Man ved man er blevet forældre når….

Man er 3 aftener om at se EN film….

Før vi blev forældre kunne vi sagtens se 1 måske 2 film på en aften. Nu tager det betydeligt længere at se en film, nogle gange tager det hele 3 aftener at se en film. Jeg skal bare sætte mig i sofaen så besvimer jeg af træthed. Det kunne også godt ske før vi fik Wilma og Saga, og min mand hadede når det skete, det var som regel også når det var mig der havde valgt en film – TØSEFILM. Men efter vi har fået Wilma og Saga sker det altså også for ham ? Så nu tager det altså nogle gange 3 aftner at se den samme film, og vi skal som regel også bruge tid på hvor det var i filmen en af os faldt i søvn. Så efter vi har fået Wilma og Saga er projekt “Se en film” blevet en del større - kender I det?

Man stopper op midt på Strøget….

Kender I de mennesker der stopper op MIDT på strøget sådan en lørdag eftermiddag hvor der bare er 1000 mennesker, uden at kigge om man står i vejen eller om man stopper hele trafikken. JEG HADER DE MENNSKER. Men efter jeg har fået Wilma og Saga er JEG BLEVET EN AF DEM haha jaaa og jeg tænker slet ikke over det. Hvis Wilma skal vise mig noget eller Saga skal have en sut eller vender sig i barnevognen, så stopper jeg da bare op midt i det hele og hjælper dem. Haha så nu synes jeg lidt bedre om mennesker der bare stopper op midt på strøget!

Man har sutter i lommen…

Ja kender I det at man bare altid har sutter i lommen? Selv når man står nede i fakta og skal betale og det eneste man hiver ud af lommerne er sutter og børnelegetøj ? Men man kan selvfølgelig ikke finde sit kort, og når man endelig tror man har fundet det er det fan*me sin datters sygesikringskort JA så er man vist blevet forældre!!

Når man kun shopper babytøj…

Jeg kan ikke huske hvornår jeg har shoppet tøj til mig selv, eller det er løgn jeg købte en nederdel i føtex til 25: og en skjorte til min mand til 30; for 2 uger siden. Men jeg shopper til Wilma og Saga næsten hele tiden. Og jeg synes ikke tøj til pigerne er dyrt før det kommer over 300; men hvis jeg skal købe til mig selv så er 25; meget rimeligt ! Jeg drømmer stadig om lækkert tøj til mig selv, men jeg tager jo aldrig billeder af mig selv og pigerne tager jeg billeder af hele tiden, så det er selvfølgelig vigtigst at hun har pænt tøj på!!

Når gylp og snot er OK…. 

Ja undskyld det er lidt ulækkert, men et sten sikkert tegn på at man er blevet forældre er at ting fra både den ene og den anden ende er blevet meget mere OK. Det er jo ikke fordi vi elsker gylp, bræk, snot og afføring men det er ligesom om at det bliver lidt mere en del af hverdagen når man er blevet forældre.

Så sent som igår stod jeg midt på Nørreborgade på vej til et stort smykkeevent med bræk UDOVER det hele. Og hvad gør man så? Jo så var det jo lige at mor så fik nyt tøj fra top til tå, og det kan jeg jo ikke brokke mig over.

Hvilke ting hos jer er tydelige tegn på at I er blevet forældre?