6 mødre om det at være mor.

Instagram: cm_lynge

Instagram: cm_lynge

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Al den kærlighed!! Den kærlighed min dreng giver til mig er fantastisk og enestående. Når han smiler, griner og bare er glad - lige dér ved jeg at jeg gør det godt. Han kan holde fest hele natten, men når han sender et af hans dejlige varme smil - glemmer jeg alt. Det er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, og det kan ikke sammenlignes med noget som helst, men man får bare så meget igen. 


Hvornår har du det sværest i mor rollen? 
Da min mand arbejder ret meget, står jeg alene med min søn og vi kender alle ulvetimen. Lige der hvor maden skal være færdig, Magnus er træt og manden endnu ikke er hjemme - så bliver jeg presset og synes det hele er røv. Det er mange situationer som mor, hvor det er svært og jeg kan savne mit liv før barn(Sagde hun virkelig lige det? Jep det gjorde jeg!) Situationer hvor jeg må tilsidesætte egne behov til fordel for min søn, det har været svært at acceptere at sådan er det men så længe han er rask, i trivelse og er glad - så kan alt andet være ligemeget. 


Hvad ville du gerne have vidst inden du blev mor? 
At det er okay at morfølelsen ikke kommer med det samme. At det er okay at psyken tager tid at følge med for nogen. Det er okay at sige fra overfor besøg og man skal følge ens mavefornemmelse. 


Har du oplevet momshaming? 
Hvad føler du at vi som samfund kan gøre for at nedbryde momshaming.
Både ja og nej. Jeg er 99,9% sikker på at det er ment i en venlig mening. Og man kan også sagtens komme med en løftet pegefinger, men man kan sagtens gøre det på en ordentligt måde. Jeg har det lidt sådan at hvis jeg ikke har bedt om råd eller tips, så hold munden. Vi er ret skrappe omkring Magnus´sukkerindtag og der er en del som har svært ved at accepterer det - men det er nu engang sådan vi har valgt for ham og jeg tænker ikke dårligt om hvis andre vælger andet til deres børn - det er deres eget valg! 

Jeg tror det handler om at det er for nemt at sidde bag en skærm og skrive til andre medmødre, for helt ærligt vil du stoppe en mor på gaden hvis hendes datter ikke lige havde solhat og "skælde" hende ud? Nej vel? Vi burde støtte og rose hinanden. 

Dit bedste mor-råd til andre mødre? 
Træk vejret. Følg din mavefornemmelse. 
Dit barn får ikke en bedre mor end dig. 
Og for guds skyld husk at sov når barnet sover! 
Hav altid drikkevarer, mobiloplader, fjernbetjening og lækre snacks i sofaen - man sidder der meget... Med en baby ovenpå sig. 

Instagram: fruboysen

Instagram: fruboysen

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Da jeg sagde ja til at svare på spørgsmål om at være mor, gik jeg i tænkeboks. For hvad for nogle spørgsmål kunne der forventes? Det her spørgsmål var jeg næsten sikker på ville komme. Men det er nok også et af de sværeste spørgsmål at svare på. Der er jo ikke kun én ting der er den bedste ved at være mor. Jeg gik og summede lidt tid, men selvom jeg har en masse tanker om hvad det bedste må være, så er det enormt svært at få det ud med skrevne ord, for nogle ting findes der bare ikke ord for. 

På mange måder er det at blive mor en åbenbaring til livet. Min mand og jeg snakker sommetider om hvad vi mon fik tiden til at gå med inden vi fik børn. Vi er kommet frem til at vi nok sov længe, så en masse tv, og kunne gøre hvad der passede os, når det passede os. 

Det bedste ved at være mor er først og fremmest og vigtigst af alt den ubetingede rene kærlighed man oplever. Jeg er ikke en person der har let til tårer, men når jeg tænker på hvor højt jeg elsker mine to børn, så kan det gøre ondt helt ind i mit hjerte og give lidt overfladespænding i øjnene, fordi jeg simpelthen ikke kunne forestille mig et liv uden dem. Selvfølgelig elsker jeg også mine forældre, mine brødre og min mand. Men mine børn vil altid have førstepladsen når vi snakker kærlighed. Også selvom de kan give mig sådan en hovedpine at en hel rulle treo ikke ville kunne kurere den. 

