Pilfinger-tavle

Simone har lavet denne skønne "Pilfinger-tavle" til sin lille niece, der ønskede sig kreative gaver til værelset til sin 1 års fødselsdag. Vi synes simpelthen ideen er så god og resultatet er blevet virkelig fint. Det bedste er, at det er nemt og billigt at lave sin egen unikke udgave, og så kan den jo tilpasses barnets alder, køn og interesser. Og så er vi sikre på, at den vil være et hit hos alle de små pilfingre.

pilfingert-300x300.jpg

Læs med og lad jer inspirere af Simones DIY-guide.

 Du skal bruge:

1 træplade (hvis man kigger i byggemarkedernes restekasser, kan man ofte få en plade til billige penge)

Limpistol

Skruer

2 låg fra vådservietter

2 Pringles rør

Velcro

Bolde

Spilledåse (evt. fra en spillebamse du ikke længere bruger, eller køb en brugt til billige penge)

Et motiv fra en rør og føle bog

Hjul (købes i byggemarked)

Lås (købes i byggemarked)

Ringeklokke (Tiger 20 kr)

Spejl (Tiger 10 kr)

Æggeur (Tiger 10 kr)

Motiver til under lågene fra vådservietter (jeg har sat et dyrebillede og et billede af min nieces mor og far i)

Evt: maling til pladen og tekst (jeg har købt teksten hos MJ's - Salg Wallstickers på Facebook)

Fremgangsmåde:

Start med at slibe pladen let, og runde hjørnerne af. Derefter males pladen. Mens pladen tørrer, halveres Pringles rørene. Og males derefter.

Når pladen er tør, sætter du de forskellige elementer på pladen for, at finde de forskellige elementers bedste placering.

Pil-300x282.jpg

Det er en god ide at starte med kuglebanen først, da den fylder mest. Når du har fundet den rette placering og hældning, limer du rørene fast med en limpistol.

Pilf-225x300.jpg

Derefter limes velcro på boldene. Og velcro på pladen.

pilfi-300x225.jpg

Herefter skrues og limes de resterende elementer på pladen. Til sidst skal der bores huller i hjørnerne til montering på væggen.

Rigtig god fornøjelse.

pilfinger-300x225.jpg

Har du noget du ønsker at dele på MamaWise.dk? så send meget gerne tekst, billeder, hvor du ønsker vi linker til dig, mv. på mail til MamaWisedk@gmail.com - vi glæder os til at læse din historie, gode råd, opskrift osv.