Allerede her startede forløbet fra helvede

Juli 2017.
Som forberedelse til fødslen af mit første barn, en dreng, havde vi købt et skræddersyet fødselsforberedelses-kursus hos Smertefri fødsel.
Det er de bedste penge jeg har givet ud.
Jeg følte mig klar og forberedt til fingerspidserne- og drømte om en fødsel i vand, uden anden smertelindring og til lyden af Rasmus Nøhrs rolige stemme.
Sådan gik det ikke.!

Vandet gik om lørdagen kl 13.
5 dage over termin.
Vandet var grønt.

Jeg ringede til fødemodtagelsen på Herlev og fortalte at vandet var gået og det var gulligt.
Jordemoderen sagde; “du går nok bare og sjatpisser, det kan man godt gøre når man er så langt i graviditeten”.
Jeg holdt på at vandet var gået og at det var grønt.  
I samtalen med jordemoderen sagde hun “sjatpisser” til mig mindst fem gange og endte med at sige “tag et bind på et par timer og når du så ikke ringer tilbage ved jeg at du bare går og sjatpisser.”
- “jeg skal nok lade være med at sige det til nogen. Ha ha! “

Allerede her startede forløbet fra helvede
Jeg blev så ked af, at blive mødt på denne måde i telefonen, jeg blev utryg over hele situationen, for jeg vidste at vandet var gået og jeg kunne jo se at det var grønt. Og grønt vand betyder at baby trænger til at komme ud derindefra. Men jeg havde jo fået besked på at vente.


Vandet blev mere og mere grønt og jeg ringede til min mor som ( heldigvis for mig) er jordemoder. Som sagde at vi skulle køre på Herlev sammen.
Da vi kom kunne det (modvilligt) konstateres at vandet var gået og var grønt. Surprise!
Da jeg ingen veer havde blev jeg sendt hjem og skulle komme igen kl 18
Hvis jeg skal være ærlig havde jeg slet ikke lyst til at komme igen, for jeg følte mig så utryg og ikke særlig godt behandlet.
Derhjemme kom der heller ingen veer.
Så på Herlev igen, jeg fik en fødestue og fik efter mange forkerte stik i hånden, lagt et vedrop.
Der kom stadig ingen veer.

Ved 21 tiden fik vi byttet jordemoder-vikaren (som jeg havde dårlig kemi med) ud, med min egen konsultations jordemoder, hvilket hjalp rigtig meget på stemningen og veerne. Jeg følte mig mere tryg.
Kl 00, 6 timer efter vedrop, var der ikke sket noget som helst dvs. jeg var åbnet 2 cm. 
Veerne var virkelig stygge og baby skulle have elektroder i hovedet så de kunne holde øje med at han hele tiden havde det ok.
Det vestimulerende gav mig vestorm- tre veer i træk uden pauser og det var mere end baby kunne klare, så hans hjertelyd dykkede kraftigt.
I løbet af natten havde jeg virkelig kraftige veer der ingenting gav, fik rebozo og skiftede stilling for at få fødslen til at skride frem.
Jeg bad om at få er kejsersnit, da jeg kunne mærke at baby ikke ville komme ud naturligt. Men fik at vide at jeg skulle vente.
 

affection-baby-birth-208189.jpg

Næste morgen kl 9 havde jeg åbnet mig 10 cm og vi kunne nu erfare, at baby ikke var kommet ned i bækkenet.
Baby stod skævt på bækkenet og havde ikke roteret.
Jeg var træt og udmattet.
Der var vagtskifte og min tredje jordemoder kom ind. 
Hun var en sød og erfaren, lidt ældre dame.
Jeg bad om en epidural, for nu kunne jeg bare ikke klare mere smerte.
Den fik jeg, efter nogle timer og den hjalp ikke ret meget, til gengæld kløede jeg nu over hele kroppen. Hvilket åbenbart er en bivirkning på epiduralen.
Vi fortsatte ve-arbejdet som vi startede, en ve af gangen og Laboro- vejrtrækning -ind til kl 14.30hvor de nu mente jeg skulle presse en halv time, for at se om jeg kunne presse baby ned i bækkenet.
Det gjorde jeg og det virkede ikke.
Kl. 15 var der vagtskifte, og her mødte jeg den fjerde jordemoder i løbet af min fødsel.
Umiddelbart derefter blev jeg endelig kørt på operationsstuen til et akut kejsersnit. 
Min søn så dagens lys kl 16.14 søndag eftermiddag.
27 timer efter at vandet var gået.

Min søn var dejlig og helt perfekt. Tyk og lækker og lyserød. Han kom op på mit bryst med det samme og efterfølgende fik mormor lov til at måle og veje ham:-)