Den kærlighed jeg har til mine børn, og den måde jeg elsker dem på, er helt og aldeles ubetinget. Den kærlighed jeg har til mine børn, adskiller sig fra den kærlighed jeg har til min mand og mine forældre. Mine forældre savner jeg ikke, bare fordi jeg ikke taler med dem eller ser dem et par dage eller uger. Men mine børn savner jeg når jeg er væk fra dem bare en enkelt dag. Kærligheden til mine børn vil aldrig falme, uanset hvad der måtte ske, uanset hvad de siger, kalder mig eller gør. Selvom min ældste dreng siger jeg er verdens dummeste mor, fordi han ikke må spise chips med mælk på til morgenmad, proppe perler i næsen og skyde dem ud, eller klippe hans lillesøsters hår med en mønstersaks, så elsker jeg ham så meget at jeg ikke har de rette ord for det. 

I dagligdagen viser kærligheden sig i små ting, både fra mig til mine børn og fra mine børn til mig; såsom en ekstra lækker madpakke med yndlings kødpølsen, en kildetur, en krøllet mælkebøtteblomst der har ligget mast i en jakkelomme det meste af dagen, men som man alligevel får som gave når man henter sit barn i børnehaven, når ens barn siger “mor” for første gang, det hjertevarme “Jeg elsker dig” når mit ældste barn bliver lagt i seng, at få en sten formet som et hjerte, eller at min ældste søn siger han vil være som mig når han bliver stor. Det gør mig glad og meget meget stolt. 

På mange måder er mit liv først begyndt efter jeg har fået mine to børn. Mit liv giver mening nu, hvor jeg er nogens mor og det er blevet en del af min identitet. 

Inden jeg fik børn så jeg et billede hvor der stod “i’m a mom. What’s your superpower?” Dengang synes jeg det var lidt overdrevet, altså, det er jo ikke en superkræft at være mor... Men, jeg er blevet klogere og det passer på mange måder meget godt til det at være mor. Man udvikler super hørelse, se om hjørner-evnen, vanvittige listeskills, 360graders syn, sindssygt hurtige reflekser og multitaskingevner der overgår selv din vildeste fantasi. Inden jeg blev mor havde jeg svært ved at høre om andres babyer græd eller grinte (når man altså ikke kunne se barnet, men kun høre det), nu kan jeg høre forskel på om det er sult, ble-skifte-tid, tørst, jeg har slået mig, jeg har brug for hjælp, jeg er træt, eller jeg keder mig. Det synes jeg er ret sejt, at man kender et andet menneske så godt, at der bare skal et lille kvæk til, og så ved man prompte hvad der er brug for, og hvor hurtigt der er brug for mig. Jeg kan stå i køkkenet og se min datter på 1 år være ved at falde ned fra sofaen for derefter et splitsekund efter stå i stuen og gribe hende - det er da ret supermom agtigt. 

Hvornår har du det sværest i mor rollen? 
Mor rollen er altid svær. Som mor til en 4 årig dreng der tror han kan erobre hele verden med bind for øjenene og en 1 årig pige med et temperament der minder meget om hendes mors, har jeg mit at se til i dagligdagen. Men jeg er ikke kun mor, jeg er også Helene, jeg er nogens kone og jeg er lærer til hverdag. 

Da jeg fik mit første barn havde jeg dårlig samvittighed meget ofte. Jeg ville gerne være en del af ALT i mit barns liv, jeg ville se og opleve alle “førstegangs” tingene, men samtidig ville jeg gerne være en god kone, en god kollega og ikke mindst en god lærer. Jeg gik hele tiden og slog mig selv i hovedet med den dårlige samvittighed over ikke at være tilstrækkelig nok, ikke at være god nok og ikke at have nok tid til alt. Jeg følte at alt jeg gik ind i, var lidt halvhjertet, fordi mine tanker hele tiden var hos min søn og alle de ting jeg gik glip af, når han var i institution og jeg på arbejde. 

Men med tiden har jeg lært, at jeg er skide god, til mange ting endda og jeg kan meget mere end jeg selv troede. Jeg er blevet god til at sortere i hvad der er vigtigt for mig, hvad der løfter mig og giver energi og hvad der ikke er godt for mig. 

Mine børn synes ikke jeg er en bedre mor, fordi jeg skærer deres grøntsager og frugter ud i små figurer, fordi jeg køber den nyeste mode indenfor baby/børnetøj, fordi vi går til babysalmesang, eller fordi jeg laver alt babymad fra bunden. 

