Til sidst skriger jeg at jeg ikke kan mere og en overlæge siger så ender det i kejsersnit.

Jeg havde en hård graviditet med en masse blødninger til at starte med, sammen med massiv kvalme og opkast helt indtil uge 28, derfra kom bækkenløsningen. Jeg endte med at blive sat i gang dagen før termin pga. svangerskabsforgiftning.

Veerne startede hurtigt, jeg havde hyppige veer med minimale pauser. Jeg fik efter 16 timer lagt rygmarvs bedøvelse, og dertil lidt pause. Jeg åbnede mig stille og roligt og jordemoderen inden vagtskiftet sagde, at hun ville ikke prikke hul da det gik fint. Kl 23 var der vagtskifte og ind kom ny jordmoder med studerende. Jeg havde det ok med der var en ekstra, men senere i forløbet syntes jeg ikke der var sjovt.

Kl 23.30 valgte de at prikke hul på vandet og så tog veerne til igen og dermed smerter.

På Roskilde havde de lattergas som de gav mig. Det hjalp lidt men ikke vildt. Jeg havde meget brug for at komme op og sidde men de stod fast og sagde jeg skulle blive liggende. Til sidst blev det for meget at hver gang jeg havde en ve at der var to der skulle mærke på mig indvendigt.

De prøvede med sugekop da jeg havde min søn helt nede, men heller ikke dette kunne hjælpe.

Jeg var forberedt på det kunne ende i kejsersnit da alle kvinder på min mors side ikke har kunne føde selv, pga. for smalt bækken. De sidste 4 timer inden kejsersnit kan jeg ikke huske, da jeg har fået så meget lattergas.

Til sidst skriger jeg at jeg ikke kan mere og en overlæge siger så ender det i kejsersnit.

Min mand bliver ked af det og bange for de skal skære i mig men jeg er så langt væk jeg ikke registrere det.

Kommer ned på operations stuen og de gør alt klar. Jeg fryser rigtig meget og de beder mig om at ligge stille men kan ikke kontrollere det.

Jeg har stadig veer mens jeg ligger dernede. Pga. jeg har fået presset min søn helt ned, må de efter de har åbent mig, skubbe ham og nede fra mens de trækker ham ud.

Trods bedøvelse gjorde det ondt.

De får ham endelig ud og alt er okay.

Dog har de skadet mig så meget indvendigt pga. alt skubberi og masen. Derfor tager det lang tid at sy mig.

Jeg får at vide jeg aldrig havde fået ham ud selv, har smalt bækken plus han stod meget skævt.

Vores søn er okay, dog skal han have kiropraktor hjælp efter kejsersnit.

Jeg får efterfølgende at vide at trods de skulle sy ekstra var alt ok. Og dette troede jeg jo på.

Vores søn er fra april 2014, og i juli 2015 bliver jeg gravid igen. Men lykken endte brat.

Den skade de havde lavet i min livmoder betød jeg havde et kæmpe hul som ikke var helet, og derfor sad min graviditet i min bughule sammen med mit kejsersnit ar.

Dagen efter bliver jeg akut opereret men pga. hvor graviditet sidder som den gør, er operationen svær.

Vi har siden december 2015 prøvet at blive gravide uden held.

Jeg har en mistanke om at det skyldes en blanding af kejsersnit da mit arvæv laver et stort knæk, sammen med den anden operation.

Hilsen Maria