"ærgre mig over at vores nr. 2 ikke også blev født hjemme"

Når jeg har hørt om hjemmefødsel har jeg altid tænkt det som noget mærkeligt noget og noget der ikke var noget for mig.. for hvad nu hvis der skete noget, hvad hvis jeg eller baby fik akut behov for hjælp. 

Men da jeg blev gravid med vores tredje barn kunne jeg mærke at det fyldte mere og mere for mig at jeg gerne selv ville bestemme over min (sidste) fødsel.  

Jeg tænker på mine 2 hospitalsfødsler som nogle gode oplevelser, men når jeg mærker efter er det jo fordi det er de største øjeblikke i mit liv, endelig at få mit barn i armene, ikke pga. omgivelserne eller hele situationen.

Speciel nr. 2 fødsel gjorde at jeg ikke følte mig hørt eller som en medbestemmende i min egen fødsel. 

Så derfor valgte vi at nu ville vi bestemme hvilken fødsel vi skulle have og beslutningen var ikke svær! Hjemmefødsel skulle prøves! Det gav en ro i maven at vide at vores 2 dygtige jordemødre vidste hvad vi ønskede når veerne begyndte at melde sig.

Fredag den 2/2-18 (38+3) begyndte jeg pludselig at få tegnblødning sidst på eftermiddagen og jeg sagde til min mand at vi måske skulle forberede os på at der ikke gik mange dage før vores baby meldte sin ankomst.. Han synes ikke vi havde tid da vi havde lagt planer om lørdagen😊  Men min anden fødsel startede på samme måde så jeg følte mig ret sikker på at min krop nok var ved at gøre sig klar.. 

Da kl var 19 begyndte jeg så småt at mærke lidt veer og kl 20 kunne jeg tage tid på dem.. 1 min og 5-7 min i mellem... De tog til i mens jeg så X-Factor med vores pige på 5. Så da det var slut blev vi enige om at min mand skulle køre børnene hjem til mormor for en sikkerhedsskyld.. Så vores søn blev taget ud af sengen og vores pige fik af vide at vi troede babyen gerne snart ville ud.. Hun var meget spændt men synes det var hyggeligt at skulle hjem til mormor..:-)  Jeg ringede og varslede jordemor og vi aftale at jeg skulle ringe når jeg havde brug for hende og ellers skulle vi prøve og få lidt ro...

Timerne gik og ved midnat lagde jeg mig i sengen, lidt frusteret over at jeg ikke følte veerne tog til og jeg var bange for at jeg havde taget fejl.. 

Kl 2 begyndte veerne at bide mere til og jeg begyndte at bløde en del... Så ved 3 tiden vækkede jeg manden som havde fået sovet nogle timer.. Jeg stod op og gik en del rundt.. Manden begyndte at gøre klar til at putte vand i karet. 

Ved 4 tiden bed veerne til og jeg mente at vi nok skulle ringe efter jordemor hvis nu det hurtigt tog til .. Hun kom efter en halv time og jeg stod i stuen med hovedet begravet i en pude op af vores skænk -der stod jeg meget den nat..;-)

Ved 5 tiden blev jeg undersøgt og jeg var 6 cm åbent og blev tilbud klyx som jeg takkede ja til.. Kl 5.30 kom jeg i badekarret, det var virkelig skønt med det varme vand. Men desværre følte jeg at veerne gik alt for meget i stå så efter en times tid stod jeg op igen.. 

Ved 7 tiden er jeg ved at være ret frustreret over at jeg synes det går for langsomt og min krop er ved at være færdig. Jeg ligger mig på sofaen og jordemor anbefaler mig at tage 3 veer på hver side for at få baby til at rotere nedad, det hjælper og veerne tager til i styrke. 

Vi bliver enige om at tage vandet fordi baby stadig står ret højt, det bliver taget kl 8 og min mand og jordemor begynder at fylde varmt vand i bassinet, mens jeg ligger på sofaen og kæmper mig igennem hver ve der virkelig bider til nu.

Jeg går i vandet igen lidt i 9 og begynder at få presseveer med det samme. Igen bliver jeg frusteret over at jeg ikke synes det føles rigtigt, jordemor undersøger mig og hun kan mærke en kant fra livmoderhalsen som hun får skubbet væk, jeg vender mig om på knæ i karret og endelig føles det rigtigt, jeg kan tydeligt mærke at nu kommer baby snart og endelig er jeg ved at kunne se en ende på det😉  

Jeg presser og gisper ivrigt efter anvisninger og efter 10 min med presseveer kl 9.20 kan jeg endelig tage vores lille baby op til mig og se at der er en lille pige vi har fået<3  Hun er fyldt med fosterfedt og har ikke ret meget farve. Hun bevæger sig dog lidt men siger ikke noget, jeg kan mærke at jordemor er helt rolig ved situationen så vi slapper af og snakker roligt til vores lille pige. Efter et minuts tid hvor hun er blevet skubbet lidt til, pustet på, nusset og hevet lidt i begynder både farve og lyd at komme <3️ 

Jeg føder moderkagen i vandet uden nogen problemer og far klipper navlesnoren inden jeg kommer hen på sofaen med min egen dyne hvor jeg sidder og nyder vores lille pige de næste timer mens jeg får serveret morgenmad, hvilken luksus ovenpå sådan en nat😉  

Lille pigen bliver undersøgt, målt og vejet. Hun er slet ikke så lille endda, 4050g og 53 cm<3️ Jordemor siger farvel og kører hjem efter 2,5 time og kort efter kommer vores 2 andre børn hjem og møder deres nye lillesøster.

En fantastik oplevelse at føde hjemme i vores egen stue og få den fødsel vi gerne ville have<3 Så professionel, rolig og nærværende jordemor har jeg som tredjegangsfødende ikke mødt før. 

Denne fødsel er den eneste af mine 3 hvor jeg ikke har haft nogen komplikationer eller behov for indgreb, hvilket jeg synes er lidt skræmmende når det er på sygehuset man burde føle sig tryg og at alt er under kontrol. 

Jeg vil for altid være fortaler for hjemmefødsler. Og ærgre mig over at vores nr. 2 (og nok også nr. 1😊  ikke også blev født hjemme 😊

.