Mine børn vil jo bare have mig, min tid og min opmærksomhed. Så efterhånden som man får erfaring i mor rollen, slapper man mere af og hviler i sig selv og sine handlinger. Oftest tror jeg, det sværeste som mor må være alle andres holdninger til den måde man er mor på og de valg man træffer for sine børn. Det har jeg heldigvis lært at se bort fra, jeg véd at jeg er den bedste udgave af mig selv, uanset om jeg er i mor rollen, kone rollen eller lærer rollen. 

Hvad ville du gerne have vidst inden du blev mor? 
Haha, der er mange ting jeg gerne ville have vidst! Til at starte med ville jeg gerne have vidst at en fødsel ikke altid lige går som planlagt, og at bare fordi vandet går, så betyder det ikke at baby bliver skudt ud inden for ti minutter, at amning er hårdt hårdt arbejde og ikke nødvendigvis noget alle har lyst til, at man bløder uendelig lang tid efter en fødsel og at sådan en fødsel kan give en hæmoride... Når de ting så er sagt, så ville jeg gerne have vidst at det at få børn giver anledning til alverdens bekymringer. Og det starter allerede den dag man føder. Har han navlestrengen om halsen, hvorfor ser han blå ud i huden, får han nok at spise, tager han på, har han det for varmt/for koldt, trækker han vejret, stimulerer vi ham nok, kan man bliver kvalt i det her legetøj, hvorfor kan han ikke sidde op endnu osv. Og bekymringerne stopper aldrig, de ændrer sig bare i takt med at barnet vokser.  Da jeg blev mor for anden gang, var der heldigvis ikke så meget tid til at gå og spekulere over alle disse bekymringer, og jeg fandt også med tiden ud af at de dræner mig for energi. Så nu glæder jeg mig i stedet, og lader være med at bekymre mig om ting, som jeg alligevel ikke kan ændre på eller gøre noget ved.

Har du oplevet momshaming? 
Momshaming foregår allevegne, så det har de fleste nok efterhånden oplevet. Især opleves det på sociale medier, her kan man gemme sig bag en skærm, mens man lader andre mødre vide hvor dårligt de klarer deres mor rolle. Helt ærligt, det kan man simpelthen bare ikke være bekendt. Momshaming er jo efterhånden mange ting, nedladende blikke i svømmehallen, når man klæder sine børn af og der er huller i et par strømper, en kommentar om hvor skidt det er at børn får raffineret sukker, eller hvorfor det er helt almindelige boller man bager hvor der både er gluten, laktose og stivelse i og ikke en snært fuldkorn. Det kan være kommentarer fra fremmede om hvorfor ens barn ikke har lært at sidde selv endnu, eller kommentarer fra andre mødre om hvor hurtigt deres børn er til at lære dit og dat. Det er bare rigtig ufedt, når andre skal blande sig i den måde man er mor på. 

Min seneste mødregruppe, som vi fik stablet på benene udenom sundhedsplejerskens tilbud, bestående af 7 kvinder (og babyer) fra samme landsbyområde som jeg selv, som næsten alle kendte hinanden på den ene eller anden måde i forvejen. 

I denne mødregruppe lavede vi en aftale første gang vi alle samledes, aftalen lød på ikke at dømme hinanden, tale nedladende eller sammenligne vores babyer. Vi 7 kvinder er helt sindssygt forskellige, og vi har alle brug for, at der ikke bliver lavet momshaming når vi er sammen. Nogle går mere op i økologi end andre, nogle køber kun uld/silketøj, nogle laver alt mad fra bunden, hvor andre køber alt færdigt, nogle tolerer ikke sukker/slik/sodavand, nogle bekymrer sig mere end andre der måske er mere afslappede osv. Men jeg ved at vi alle tænker at det vi selv gør ikke er mere rigtigt/forkert end hvad de andre i Mødregruppen gør.  Og hvor er det FEDT! Jeg kan spørge min mødregruppe om hvad som helst, uden at nogen stiller spørgsmålstegn ved min måde at være mor på. Man kan forvente ærlige svar fra hinanden, uden en snært at nedladenhed. Vi kan hjælpe hinanden med de der frygtelige bekymringer vi har, og vi kan rose hinanden når vi synes vi er ekstra gode. Det er simpelthen den BEDSTE mødregruppe man kunne ønske sig (nu har jeg så også kun haft to) men det burde simpelthen være en aftale i samtlige mødregrupper, at det her, det er den rigtige måde at behandle hinanden på og tale til hinanden. Vi giver hinanden så meget energi og vi løfter hinanden og giver hinanden energi til at være lige den slags mor vi hver især har lyst til at være. 

