Et drengeværelse med masser af flotte, hjemmelavede løsninger

Julie er 30 år og mor til Cornelius på 2,5 år. Hun er uddannet tømrer, og har sit eget tømrer firma, samt Dysseholm Design, der laver special fremstillede møbler. Altså en kreativ mor, med hænderne skruet rigtigt på. Hun viser os her Cornelius` flotte værelse.

Cornelius værelse består mest af hjemmelavede ting, genbrug og en smule nyt.

Jeg holder meget af de rolige værelser, men selvfølgelig stadig med masser af plads til rod og leg. Jeg har forsøgt, at køre et sky/natur/dinosaur tema, men da sønnen også er meget glad for Cars Biler, er der også elementer derfra. Også selvom moderen ikke synes det passer helt ind ;-)

Det sidste nye på værelset er hans Junior seng som er genbrug og ca 100 år gammel. En kasse til hans dinosaur og en plade med hjul til hans tog så det bare kan kørers under sengen når man skal rydde op.

Har du noget du ønsker at dele på MamaWise.dk? så send meget gerne tekst, billeder, hvor du ønsker vi linker til dig, mv. på mail til MamaWisedk@gmail.com - vi glæder os til at læse din historie, gode råd, opskrift osv.