Tips til at have en baby i varmen

Sommeren nærmer sig og forhåbentlig får vi en fantstisk sommer, og måske I også skal ud og rejses. Vi har i hvert fald samlet lidt tips til at have en baby i varmen til jer her. 

Det rigtige tøj: 
Selvom det er varmt kan det være smart med en tynd bomulds heldragt der kan beskytte mod solen. Man kan altid mærke om baby har det for varmt ved at mærke i nakken som skal være lun og tør. 

Solhat: 
En baby skal helst undgå at være for meget i direkte sol, da deres hud er meget sart og de ikke er så gode til at regulere deres kropstemperatur. En sol hat er en rigtig god idé og I kan se en masse lækre i indlægget her --> "Sommerens sommerhatte".

Solcreme: 
Selvom babyer helst ikke skal sidde i direkte sollys, er det stadig en rigtig god idé at bruge lidt solcreme. Læs lidt mere om valg af solcreme i indlægget her --> Syv tips om brug af solcreme til børn.

Skygge: 
Skygge er et must når det er rigtig varmt, især til barnevognen. En barnevogn bliver meget hurtig kvælende varm på en varm sommerdag, især hvis man tildækker den med en stofble eller andet tætvævet for at skygge for solens ståler. Der kan hurtigt bliver over 30 grader nede i en barnevogn der står i skyggen, derfor er det vigtigt at man invisterer i et et solsejl eller en solskærm som ikke lukker varmen inde men skygger for solen. Vi har fundet dette billige og geniale solsejl hos KidsWorld.dk  Det kan blive dit for kun 89,95 kr. I kan trykke på billedet og læse mere. 

Væske:
Vi kender det selv, på varme dage drikker vi selv mere end normalt. Babyer skal også have mere at drikke på varme dage. Det er en god idé at amme mere når det er rigtig varmt, så man er sikker på at baby får nok væske. En baby på over 4 måneder må gerne få vand fra hanen, så sørg for at tilbyd væske ofte, de dage der er ekstra varme. Man ved ens baby får nok væske hvis barnet har omkring 5 våde bleere i døgnet. Dit barn må ikke have gul/orange urin og må ikke få hen og blive meget slap og træt, hvis det sker skal I kontakte lægen. 

Snacks:
En rigtig god ting i varmen til børn kan også være snacks, vandmelon, agurkestænger mv. som indeholder væske. 

Vi ønsker jer alle en fantastisk sommer