Navngivning eller barnedåb?

Hvad skal du vælge og hvorfor? Her har vi listet reglerne op omkring de to samt alt der er at vide om navngivning og barnedåb.

Er navnet allerede på plads, eller er dette stadigvæk åben for debat? Vidste du godt, at hvis du ikke har navngivet/døbt dit barn inden det er 6 måneder, så giver staten ham/hende et navn?

Hvordan og hvorledes?

Er man automatisk dansk statsborger fra det sekund man bliver født og hvordan er det nu lige med det der sygesikringskort, pas og ikke mindst ens unikke cpr-nummer?

Der er to muligheder i DK – enten navngivning eller en barnedåb.

Barnedåben er en del af den kristne kultur og foregår i kirken, hvor barnets gudfar siger ja til, at barnet vil vokse op i den kristne tro.

Navngivningen foregår via www.borger.dk – her udfylder man blot en blanket og indsender. Barnet er ikke juridisk navngivet før, at dette er gjort og bekræftet. Dette skal ske inden at barnet fylder 6 måneder.

Er man bosat i Sønderjylland er omstændighederne dog anderledes, her skal ens barn navngives også selvom, at man efterfølgende vælger den kirkelige velsignelse.

Hvilken en skal I så vælge?

Det er nu engang helt op til jer som forældre at bestemme, den eneste store forskel er, at den ene består af en kirkelig velsignelse og det gør den anden ikke.

I kirken siger gudforældre, faddere og forældrene ja til den kristne tro på barnets vegne- og at det nu tages imod som guds barn i himmeriget.

Ved navngivning er der ingen ceremoni, ingen faddere og intet der skal siges ja til. Her tager I en beslutning og registrere jeres barns navn. Grundkernen i en navngivning er: at barnet skal have sit navn.

Fælles for de to måder er, at begge gør sådan så barnets navn kommer i alle de officielle registre.

Om man vælger den ene eller den anden måde er ligegyldig for sammenkomst og hygge med familien. Det er blevet til tradition, at man holder en dåbsfest ligeså vel som en navngivningsfest.

Hvilken beslutning der passer bedst til jeres familie, den kan I kun tage. Nogle vælger også at navngive deres barn inden de vælger den kirkelige velsignelse pga. rejser. For uden et officielt navn, kan man ikke modtage pas og uden pas- ingen rejse : -)

Mangler du inspiration til barnedåbs/navngivningsfest så kan du se lidt inspiration her hos os.

Den der fest der, hvordan og hvorledes er det nu lige med den?

Vi var kort inde på det lige før- det der med den der fest.

Barnedåben forbinder man med en række gamle traditioner, som gudforældre, faddere, dåbskjole måske en kyse og efterfølgende en barnedåbsfest.

Efterhånden er det dog blevet mere og mere udbredt at man også holder en fest for sit barn når det er blevet navngivet- for at markere at ens guldklump officielt har fået sit navn.

Selve festerne er der ingen forskel på- de er lige fine, storslået og fyldt med kærlighed.

Vi er ikke praktiserende kristne, må vores barn stadigvæk gerne blive døbt?

Det korte svar: ja. Du behøver hverken at være praktiserende kristen eller gå i kirke hver søndag for at få dit barn døbt i den danske folkekirke. Dåben er tit en tradition i den pågældende familie, ligesom blandt andet påskefrokosten.

For det lille barn er der ingen krav – gud tager imod med åbne arme.

Men vi skal vel være medlem af den danske folkekirke, ikke?

Det behøver I som forældre faktisk ikke, ej behøver I at være døbt selv. Hvis I som forældre ønsker at døbe jeres barn i den kristne tro, er dette en ret I har.

I behøver ikke at være døbt eller medlemmer af den danske folkekirke, men skal man stå gudforældre/faddere til det lille barn er det et krav, at man selv er døbt i den danske folkekirke, dog behøver man ikke at være medlem af den.

Hvornår skal man så holde barnedåb?

Det er som sådan set op til jer- jeres barn må være 1 uge gammel hvis det er dét I ønsker- dog må barnet aller højest være 6 måneder gammel, hvis det ikke er navngivet ifølge dansk lovgivning.  

Når jeres lille guldklump er født foretager jeres jordemoder en fødselsanmeldelse som fortæller systemet, at nu har du født og I nu har fået en ’datter/søn af fru. Hansen’. Vælger I at føde uden en jordemoder er dette jeres eget ansvar at få udfyldt inden jeres søn/datter bliver 14 dage gammel. Dette skal I gøre via www.borger.dk

Hvad så hvis man glemmer at navngive sit barn?