Hvad føler du at vi som samfund kan gøre for at nedbryde momshaming? 
Jeg har desværre ikke det gyldne råd til hvordan momshaming bliver udryddet. Men vi kunne jo hver især starte med at tale og skrive til hinanden, som vi gerne selv vil tales eller skrives til. Jeg tvivler på det er de færreste der vil have at vide at det de gør ikke er godt nok eller decideret forkert. Hvad der føltes rigtigt for nogle er ikke nødvendigvis rigtigt for andre. 

Dit bedste mor-råd til andre mødre? 
Total kliché, men nyd det for pokker. Nyd hvert et minut du har med det dyrebareste du nogensinde har lavet. Drop den dårlige samvittighed, drop bekymringerne, drop tanken om at du ikke er god nok! For det er du, du er den eneste og bedste mor dine børn har, og intet i verden vil nogensinde kunne erstatte dig. Du er dine børns primære omsorgsperson, deres vejleder, deres mentor gennem hele livet, du er den vigtigste person i dine børns liv, du er en powerkvinde, du er en supermom! 

Der vil komme dage, hvor det føltes som om dit skelet langsomt bliver trukket ud gennem bagdelen og hvor du ønsker dine børn langt væk, det skal der være plads til, sådan er livet og det er helt okay at sige højt. Men lad være med at bekymre dig om hvad andre tænker om dig og den måde du er mor på, for du er den bedste mor for dine børn, og det kan slet ikke diskuteres. 

Instagram: sophie_skriver

Instagram: sophie_skriver

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Det bedste ved at være mor er helt sikkert den fuldstændigt ubetingede kærlighed man oplever. Jeg har en datter på 3 år og en søn på 14 dage, og den måde hvorpå mit hjerte kan flyde over af kærlighed når min datter henter en bamse til sin lillebror og kysser ham godnat, eller fortæller mig at hun elsker mig og at vi to kan klare alting sammen er helt ubeskrivelig! 

Hvornår har du det sværest i mor rollen? 
Jeg har det sværest i mor-rollen når jeg føler mig utilstrækkelig - det er håbløst at være i hamsterhjulet nogen dage. Jeg har lige været igennem min anden HG graviditet, og jeg har ikke tal på hvor mange dage jeg har følt mig max underskudsagtig - helt færdig af at kaste op, forsøge at holde hverdagen i gang, ude af stand til at være noget for nogen - bare en slasket karklud i sofahjørnet - det er fandme hårdt!


Hvad ville du gerne have vidst inden du blev mor? 
Inden jeg blev mor ville jeg gerne have vidst at der er noget der hedder efterveer - helt lavpraktisk - hvorfor i al verden er det ikke noget der bliver talt om?! Det gør jo vanvittigt ondt! Derudover tror jeg slet ikke man kan forestille sig mængden af bekymringer der følger med før man står med hjertet i postkassen selv. 


Har du oplevet momshaming? 
Hvad føler du at vi som samfund kan gøre for at nedbryde momshaming? 
Da jeg var på barsel med min datter oplevede jeg "momshaming" på en retaurant i indre KBH. Jeg havde min sovende datter i barnevognen og skulle spise frokost med en veninde. Vi parkerede vognen foran et vindue og gik ind for at spise. Der måtte den ikke stå - den måtte stå rundt om hjørnet hvor man på ingen måde kunne holde øje med den. Jeg fik så uforskammet behandling at jeg - på trods af at have været vild med stedet tidligere - ikke har været der siden :-( Jeg er helt med på at børn ikke hører til alle steder hele tiden, men langt de fleste mødre forsøger faktisk at tage hensyn og være til så lidt gene som muligt.

Dit bedste mor-råd til andre mødre? 
Det bedste mor-råd må være at tage tingene i det tempo man kan overskue. Drop at have fuldt program med babysvømmning, salmesang, mødregruppe, træning og what not den første tid. Brug tiden på at lære dit barn at kende, find ud af hvad der virker for jer - i fred. Og vikler.. Vikler reddede min første barsel, og jeg har netop fundet dem frem fra gemmerne igen. Udover at være hamrende hyggeligt, giver det mulighed for at give baby tryghed samtidig med at du har hænderne fri til at lave noget. Mange steder er det også meget nemmere at komme rundt uden barnevogn (offentlig transport i mylretiden for one).

