Hyppige forskelle på 1 & 2 graviditet.

Maven vokser hurtigere.

Hvis du er flergangsgravid kan maven anes hurtigere end første gang. Dine mavemuskler har været delt og kroppen ved hvad den skal. Det er altså ikke fordi, at baby er større end første gang, blot maven.

 

Du mærker baby tidligere.

Du kender følelsen og ved hvad du skal mærke efter, derfor er der mange flergangsgravide som mærker baby hurtigere end under deres første graviditet.

 

Du er mere træt og brugt.

Flergangsgravide oplever at deres kroppe føles mere trætte og tunge. Under første graviditet kan de lægge sig på sofaen og slappe af, når de er trætte. Sidst i graviditeten når man er på barsel, kan man sove længe. Anden, tredje og fjerde gang er dette lidt mere omstændigt, da man har et eller flere børn der skal mades, skiftes, underholdes og puttes.

 

Andre bekymringer.

Flere af de bekymringer man havde under første graviditet er helt ude af spil. Med hensyn til livet i maven, har man en bedre forståelse fordi man allerede har været igennem en graviditet. Og hvad uge er det nu lige at du er i? Hvor mange mavebilleder har du fået taget under denne graviditet i forhold til første gang? Samt der nu kommer bekymringer om søskenderelationer, hvordan mon den store tager imod den lille osv?

 

Hurtigere fødsel.

Flergangsgravide føder hurtigere end førstegangsgravide. Plukveerne kan også være hyppigere og kraftigere.