Kastanjer som snack

Herhjemme elsker vi efterår, men det er der en helt speciel grund til. Vi er nemlig tossede med katanjer, og efterår er lig med sæson for kastanjer. Hele familien er vilde med kastanjer, Wilma og Saga er vilde med at lege med dem - men mor og far er vilde med at spise kastanjer.

Når jeg fortæller folk at jeg er vild med kastanjer, kigger de bare mærkeligt på mig – hvad de tænker ved jeg ikke ? men jeg er tosset med kastanjer, og jeg ved at rigtig mange aldrig har smagt det.

Hos mig er det noget jeg er opvokset med, og jeg kan pille kastanjerne lyn hurtigt, selvom de er meget varme. Min mand kan ikke helt følge med, men er sikker på det snart kommer.

Det er selvfølgelig spise kastanjer jeg snakker om, man kan godt selv finde kastanjerne her i DK men jeg vil klart anbefale at købe dem.

Igår købte vi årets første kastanjer og de var bedre end jeg husker dem.

Til dem der ikke har smagt kastanjer – de smager fantastisk ! (Synes jeg i hvert fald) De smager lidt af helt nye kartofler også alligevel ikke. Det er mest noget man spise som snack, og vi elsker snack !

Sådan gør man:

Til 2-4 personer (Jeg ville godt kunne spise dette alene  )

  • 150 g groft salt (ca. 1 1⁄2 dl)

  • 500 g friske spisekastanjer

  • 100 g blødt smør

  • 1⁄4 tsk groft salt

  • Skær – i toppen af hver kastjanje – et stort kryds i skallen, gerne lidt dybt (så er det lettere at pille skallen af senere)

  • Fordel salten i en bradepande.

  • Stil kastanjerne i saltet, med krydset opad.

  • Bag dem i ovnen ca. 30 minutter ved 200 grader varmluft.

Server kastanjerne varme, pil skallen af. Spis dem med salt og smør.

Det kan virkelig anbefales at prøve, de fleste jeg har lokket til at smage – har faktisk synes det var helt OK

God aften allesammen <3