Instagram: maikenmp

Instagram: maikenmp

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Det bedste ved at blive mor, det er den følelse af at være betydningsfuld. Ment på den måde, at uanset hvilket humør man er I, så er der altid en der har brug for dig. Brug for min nærhed og kærlighed. Og den ubetinget kærlighed der opstår ved først syn af ens barn.

Hvornår har du det sværest i mor rollen? 
Jeg har aller svært ved at være i mor-rollen når jeg bliver udfordret på mine egen tålmodighed. Fx. min datter har aldrig sovet ret meget og som mor ved man at søvn ikke forekommer ret meget. Men når det nærmest er døgnet rundt, så opnår man en kvote hvor man slet ikke har et overskud. Der kan jeg godt føle mig utilstrækkelig og virkelig ikke opfylde hendes behov.

Hvad ville du gerne have vidst inden du blev mor?
Jeg vil gerne have vist hvor ondt i kroppen man har efter en fødsel. Jeg blev meget overrasket over, hvor ondt jeg havde alle mulige andre sted end hvad jeg havde forventet. Også kom det bag på os som par, hvor meget af ens fritid man må give afkald på.

Mit bedste råd/ udtale må klart være:
“Hold ud! Og lad jer ikke slå ud af alle andre og tror at du er dårlig. Du kender bedste dit eget barn og ved hvad der virker. Lyt altid til din mavefornemmelse!

Og sidst men ikke mindst: “NYD DET”

Instagram: @mariaeichner

Instagram: @mariaeichner

Hvad er det bedste ved at være mor? 
Det bedste ved at være mor er den ubetingede kærlighed man ikke oplever andre steder. Det er den vildeste gave og opgave. Den relation man har til sine børn findes ikke andre steder. Det at være mor får mig til at huske at stoppe op og værdsætte selv de mindste ting, for det gør de. De tvinger mig til at være i nuet, de tvinger mig til at fokusere og de udfordrer mig. Det er sindssygt selvudviklende at være mor, for man er nødt til at tage stilling til rigtig mange områder man ellers ikke ville reflektere det store over. Jeg er blevet meget fast i mine egne værdier, holdninger og normer. 

Hvornår har du det sværest i mor rollen? 
Det er uden tvivl når begge børn har brug for mig, men man kun kan være et sted. Følelsen af ikke at slå til er svær. De eftermiddage hvor man er alene med både et børnehavebarn og en baby, hvor man mangler ti hænder og begge børn er trætte og har forskellige behov, samtidig med at maden skal på bordet til tiden. 

Hvad ville du gerne have vidst inden du blev mor? 
Mange ting. Noget helt elementært som f.eks at amning ikke bare er noget man gør, men at det kan gøres forkert og man faktisk skal øve sig. Hvor stålsikker man skal være på sig selv, fordi andre mødre i alle aldre, har en holdning til hvordan man gør. 

Har du oplevet momshaming?
 Ja men kun i mindre grad og det har ikke været noget jeg har ladet mig påvirke af. Men jeg ser det ofte på de sociale medier, og jeg krummer virkelig altid tæer. Jeg synes det er så nemt at sidde bag sit internet-alias og være fordømmende på noget der kun viser en halv sandhed. De sociale medier viser det vi vælger at vise, men der er jo masser af bagvedliggende som ikke ses. Jeg er af den overbevisning at de fleste mødre ved bedst i forhold til deres egne børn, og børn er forskellige. Jeg synes at vi har alt for travlt med at alle skal passe i en kasse, og helst være ens - men jeg vil langt hellere hylde forskelligheden og diversiteten, som er det som skaber den virkelige dynamik. Jeg bliver inspireret af mødre som gør ting anderledes, også selvom jeg aldrig selv ville handle som dem, så giver det alligevel mod til at stå ved de ting jeg selv tror på. 

Hvad føler du at vi som samfund kan gøre for at nedbryde momshaming.
Jeg tror ikke vi kan gøre noget, med mindre vi løfter i flok. Det er essentielt at vi kravler ud af det skjold som internettet skaber, og ser på andre som individer med følelser som rent faktisk såres når man shamer. Den almene respekt og pli skal tilbage i samfundet, men vi skal starte med os selv.

Dit bedste mor-råd til andre mødre?
Stå ved hvem du er og de ting du ved er bedst for lige præcis dit barn. Ingen kender dit barn bedre end du gør. Og så sagde min sundhedsplejerske noget til mig da min datter var baby som jeg har brugt rigtig meget ved begge børn. ‘Du lærer at elske dine børn igen når de sover’ - ingen børn er vågne for evigt ;-)