Rygtet går, at hvis man ikke har navngivet sit navn inden for dets 6. levemåned, så vil barnet automatisk få et regentnavn som Frederik eller Margrethe. Nu har vi skrevet rygtet fordi det er et rygte, det er dog ikke uden konsekvenser ikke at følge den danske lovgivning.

Forældrene eller den forældre der har forældremyndigheden står til at modtage en bødestraf samt, barnet automatisk vil modtage moderens efternavn.

                                                                                     

Vi vil gerne have vores barn døbt i den danske folkekirke, hvordan gør vi det?

Når I nu føler at tid er ved at være, så skal I kontakte jeres sogns kirkekontor/den kirke I ønsker at barnedåben skal ske i. Er dette ikke i jeres sogn, kan præsten godt tillade sig at sige nej, da beboerne i hans sogn har førsteret til kirken. Men! I Informere kirkekontoret om, at I gerne vil have jeres søn/datter døbt og så går resten som en leg- med den kirkelige del. I oplyser hvilken dato I ønsker, bliver spurgt om nogle spørgsmål og så er det dét (for nu). Når dåben nærmer sig, skal I mødes med præsten enten hjemme hos jer selv, eller på præstens kontor. Her gennemgår præsten selve barnedåben og dets ritualer, høre jeres ønsker til sange, hvem skal være faddere og hvis I har nogen spørgsmål, besvares disse.

Så er det tid til at tage hånd om festen, invitationerne og menuen.

Efter barnedåben er jeres barn automatisk medlem af folkekirken og I vil modtage jeres søns/datters fødsels- og dåbsattest snarest.

Vi vil gerne navngive vores barn, hvordan gør vi det?

I skal blot logge ind på www.borger.dk og udfylde en blanket der- er jeres datters/søns navn godkendt, er det klaret på få klik. Herefter vil I modtage en fødsels- og navngivningsattest.

De der navne, er der frit valg?

Nej det er der ikke, jeres barn skal uanset om I vælger barnedåb eller navngivning modtage mindst et fornavn og et efternavn. I kan sagtens vælge af give jeres barn flere fornavne (mellemnavne), men det kan kun have ét efternavn. Dermed ikke sagt, at jeres barn ikke kan bære begge jeres efternavne, her vil det ene blot blive set som en del af fornavnet. Med undtagelse af, at man vælger at lave en bindestreg imellem de to efternavne, så bliver det anset som værende et efternavn.

I kan frit vælge imellem de godkendte drenge- og pigenavne. Dog er det forbudt at give sin dreng et pigenavn og omvendt. Listen over unisexnavne er dog lang, du kan se vores bud i bunden af indlægget.

I dag findes der mere end 38.000 godkendte navne, ønsker man ikke at sit barn skal hedde et af disse, kan man ansøge om at få godkendt det ønskede fornavn.

Ønsker til efternavne er der dog andre regler omkring- her er der faktisk frit valg, så længe at der er mere end 2.000 i Danmark der hedder det. Så selvom at du hedder Hansen og din mand hedder Jensen, kan jeres datter sagtens blive en Jørgensen. Dette er dog ikke så normalt, men det er tilladt. Man kan selvfølgelig også ansøge om et helt nyt efternavn, hvis det er det man ønsker.

Vi har et navn der ikke er på listen, hvordan gør vi så lige?

Endnu engang er det www.borger.dk der er din guideline her, du skal blot sende en ansøgning til dit bopælssogn via hjemmesiden.

Det kan godt tage lidt tid at få godkendt det ønskede navn (hvis det bliver godkendt) så det er en god idé at gå i gang i god tid.

Mangler du inspiration til navneforslag så kan du se lidt af vores indlæg.

Godkendte unisex navne.

Godkendte dyrenavne

Navne inspireret af universet.

Godkendte pigenavne der starter med C

Godkendte pigenavn der starter med A

Godkendte drengenavne der starter med B

Navne inspireret af den danske kongerække

Spiselige navne

Navne inspireret af det danske kongehus

De sejeste drengenavne

Godkendte drengenavn der starter med A

Navne i naturens tegn

Unisex navne inspiration

Nordiske navne

De populæreste navne fra 2017

De populæreste navne 2007-2017

Top 3 navne fra 1985-1990

Top 50 navne 1 halvår 2017


Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.