Skal- skal ikke? del 2

Efter et utallige opkald til min sundhedsplejerske, sagde hun til mig at jeg skulle have aflastning. Det kunne ikke fortsætte på denne måde, jeg ville gå ned med flaget og det ville hun helst tage i opløbet. 

Hun syntes min mand skulle tage barsel med mig! Men hvorfor kunne jeg ikke varetage denne opgave som mor, jeg havde jo selv valgt at få hende?
Min mand ringede sin chef op og de kunne give ham barsel i 14 dage. Jeg blev et helt andet menneske, mere rolig og så taknemmelig for den mulighed. Jeg startede hos en familie rådgiver som var på et familie center. Hun var så sød og vi fik en masse gode samtaler omkring mine tanker osv.
Hun fortalte at jeg ikke var den eneste som havde de følelser og at jeg var ganske normal. Jeg havde det sådan, at når hun ikke ville sove og min træthed kommer over mig, så blev jeg et andet menneske. Jeg hævede stemmen overfor hende, blev irriteret og kunne nærmest ikke møde hendes behov. 
Vi fik lavet en masse projekter hjemme og kunne sove på skift. Den følelse af at han bare altid var der, den fik angsten til at gå væk. Men stadigvæk var det mega hårdt.
Da der var 3 dage af hans barsel tilbage, kunne jeg mærke, at angsten kom igen. Hvordan skulle jeg kunne klare mig uden ham, jeg ville ikke have nogen livline mere. Han ringede sin chef op igen og fik denne gang 3 uger.
Igen følte jeg mig tryg og vi var gode til at dele os op og på den måde få søvn.
Alligevel virkede det som om, at vi levede i vores egen bobbel. Nogle nætter gik jeg ude kl 1-2 stykker om natten og hun nægtede at sove. Jeg var så træt af at hun skulle bestemme over vores hverdag. Hvorfor skulle hun sætte standarden?!
Jeg nød slet ikke at gå hjemme og vi gik hinanden på nerverne. Hvem skulle hente hende i vognen og hvem skulle skifte hende.
Da ugerne var gået begyndte vi at få en rutine og det var så befriende bare at ligge hende i sin seng og så sov hun. Pludselig kunne jeg tage ud af hjemmet og bare være social med veninder osv uden hende.
Jeg følte stadigvæk at denne barsel var brand hård og at jeg som sidst måtte kæmpe ekstra hårdt!
Min psyke kan slet ikke holde til, at gå igennem en graviditet eller barsel mere. Jeg er 100 % sikker på at jeg ikke skal have flere børn. Jeg nyder dem vi har og deler ud af alt den erfaring jeg har. Dette emne er tabuagtigt og det er ikke tit at man høre om andre mødre med disse oplevelser. Det er altid de gode stunder og det skønne barn de har fået. Idag er min pige 7 mdr og jeg skal starte på job meget snart. Jeg glæder mig til at komme tilbage til en hverdag, som er mere struktureret. Et barns vaner er alt andet end det og man aner ikke hvordan dagene bliver. Mit arbejde med ansvar for medarbejdere, det er mit trygge sted og jeg kan nogenlunde styre det hele. Men mor rollen kunne virkelig få mig på dybt vand.

Mvh Rikke