Familietid - når det er bedst

Dette indlæg er IKKE sponsorert men indeholder reklame. Indlægget er skrevet da det giver så meget glæde for mig og min familie at være i Lalandia.

De seneste par dage er blevet brugt med dem jeg holder allermest af. Far, mormor, Wilma, Saga og jeg har nemlig været i Lalandia i Rødby og det er intet andet end fantastisk - i hvert fald for børnene.

Mor, far og mormor er nok ikke helt ligeså begejstret som ungerne er - men at se ungerne være så glade, kan jo ikke gøre en andet end lykkelig

Siden Wilma var ca. 2 1/2 år har vi faktisk været her en del gang ! Wilma blomster simpelthen hver gang hun kommer til Lalandia og det betyder så meget for resten af familien.

Denne gang er Saga blevet så stor at det også er et hit for hende så nu er det endnu sjovere at tilbringe mange timer i både bade- og legeland!

(Saga var ca. 3 uger gammel da hun var med 1. gang, og denne gang 1 år og 3 måneder)

Vi kørte herned torsdag eftermiddag og mor havde selvfølgelig pakket TeebeeBox med lækkerier til turen.

Ungerne ved godt at når vores Teebeeboxe bliver pakket så er det fordi vi skal noget sjovt.

Vi var hernede omkring kl. 15 og fik nøglerne til vores hus, i det vi åbnede døren til huset, kunne Wilma spotte at der var nogle piger ude på legepladsen foran huset og straks havde hun fået nogle nye “bedste venner” som hun kalder det. (Det er simpelthen fantastisk hvordan man kan få venner i den alder”. Wilma går ud og leger imens vi andre får tømt bilen og idet bilen er tømt, spreder der sig en ro over hele familien - nu har vi fri og familietid <3

Mor har fornyligt fået nye lækre håndklæder fra the organic company som jeg har glædet mig meget til at tage i brug her i Lalandia. Det er de skønne Wellness Towel som er geniale til at bruge i badeland.

Både Wusi og Saga var også vilde med de lækre håndklæder, og nød Lalandia og solen.

Der gik ikke længe fra vi kom til at Wilma gerne vil i badeland, så traditionen tro tog far og Wilma i Aquadome imens vi andre pakkede ud og lavede aftens mad. Vi prøver alle at sørger for at der er tid og mulighed for også at have lidt kvalitetstid med ungerne en af gangen, det giver rigtig meget at man også kan have lidt kvalitetstid hver især.

I løbet af 4 dage i Lalandia fik vi virkelig nået en masse, vi fik slappet af, badet, leget i MonkyTonky land, tryllet med Hr. plys og danset med Monky, hygget, set film, gået ture og meget mere.

Vi fik alle lavet noget både sammen og hver især. Vi elsker at tage til Lalandia, siden Wilma blev 3 år har vi været der 7 gange, og hver eneste gang har været et hit.

Det var fedt at se at Saga er ligeså vild med det som sin søster og hun var super sej og frygtløs og sprang bare ud i det, og var vild med at rutsje på de små rutsjebaner i Kids area

Da vi skulle hjem søndag eftermiddag trillede Wilma en lille tårer og sagde “Mor, jeg vil gerne bo i Lalandia for evigt” Og jeg måtte love hende at vi snart skulle afsted igen.