Barsel for mig, var rigtigt svært.

Jeg skulle vende mig til af være mor nu. Min kæreste, min datters far, havde jo kun 14 dage. 14 dage hvor vi var 2, om det. 14 dage til at lære alt skifte, flasker, amning og søvntræning. Jeg stod meget alene, jeg var meget ensom. Jeg prøvede at komme ud, mødregruppe, baby salme sang, og svømning. Men jeg følte aldrig rigtigt, at jeg fandt nogle der havde det, som mig. Jeg hadet at gå, på barsel. Jeg savnede mine venner og veninder, men de var væk nu var jeg jo mor, så bliver man automatisk stemplet, som kedelig at man aldrig kan være sammen længer. Skrige ture nat som dag, jeg tror jeg græd mere end, min datter. Lige meget hvad jeg, gjorde hjalp det aldrig, min datter var så ked af det. Hver gang far kom hjem fra arbejde, stoppede hun. Jeg frygtede den næste dag, nogle gange spillede jeg syg, overfor min kæreste så han ville, blive hjemme og hjælpe. Man bliver fortalt så meget, angående en baby, men ingen fortæller hvor ensomt, det er eller kan være, at gå på barsel. Jeg så frem til sundhedsplejens, besøg så var der da en time hver fjortens dag, hvor jeg ikke følte mig alene.

baby-821625_1920.jpg

Nu er min barsel slut, men fortvivl ej. Min datter og jeg, havde også rigtigt mange gode, stunder sammen. Jeg er igen startet på arbejde, og har fundet frem til, mig selv igen. Jeg er blevet glad igen, og jeg kunne ikke være mere lykkelig for, at have fået sådan en perfekt, datter selvom den første tid bød på, alle følelser der findes ❤️