For tidlig fødsel, skrækfødsel men stadig drømmefødsel

Luna kom til verden 20 januar 2018. Jeg skulle føde uge 38+0 ved kunstig igangsættelse.
Graviditeten gik over al forventning og vi havde det begge to rigtig godt, 2,5 måned før termin begyndte min krop at klø, det føltes som at have et myggestik bare meget værre!

Og det stoppede ikke!

En nat vågende jeg og havde uden at tænke over det kløet mig så meget, at jeg havde kløet hul! Dagen efter kontaktede vi akut klinikken for gravide! Efter en del test fandt de ud af, at jeg havde leverkløe, leverkløen gjorde at de fortalte mig at jeg skulle indstilles på at blive sat kunstigt igang før tid, da det kunne skade barnet.
 

Jeg skulle have medicin 3 gange dagligt indtil jeg skulle føde, det hed ursofalk og skulle tage kløen og sænke mine forhøjet levertal! Efter få dage gik kløen i sig selv, men skulle til hyppige tjek hvor de skulle måle om vores lille pige fortsat havde det godt, og det havde hun, men mine levertal var stadig forhøjet så jeg skulle stadig sættes igang.

Noget jeg havde tænkt skulle være det mest naturlige i verden var pludselig ikke så naturlig!

Op til igangsættelsen skulle mine levertal endnu engang tjekkes og de var nu normaliseret igen, men lægen anbefalede mig, at blive sat igang, da barnet fortsat kunne tage skade af, at jeg gik tiden ud. Jeg fik bestilt en tid, det var så uvirkeligt at der pludselig var en aktuel dato for igangsættelse, jeg havde en dato for hvornår jeg skulle være mor:)


På dagen 38+0 fik jeg udleveret et igangsættelses præprerat der hedder angusta og fik en seddel på hvor hyppigt de skulle tages, skete der ikke noget i løbet af dagen skulle jeg komme igen og få flere! Anden dagen på pillerne gik vandet hjemme i vores seng og veerne begyndte at tage til, og det tog virkelig til! Vi kom ind på fødeklinikken og blev tjekket, men havde slet ikke åbnet mig og vi blev sendt hjem. På nuværende tidspunkt var vi på andet døgn, på andet døgn, sent aften kom vi ind igen og fik en stue. 3 døgn fik jeg lagt et drop med ve stimulerende medicin, og havde på dette tidspunkt kun lattergas som smertestillende. 3 døgn med veer kunne jeg ikke mere ved midnatstid, min krop var træt og jeg havde endnu ikke åbnet mig ret meget grundet af min krop var sat kunstigt igang og slet ikke var klar til at skulle føde!

Sygeplejersken mente det var bedst for mig og baby at holde en pause, så det stoppe det ve stimulerende medicin og gav mig morfin og sove på! Om morgen 4 døgn kom min mor med friske forsyninger og jeg fik anbefalet at få lagt en epiduralblokade til at hjælpe mig videre, for nu skulle baby ud!

Jeg fik lagt den omkring kl. 9 om morgen og fik smerte lindring så jeg kunne have 6-10 veer pr 5 min, men samtidig kunne tåle det. Kl. 18 fik jeg en trang til at skulle på stort toilet, hvilke viste sig at være presseveer, jeg var nu åbnet nok til at måtte presse min baby ud!

IMG_2106.JPG

Og sikke en støtte min kæreste havde været hele vejen igennem han havde slet ikke vist tegn på træthed og udmattelse for min skyld, kl. 20.59 4 døgn med veer kom vores lille prinsesse naturligt ud! På billede har jeg haft hende på maven ca. 2 min, for herefter skulle moderkagen trækkes ud, og da det skete, fortæller min kæreste at jeg blev mere og mere hvid og slatten, moderkagen havde lavet en bristning og der kom ekstremt meget blod ud, jeg kunne ikke se eller huske det! Jeg husker bare at pludselig kom der mange ind på stuen og jeg var svag, der blev visket i krogene og min kæreste sad pludselig med Luna og jeg blev kørt væk med en sygeplejerske med hænderne presset mod min mave!

Jeg husker jeg nåede at se min kæreste i øjnene og sagde pas på hende! Jeg så dem først på opvågning hvor jeg knap husker noget! Jeg havde været på operationsbordet og været væk knap 3 timer og mistet knap 2 liter blod.

Min drømmefødsel var ikke blevet som jeg forventet! Men jeg fik mit drømmebarn! Efterfølgende har jeg fået at vide jeg nok skal forvente at skulle sættes kunstigt igang hvis jeg skal have flere børn fordi at jeg kan få leverkløe igen!

Skal jeg have flere børn?

 Ja, det var jeg allerede slet ikke i tvivl om på 3 dagen som mor! En uperfekt fødsel er min perfekte fødsel jeg fødte normalt og en helt sund og rask pige og vi overlevede begge, så i mine øjne var det min hårde drømmefødsel!
-Amalie

Som I måske allerede ved er MamaWise nomineret til "Børn i byen prisen 2018" som bedste blog. Vi har virkelig brug for jeres hjælp, og vil sætte meget stor pris på hvis I vil hoppe ind og stemme på hos. Stem på MamaWise lige her

 

Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.