Vi får at vide at hun ikke får nok ilt og hun skal ud NU

Min historie om da mit mini menneske kom til verden. 

Jeg havde haft plukveer siden uge 20, men min jm sagde at det var helt normalt. Da jeg igen var til jm i omkring uge 30, snakkede vi igen om plukveer og hun undersøgte mig, for at forsikre sig om de ikke åbnede mig. Ingen tegn på tidlig fødsel. Og jeg skulle bare leve mit liv som jeg plejede. Jeg både løb og trænede frem til uge 34. 

Men da vi nåede uge 35 begyndte mine plukveer at tage til i styrke og jeg kunne ikke sove for dem - vi var derfor på fødegangen og få det de kalder en “sove cocktail” og blive undersøgt - havde ikke åbnet mig. Men lige lidt hjalp det, intet stoppede de plukveer, som senere vidste sig at have været modningsveer. 

En aften da jeg var i uge 36+2 begyndt jeg at bløde ret voldsomt, vækkede min kæreste og vi kørte på fødegangen. Mine plukveer kom med 5 min interval og varede 45 sek. Fik beskeden “ du kan både føde i nat, men du kan også stadig gå 10 dage over” var grædefærdig ved tanken om at skulle have det sådan i flere uger. 

Vi blev tilbudt at de kunne indlægge mig med morfin drop eller vi kunne få en “sove cocktail” og køre hjem og se hvordan natten blev. 

Vi valgte at køre hjem  - den sove cocktail slog mig helt ud og jeg fik sovet. Min kæreste fortæller dog at jeg lagde i løbet af natten og ømmede mig i søvne. 

Jeg sov længe lørdag morgen (uge 36+3) min kæreste tog afsted med hans større børn og jeg lagde nu igen på sofaen med “plukveer” jeg måtte ligge og rokke med hofte for at kunne slappe af. 

Vi skulle egentlig have været til have bryllup om aftenen og snakkede om bare at tage derud at spise og så køre hjem igen. Men vi valgte at blive hjemme.  Mine kære veninder havde holdt babyshower for mig weekenden inden, og jeg havde joket med at hvis vi ikke kom, var det fordi jeg var i fødsel.  

Min mor kom ned og var hos mig, indtil min kæreste kom hjem med pizza. Vi spiste eller de spiste, ved hver “plukve” måtte jeg ned og ligge og rokke med hoften. 

Min mor kørte kl 20.30 og jeg bestemt mig for at ringe på fødegangen og spørge efter en “sove cocktail” mere. 

De sagde vi kunne komme derom, men det var ikke sikkert de ville give mig en. 

Min kæreste og jeg satte os i bilen og kørte mod fødegange, da vi havde kørt i 5 min fik jeg RIGTIG veer med 1 min mellemrum - som min kæreste siger, han har aldrig set en “danse” så meget rundt på et forsæde  

Vi kom derop og blev vist ind i et undersøgelses rum - jeg havde KUN åbnet mig 3,5 cm så var jo ikke i aktiv fødsel. Jm sagde at vi lige fik 20 min hvor de målte hjertekurve og mine veer. 

Efter 20 min som jeg følte virkede som en evighed, undersøgte hun mig igen var nu åbnet 5 cm. 

Vi fik en fødestue. 

Jeg ville have smertestillende og det skulle være NU. 

De tilkaldte en narkose læge der kunne ligge en epi. Blokade. 

De gjorde alt klar og havde lagt sonden ind, idet de skyder testvæsken ind, går mit vand udover det hele - føltes som 2L vandballon der springer oppe i en  

Den næste ve jeg får, har jeg pressetrang og jm undersøger mig inden de vil give mig blokaden. Var åbnet 9,5 cm. Får en pænt smil fra narkoselæge der siger ja nu kan vi ikke nå at give dig smertestillende.  

Lige pludselig går det stærkt, jeg har presse veer men må ikke presse da jeg ikke er nok åben. Det sværeste jeg nogensinde har prøvet - hele kroppen fortæller en hvad du skal, men du må ikke presse. 

Da jeg endelig får lov at presse og de sætter sådan en dims på babys hoved for at måle. Jeg får ilt og der bliver trykket alarm - lige pludselig står der en masse mennesker på stuen. 

Vi får at vide at hun ikke får nok ilt og hun skal ud NU og de vil forsøge at sætte sugekop på hende. Da de fortæller mig at hun har det skidt og skal ud nu, går der total powerwoman i mig og jeg får kræfter jeg ikke troede jeg havde. 

Da næste presseve melder sig og forsøg med sugekoppen mislykkes, de vil forsøge igen - får presse ve og de når ikke sætte den på, før jeg selv har presset hende ud. 

Hun er blå, men efter hvad jeg synes var en evighed skriger hun og bliver fin lyserød. 

Jeg får hende op på maven og ligger der med min lille uge 36+3 baby. Hun vejede 2948 og var 47 cm lang. 

Fra første rigtige ve til hun lagde hos mig gik der kun 2,5 time. 

Men vi vidste jo ikke jeg var i fødsel, så vi stod der, uden hverken tøj, dyne eller noget som helt til hende - eller til os selv. 

Heldigvis fik vi lov at låne både tøj og dyne. 

Til alle skøn var hun skønnet til at blive en 4kg baby til termin så jeg havde kun købt tøj i str. 56 og 62 hvilket hun jo svømmede i - så vi sendte folk afsted efter tøj i str. 44 og 50.

Vi var indlagt med hende i 10 dage, da hun ikke havde kræfter til at spise selv og fik sonde.