Drenge dino værelse.

Temaværelse? Her er vores søns dinosaurinspirerede værelse

Jeg havde sagt nærmest fra vi stod med en positiv test, at hvis det skulle ske at være en dreng, SÅ skulle jeg lave et dinosaurværelse til ham! Og det gjorde jeg. 

Jeg har altid været bidt af en gal dinosaur, og jeg har da nok (u)heldigvis smittet min kære mand. Så nu håber vi bare, at vores søn ikke vokser op og hader dinoer. 

Image-1.png

Desværre er værelset også lidt præget af pladsmangel, som man kan se på søskendevognen på hans værelse. Stod det til mig, så skulle vognen ikke stå på værelset, men det er desværre den eneste mulighed i øjeblikket. 

"Roar mens i love you in dinosaur" står der på billedet. Det er en wallsticker vi har købt og klistret på en træplade. 

Udover selvfølgelig dinoer, så ønskede vi at skabe et naturligt og rustikt tema, hvorfor vi har valgt en del elementer i træ og geviropsatserne.

Image-3.png

Hylden har vi fundet i jysk, mener vi gav 175kr for den og jeg er vild med den! Den passer så godt ind på værelset og er super til pynt og vigtige ting. Vi har blandt andet hans sparegris (dino selvfølgelig) stående, han fik i dåbsgave af oldeforældrene, stablesoldaten han fik af sin gudmor og fadder, samt barnets bog og bogen "hvad vil du være når du bliver stor", som jeg glæder mig som en gal til at udfylde med ham, når han bliver ældre. 

Højdemåleren mangler vi stadig at stryge - som man kan se, bøjer den lidt. 

Image-9.png

Vi havde egentlig en tremmeseng som han skulle arve fra storesøster. Helt fin og som ny. Men jeg havde bare en forestilling om, at den skulle være træfarvet - den anden var hvid. Så vi solgte søsters og fandt en anden fin brugt tremmeseng. Og den passer da perfekt ind, ikke? 

Jeg ville egentlig gerne have malet lister og dør hvid, men der er jo begrænsninger, når man bor til leje. 

 

Image-6.png
Image-8.png

På værelse stod et gammelt indbygget skabsarrangement, som var meget misfarvet af nikotin, efter tidligere ejere. Det var umuligt at vaske af. Jeg fandt noget tapet som jeg mente ville passe godt ind og vi tapetserede hele skabsvæggen. I "hullet" var der egentlig lavet hylder, men dem har vi fjernet og valgt stedet som pusleplads. 

Vi bruger zinkbaljen som vasketøjskurv. De fede træfigurer med rådyrhoveder er fra Rema 1000. 

Havde egentlig ønsket mig et puslebord i et mere rustikt design, men det er jo begrænset hvor længe ungerne bruger puslepladsen, så vi brugte hvad vi havde og det fungerer fint.

Image-7 (1).png