kærlig, og at jeg hjælper mit barn”? Jamen, det kan da også sagtens være, at det er rigtigt – men de tjener stadig penge på noget, som I sagtens kan selv – du og dit barn – sammen. De pågældende firmaer ved nemlig, at udhvilede forældre er de bedste forældre (indforstået at trætte forældre er… knap så gode forældre…). Og børn med problematisk søvn er deres speciale.
De har erfaringen, (måske) uddannelsen og så er evidensen jo unødvendig. Det har jo virket i 5-8-11 år, så de mange lykkelige forældres tilkendegivelser er alt rigelig til, at testamentere effekten.
Og for den nette sum af x-antal hundreder (tusinder, hvis dit barn har mange problemer) – så kan de fikse dit barn! (3)

Men hvad nu, hvis jeg fortalte dig, at det billede af barnet, der ikke har brug for hjælp til indsovningen eller til at falde i søvn igen midt om natten, er mere undtagelsen end reglen?
Hvad hvis jeg fortalte dig, at langt størstedelen af babyer og børn ikke sover sådan?
At de fleste børn har brug for lidt hjælp til, at falde i søvn og til at blive i søvnen, både under to-tre timers lure, men så sandelig også hele natten.
Og at der for det første er en mening med det – og for det andet, at den er naturlig? (3)

Er du sikker på, at dit barn har søvnproblemer? Eller er du ved at falde for en løgn, der mest af alt handler om, at baby ikke på nogen måde må være “til besvær” – uanset hvad det så gør ved det stakkels barn lige nu og på sigt? (3)

Og så vil jeg gerne foreslå, at vi alle – forældre, bedsteforældre, venner og veninder, kolleger og så sandelig også fagpersoner – stopper op og kigger på, om barnet skal indrette sig til et moderne stresset samfund? (3)

Måske er det ved at være på tide, at vi siger NEJ til at træne vores børn og insisterer på, at omgivelserne støtter op om et barns naturlige behov, for at være tæt på en kærlig omsorgsperson – også om natten, når vi voksne bare gerne vil sove!

/Mia Bernscherer Bjørnfort

Medstifter | www.favnenfuld.dk
LLL Leader | www.lalecheleague.dk
Redaktør | www.ammenet.dk
Blogger | facebook.com/ammemafiaen

soevntraening


(Ovenstående er til dels sammendrag fra artikler udarbejdet af FavnenFuld.dk. De respektive forfattere krediteres i hvert enkelt indlæg, hvor kilderne til udsagnene også ligger.)

Kilder
1: favnenfuld.dk/blog/soevntraening-kampen-om-soevnen/
2: favnenfuld.dk/blog/det-skal-goere-ondt-foer-det-goer-godt-eller-hvad/
3: favnenfuld.dk/blog/salg-af-soevntraening-gode-hjerter-eller-indbringende-business/



Måske du også kunne være interesseret i, at læse:

Ifavn – Attachment Parenting: Valget om at se barnet som ligeværdigt individ

Det bør alle ammende kvinder vide – Gode råd og tips fra privat jordemoder

Mødrenes bedste råd om amning

Mødrenes bedste puttetips

You Might Also Like