“De klipper hurtig navlestrengen og kalder børnelæger, da baby er påvirket af morfinen og er slap. Hvad der sker herfra med baby ved jeg ikke”

2/9-16 skulle jeg ringe kl 7 om morgenen til fødegangen på Hvidovre, for at få en tid til igangsættelse, da jeg var 41+6 den dag. Jm siger at de ikke har hænder til at se mig, så jeg vil blive ringet op hvis de får et hul.. Hele min verden bryder sammen, da det ikke var det svar jeg havde forventet og fordi datoen 2/9 betyder meget for mig, da det var min oldemors fødselsdag.
Jimmi kommer hjem, vi aftaler at mødes med et par venner kl 16, da der var kulturdag i byen. Beslutter mig for at ringe til Hvidovre 15.45, for at høre hvad planen er. Jm spørger om jeg ikke vil sættes i gang. Øhhh jo tak!! Så synes hun vi skulle komme, for de havde et hul lige nu. Vi aflyser aftalen med vennerne, pakker tasker og kører mod Hvidovre.

På fødemodtagelsen møder jeg min egen jm. Det er hende der skal sætte mig i gang. Først skal jeg have kørt ctg. Alt er fint, baby har det dejligt. 17.05 tager hun vandet. Vi aftaler at vi tager hjem og kommer igen kl 19. Veerne kommer hurtigt, men når alligevel at spise en rugbrød med spejlæg. Den kommer dog op igen under en ve.. Kl 18.50 vender vi næsen mod Hvidovre og veerne bider godt. Det aflaster hvis jeg danser med bækkenet, så det gør jeg.

Kl 20 er jeg stadig ikke blevet tjekket og Jimmi går ud at spørge hvor længe vi skal vente. Jeg har kastet op yderligere 2 gange og veerne kommer meget hyppigt. Jm kommer ind og undskylder, men de har travlt.

2 cm åben, ingen livmoderhals. Hun tilbyder mig en smertepakke på 1g paracetamol og 1 tablet beroligende og så kan vi tage hjem og komme igen morgenen efter. Jm siger vi kan mødes ude i skranken når jeg er klar. Det føles ganske forfærdeligt at stå op og jeg har brug for at sidde mellem veerne. Jeg sætter mig i en kørestol på gangen og danser stadig gennem veerne, sikke et syn! Jm skal lige snakke med en læge, siger hun. Lægen siger jeg skal blive, nu hvor jeg er blevet sat i gang. Så jeg får en stue, smertepakken og et skud morfin. Åhhh, det var dejligt. Veerne kom stadig, men i mildere grad, så jeg kunne hvile godt. Jm kommer ind og tjekker mig 00.08 og jeg er 4cm åben. Hun vil ringe til fg.

Vi venter nok ca 1/2 time, så kommer jm fra fg og følger os ned på fødestuen. De synes jeg skal i badekar, da smertepakken ikke længere har effekt. Gåturen på de 100m var lang og veerne meget voldsomme.
Jimmi prøver at få fat i min mor, da hun skal med til fødslen. Da vi kommer ind på stuen vil jm gerne undersøge mig, men jeg siger jeg skal presse. Nej, nej, jeg er kun 4cm åben siger hun. Så tjekker hun mig i badekaret og konstatere jeg er 9cm åben.

27783700_1810391395700440_1284022603_n-e1518164759840.jpg

Jimmi går ud for at ringe til min mor, der helt panisk siger at så når hun jo nok ikke at være med. Efter kort tid skal jeg op af badekaret, da det ikke er stort nok til at føde i og jeg heller ikke ønsker at føde i vand. Jeg får lov at presse. Min mor kommer og når at være med i presseveerne. Jeg står op og presser. Jm foreslår jeg skal op i sengen også fordi baby skal have elektrode på hovedet, da hendes puls er høj, påvirket af morfinen. Presseveerne er ikke effektive i den stilling, så jeg skal ned på gulvet igen. Pludselig er hovedet født og jm siger jeg skal op at ligge. Heldigvis får jeg en ve mere og vups, hun er ude kl 01.44. 2955g og 50cm lang. Hun havde navlesnoren 2 gange rundt om halsen, men jm siger det ikke har betydning. Jeg kommer op i sengen og baby kommer på mit bryst. De klipper hurtig navlestrengen og kalder børnelæger, da baby er påvirket at morfinen og er slap. Hvad der sker herfra med baby ved jeg ikke. Hun får ilt ved jeg, men trækker selv vejret. Hun retter sig hurtig, men skal en tur på neo.
Jimmi går med lægen og baby på neo, mens mor bliver hos mig. Jm tjekker mit underliv og er i tvivl om, om jeg har sprunget ringmusklen, så vi venter på en læge. I mens giver hun mig smertestillende gel på, så det kan få lov at virke. En anden jm kommer og tjekker. Ringmusklen er fin, men jeg har 2. grads bristning, så afd jm må komme og sy. Hun når dog ikke så langt, så bliver hun kaldt til en anden fødsel. Så en læge kommer og skal sy færdig. Jeg skal have lagt mere bedøvelse, en pondusblokade. Derefter bliver jeg syet af lægen. Jeg er sprækket i et y. Det har ikke nogen betydning nu, men som 30-40årig kan jeg få tilbagefalden endetarm, hvis det ikke bliver fixet. Jeg er meget øm og hun spørger om jeg kan holde det ud eller om hun skal booke mig til operationsstuen. Så kunne jeg pludselig godt holde det ud!! Jm syer til sidst de overfladiske skræmmer.

Baby sover på neo og Jimmi kommer tilbage. Han bliver dårlig da han ser mig ligge med spredte ben for at blive syet. Jeg har mistet 700ml blod.
Jm melder mig til patienthotellet. Der går 1 1/2 time før en portør kommer. Mor og far kører hjem.
Vi bliver mødt af en sød jm som gerne vil have mig til at tisse. Jeg går på toilettet og får med nød 10 dråber presset ud.

Lige som vi tror vi får lov at sove, kommer en jm fra neo og siger at Klara er vågen og sulten. Jimmi spørger om vi ikke kan få lov at sove, fordi vi altså har været vågen i 25 timer.
Jeg siger at jeg kommer derop. Så jm kører mig derop i en stol, fordi jeg ikke kan gå. Kl er ca 6.30
Her møder jeg min pige rigtigt for første gang. Hun er blevet passet af to søde jordemødre. Jeg får Klara over og hun bliver lagt til brystet. Mine brystvorter er flade, så jeg får en suttebrik på. Klara har lidt svært ved at finde ud af hvad det mon går ud på. Derfor får hun suppleret med mme.

Klara skal have taget blodprøver mellem 7.30 og 8. Jm siger at bagefter kan jeg gå ned og få noget søvn. Klokken bliver 9 før jeg går. Vi aftaler at jm passer Klara til kl 12, så vi kan få en lur. Da vi kommer op på neo igen, har Klara fået fint tøj på. Hun har charmet jordemødrene på kontoret. Klara havde et hul i hjertet da hun blev født, men det har lukket sig selv og vi får lov at få hende med på barselsgangen.

Klara er i dag 1,5 år og er en sund og frisk ballademager, der lige har været på ski for første gang