Lege der kan leges de fleste steder

En af de bedste måder at tilbringe tid med sine børn på, er ved at lege.

Som mange siger - at lege er at leve!

Lege er en aktivitet som vi skal huske især fordi den er sundhedsfremmende og giver så meget glæde for både børn og voksne.

Vi har her samlet lidt forskellige lege som kan leges de fleste steder.


3 på stribe:

3 på stribe er en leg som man kan lege mange steder, hvis man blot er lidt kreativ. Det er en sjov leg som man hurtigt kan lære.

Antal deltager:
2

Sted:
Stranden, skoven, hjemmet mv.

Du skal bruge:
6 ting (det kan være sten, grene, blade, brikker mv.)

Sådan gør du:
Udform din spilleplade, der skal danne 9 små kasser. Det kan tegnes i sandet, i jorden eller på et stykke papir. Du “tegner” 2 lodrette streger og 2 vandrettet streger som til sidst danner 9 små kasser.

Man har 3 ting, sten, blade mv. hver ( de må gerne være 2 forskellige slags, så man kan kende forskel)

Nu skiftes I til at lægge et blad i en kasse af gangen, og det gælder her om at få 3 på stribe. Når man har lagt alle bladene, må man begynde at rykke sine blade indtil en af jer har 3 på stribe. held og lykke


Hvad tænker jeg på - legen:

Antal deltager:
minimum 2

Sted:
Alle steder

Du skal bruge:
Ingen ting andet end en god fantasi

Sådan gør du:
Denne leg er nem og sjov og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan tænke på. Den ene deltager starter, og personen skal tænke på en ting. Hvis man vil gøre det en smule nemmere kan man lege at det skal være noget man kan se.

De andre deltager må nu, en ad gangen, spørger ind til hvad der bliver tænkt på, og der må kun svares med ja og nej.


Det modsatte af:

Antal deltager:
2

Sted:
Alle steder

Du skal bruge:
Intet andet end din fantasi

En sjov og udfordrende leg man kan lege over det hele er, “Det modsatte af”, som går ud på at man skal sige en ting, også skal ens modspiller finde modsætningen.

F.eks. Sjov - kedelig, min - din, lille - stor, hund - kat osv.


Find ting med et bogstav.

Antal deltager:
2 eller flere

Sted:
Alle steder

Du skal bruge:
et sted med mange ting, det kan være i bilen, i en by mv.

Man skal starte med at vælge et bogstav, det kunne f.eks. være K, så skal man aftale hvor mange ting man skal finde f.eks. 5.

Nu skal man så finde 5 ting der starter med K, f.eks. Kant, knæ, knude, kat, kost

Den der først har fundet 5 ting har vundet, også kan man prøve med et andet bogstav.