Projekt NYT drengeværelse

 Når man som mig bare ELSKER at ommøblere, dekorere og lave nyt så sker der altså tit ting og sager herhjemme. Denne gang var det Felix’ værelse, der trængte til et lille pift! Han har fx siden vi flyttede ind kun haft en madras på gulvet - ingen seng, og han har ønsket sig en hule SÅ inderligt. Så igang med alle ideerne og i det kreative hjørne med mig, han er lige blevet 5 år, så det var vigtigt for mig det ikke var et for pattet værelse, men lige tilpas med ting for ham og hans  alder. 

Da budgettet ikke var kæmpe stort har jeg forsøgt at skabe en god blanding af både nyt og brugt. Det første jeg IKKE var i tvivl om var hans nye seng, der skulle selvfølgelig bygges en husseng til en stor madras 90x200. Så den blev ret hurtigt skruet sammen og malet en fin lysegrå farve. En ultra fin løsning til billige penge OG så kunne hans ønske om en hule imødekommes på en lidt bedre måde end en sengehimmel, som jeg i øvrigt synes han er alt for stor til. Jeg har i stedet været en tur i stof&stil og købt et fint stykke stof, som nu er svinget over huset til den skønneste lille hule og det er uden tvivl den ting på værelset som han faktisk bruger mest både til leg, hygge og sovning. 

IMG_4789.jpg

Hele værelset har fået en hvid klat maling, da han lige havde 2 mørkeblå vægge, der skulle dækkes. Den ene bag sengen har jeg efterfølgende kalket med det fineste kalkmaling fra Kalkbytrampedach i farven Trampe, et resultat jeg er super glad for, det er anderledes og sådan et lidt råt look. Væggen ved skrivebordet (som jeg i øvrigt har fundet til KUN 150kr. På DBA det ELSKER jeg virkelig, nok det bedste fund til hans værelse) den har fået halv hvid og halv tavlemaling så værelset blev lidt mere funktionelt (synes jeg selv), og så var det en smart løsning bag skrivebordet når der skal til at øves lidt skrivning inden længe tænkte jeg. 

DSC_4537.jpg

 

En særlig yndlingsløsning er “småtings”hylden og billedhylderne fra IKEA ovre ved skrivebordet, vi har efterhånden SÅ mange lækre pynteting som vitterligt fortjener en central plads i værelset og som kan inspirere til fantasi og leg. Sammen med det skønne alfabet fra Minifabrikken.nu er han vidst ret godt kørende til sin snarlige skolestart (om et år) og faktiske interesse for bogstaver og tal.

DSC_4557.jpg

Det største issue på et børneværelse ER og bliver opbevaring af legeting, hvis du spørg mig. Jeg har lagt mange timers overvejelser i præcis denne kategori, men er blevet virkelig glad for resultatet. Jeg har malet IKEA’s lækre Ivar skab i en skøn beige som passer til kalkvæggen, og skabet rummer rigelig god plads til hans yndlings Paw Patrol og PJ Mask tårne, som ellers bare stod og “flød” på gulvet. 

DSC_4473 (1).jpg

Næste ultra lækre opbevaringsløsning er de nye legetøjsposer fra Play&Go, som simpelthen er alt for smarte til både leg og opbevaring og så er de da pæne at se på når de sådan hænger, synes i ikke? (De fine hangers de hænger på og egetræshylden kan findes hos skønne Kantbylykkebo).

DSC_4643.jpg

Felix er i hvert fald meget stolt over selv at kunne rive alt legetøjet frem men endnu mere stolt over han kan ryde op på 2 sek, det bare ind med legetøjet på tæppet og hive i snorene.

DSC_4653.jpg

Min sidste, nok “vigtigste” OG hyggeligste opgave har selvfølgelig været at finde lidt pynteting som både var pæne i mine øjne men bestemt også i hans og på en 5-årigs niveau. Det har været vigtigt for mig at det fangede hans øje og kunne skabe lidt fantasi og hygge for ham. De skønne træfigurer fra Langbodesign har en ret central plads og rolle på værelset, især gravhunden har skabt en ufattelig glæde og bliver nævnt dagligt. 

DSC_4438.jpg

En anden hjerteting på værelset er den unikke navneposter fra Karen-Lise Yde, hun har simpelthen skabt den fineste poster med personlighed og små favorit illustrationer. 

DSC_4473.jpg

Sidste favoritfund er den ultimative magasinholder fra Rath.Stok, som hænger ved hans seng, den bliver ugentligt fyldt op med nye enten NINJAGO eller Anders And blade og læst i dagligt omkring sengetid (det er også her godnat bogen gemmes til godnat læsningen). Jeg elsker simpelthen designet på den og den var et Must Have til hans værelse fra Loukrudt (sammen med den nye Trybike, som egentlig var beregnet alle 3 drenge men som Felix indtil nu har taget patent på).

IMG_4764.jpg