Er taknemmelig over at jeg var på sygehuset da mine veer startede

40+0 og endelig terminsdato!

Men ingen baby endnu. Vente, vente, vente.

Dagene gik og der skete forsat ikke noget. Til jordemoder tjek "babyen har det så fint inde i maven, og vejer omkring de 4000 gram" 

I Danmark er der regler om hvornår man tilbyder igangsættelse, og når man er 41+3 skal man op og have tjekket barnets hjertelyd, ligeledes bliver man scannet for at se hvor meget fostervand og om navlesnoren stadig giver den optimale næring til babyen - alt var så fint og vi skulle hjem og vente yderligere. Vi fik at vide at 50 % af alle gravide kvinder der gik over tid ville føde imellem 41+3-41+5.

Så vi var optimistiske.

Vente, vente, vente. 41+5 der var stadig ikke sket noget - oppe på fødegangen fik man igen tjekket barnets hjertelyd ligeledes blev man mærket indvendig om man var begyndt at åbne sig. jeg var 1,5 cm åben. Jeg fik igangsættelsespiller med hjem (modningspiller er det egentlig) som jeg skulle tage hver 2. time. Som dagen skred fremad, kunne jeg mærke påbegyndende plukveer.

OPTUR!!

Dog stadig uden tegn på de rigtige veer.

Dagen efter 41+6 skulle vi op på fødeafsnittet igen, jeg havde nu åbnet mig til 2 cm men der var stadig ikke gang i veerne. Jordemoderen trøstede mig med, at det nok skulle ske lige straks, så det var vigtigt jeg gik hjem og hvilede mig da det nok skete om natten.

Så igen hjem og forsætte med pillerne hver anden time. Nu begyndte plukveerne for alvor at tage til og min kæreste og jeg tænkte bare ENDELIG sker det! Meeeen da kl. var ca. 19.00 om aften, gik der fuldstændig stå i plukveerne. Vi var ude og gå en aftentur for at få dem til at starte igen, men jeg kunne hoppe og danse som om jeg var en lille pige på 50 kg der havde en kondition som en kondiløber.

I seng med os.

Dagen efter 42+0 Udløbsdatoen, nu kunne jeg ikke gå længere tid. Barnet var særdeles færdigbagt. Vi havde en aftale med fødegangen om, at vi skulle komme derop kl. 08 om morgnen. Hun mærkede indvendig igen og nu var jeg 3 cm åben og vi blev enige om at jordemoderen bare skulle tage mit vand - det gjorde hun så - en underlig fornemmelse at der sivede 38 gr. varmt vand ud mellem benene på en. Vi blev enige om der skulle tages en status ca. 2 timer senere om veerne startede eller om jeg skulle have noget vee stimulerende drop.

Min kæreste og jeg blev enige om vi ville hjem og vente i de par timer. Så han ville gå ned og hente bilen der holdt langt væk fra hospitalet, da vi ville være sikker på vi havde fri parkering.

I løbet af de 10 min han var væk startede mine veer og de blev lynhurtigt kraftige.

Så jeg skulle bestemt ingen steder ud over at være på fødeafdelingen hvor jeg vidste, at jeg var i trygge hænder. 

10 timer senere føder jeg en sund og rask pige på 4810 gram - en ordentlig basse. Kunne påtænkes hun var blevet så stor fordi hun fik 14 dage ekstra bagetid. 

I de dage hvor jeg gik og ventede på at føde mødte jeg mange forskellige jordemødre, dog var de alle søde og venlige og jeg følte mig i den grad i sikre hænder. Det var bestemt ikke den måde jeg havde ønsket min fødsel skulle starte da jeg havde en forventning om jeg skulle ligge hjemme på sofaen, imens min kæreste tog tid på veerne og køreturen derind havde vi rigtig udregnet hvilken der ville være hurtigst. Men i dag sidder jeg og er taknemmelig over at jeg var på sygehuset da mine veer startede :)


´Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.