Jeg ville ønske at flere kommuner ville yde tilskud til hjemmepasning.

Forleden dag blev jeg interviewet af en journalist fra DR der spurgte hvad jeg mente der skulle fokus på til næste valg.


Jeg svarede “- at få flere uddannede pædagoger i daginstitutionerne. “
Bagefter fortrød jeg.

Jeg skulle have sagt at få pengene til at følge børnene.
Sådan at forældre i flere kommuner har mulighed for at hjemmepasse deres børn, med tilskud.
Det gør jeg selv.


Jeg er så heldig at bo i en af de kommuner hvor man kan få tilskud til at passe sit eget barn i et år.


Så min søn og jeg skal være hjemme sammen det næste år, til at starte med.
Mange af de mennesker jeg kender, møder og taler med, har aldrig overvejet at hjemmepasse -det er en selvfølge i vores samfund, at vi afleverer vores 8-10 mdr. gamle børn i vuggestue eller dagpleje.
Det gør vi dels fordi barslen ophører - men også fordi samfundet i en eller anden grad, har fået os til at tro at det er det bedste for vores børn.
“ Folk” siger til mig, at grunden til at jeg kan hjemmepasse er, at jeg er uddannet pædagog og derfor kan aktivere og stimulere mit barn.


Det er tankevækkende (og trist) at samfundet har fået os til at tro at små børn har brug for pædagoger og endda i højere grad end de har brug for os.


Små børn har brug for deres forældre
Og i fraværet af forældrene er pædagoger og pædagogisk personale en nødvendighed.

Jeg underminerer ikke pædagogernes arbejde, jeg er selv een... men jeg ved at små børn har brug for nærvær og en tryghed. Og nærhed der desværre ikke er ret meget tid til i daginstitutionerne.
Herhjemme har vi masser af tid.

I dag har vi bla. leget med


LEGO,
danset,
sagt som en hest,
spillet bold,
gået tur i regnen,
sunget sange,
snakket,
krammet,
spist leverpostejmadder
og set Gurli Gris.

og det behøver man altså ikke være uddannet pædagog for.

Jeg oplever at nogle forældre bliver usikre på, om deres barn får den rette stimuli og sociale kompetencer, hvis de går hjemme med dem.
Vi går i legegruppe et par gange om ugen, med andre hjemmepassere i vores nærområde.
Det er rart for mig at være sammen med andre mødre der har den samme overbevisning og de samme værdier som vi har.

Og hyggeligt for min søn at være ude blandt andre børn, sammen med mig.
Det er mit ønske at der kan komme mere fokus på hjemmepasning, flere fortællinger og flere fakta.
Ingen pegen fingre, eller opskriften på det perfekte liv- bare mere oplysning, sådan at de forældre der ikke er klar over at muligheden er der, får det at vide.


Jeg ville ønske at flere kommuner ville yde tilskud til hjemmepasning.


Så var der måske flere forældre der havde mulighed for at blive hjemme med deres børn, mens de er små.
Man skal gøre det der er rigtigt for een selv og for ens familie.
Hjemmepasning er ikke for alle, vuggestuer heller ikke... alle familie er forskellige og man skal mærke efter i maven.


Hos os var der aldrig tvivl om, at det var det vi ønskede for vores barn og vores familie og tilskuddet fra kommunen gjorde at det kunne lade sig gøre for os. (sammen med bla. et salg af vores kolonihavehus)


- Det er en gave, for os og vores søn.


Det er mig der er der, når han lærer noget nyt, når han slår sig, det er mig der er der når han griner, når han græder, når han er træt, når han skal spise, sove og skiftes. Det er mig han leger med, taler med og sidder hos.


Det er mig der oplever verden sammen med ham.
Hvor heldig er jeg lige?!
Hver eneste langsomme morgen er jeg taknemmelig og helt sikker på at det er det rette for os.