Fra urkvinde – til kejserinde

Jeg havde termin d. 18.06.18 med vores andet barn, vores datter.

Min graviditet bar meget præg af utryghed og angst for fødslen – hvorfor? Fordi jeg med vores første barn, Victor, fik et subakut kejsersnit efter næsten tre døgns fødsel. Vi havde været til efterfødselssamtale, og jeg troede egentligt (og håbede), at den fødselsoplevelse var parkeret …

men jeg blev klogere

2018-06-09 11.36.20.jpg

Jeg havde et krav – og krav til egen fødsel, havde jeg lært, at man godt måtte stille.

Kravet var, at jeg ville have undersøgt mit bækken. For under graviditeten med vores første barn, var jeg sygemeldt med bækkenløsning allerede fra uge 14! Jeg gik til fysioterapi, hvor jeg fik at vide, at mit bækken var skævt – og det formentligt var det, der forårsagede den ekstreme bækkenløsning. Og under fødslen havde vores søn lagt sig som stjernekigger med tilbagelænet hoved – og kunne derfor ikke komme ud.

Med det i baghovedet, ville jeg under denne graviditet med vores datter have at vide, om mit bækken var så skævt, at der ikke var plads nok til at baby kunne rotere ned gennem bækkenet, eller om vi første gang ”bare” var uheldige. For jeg ville ikke udsætte mig selv for samme utryghed og uvished med en flere dage lang fødsel – og så alligevel ende i et kejsersnit igen.

Jeg ville have kontrol midt i al det ukontrollerbare!

Bækkenet var ok, baby lå ok – min krop skulle bare klare det sidste. Terminsdatoen ramte, men ingen baby. Fortsat ingen baby i uge 41+0 og heller ikke nogen baby uge 41+5, så jeg skulle igangsættes denne dag. Da jeg tidligere havde fået kejsersnit, så skulle igangsætningen foregå med et ballonkateter. Ballonkateteret blev opsat cirka klokken 18 d. 30.07.18 på fødegangen, det var ret smertefuldt – og jeg blev pludseligt sendt tilbage til følelserne, jeg havde under fødslen med vores første barn …

Jeg var hunderæd!

Jeg måtte erkende, at efter den fødsel var min tillid til jordemødrene nærmest ikke eksisterende, og det var derfor vigtigt for mig, at der lå en klar plan, og at den blev fulgt!

Efter ballonkateteret var opsat, blev jeg indlogeret på en anden afdeling, hvor jeg skulle sove til dagen efter, og hvor de håbede, at kunne tage vandet. Min mand tog hjem til vores søn, og ville komme retur morgenen efter.

Blot tre timer efter fik jeg veer med 4-5 minutters intervaller og med en varighed af ca. 1 minut.

Det er ingen hemmelighed, at veer gør ondt, og samtidigt have et ballonkateter opsat gør det bestemt ikke mindre smertefuldt. Jeg får varmepuder, uden virkning – og til sidst måtte de stoppe mine veer og give mig en cocktail at sove på.


D. 01.07.18 vågner jeg op efter en god nats søvn, den cocktail virkede ;- ). Jeg fik lidt morgenmad og blev hentet ned på fødegangen af en sød jordemoder. Jordemoderen startede med at lytte til baby, perfekt hjertelyd! Herefter mærkede hun på min mave … hun var i tvivl om, om baby lå som hun skulle eller om hun lå skråt ned i bækkenet. Jordemoderen ville klippe ballonkateteret, men ville vente med at tage vandet, da hun ville have en læge til at dobbelttjekke – for som jordemoderen vidste, så skulle der være styr på tingene for min og min mands skyld.

Der kom to læger ind, den ene læge (overlægen) viste sig at være den læge, som ordinerede og udførte mit første kejsersnit. Først mærkede overlægen på min mave – og dernæst scannede hun, ganske rigtigt lå vores datter skråt ned i bækkenet. Overlægen, den anden læge og jordemoderen gik ud for at læse min tidligere fødsel igennem, og kom ind igen, hvorpå det lød:

”På baggrund af dit tidligere fødselsforløb og jeres datters stilling i bækkenet, har vi besluttet, at du skal have et kejsersnit”.

Og så skal jeg da love for at mit hormonelle sind ellers brød ud i gråd, jeg tænkte:

”Hvad sagde jeg! Jeg vidste det ville ende med kejsersnit igen, men alle læger havde påstået, at der intet lå til grund for ikke at kunne føde vaginalt”.

Vi snakkede fødslen igennem med læge, jordemoder – og senere kom en anæstesilæge. Lægen spurgte om jeg ville have et hud-mod-hud kejsersnit, hvilket jeg hurtigt takkede ja til! Hvis bare jeg kunne få en lille følelse af den ”normale” fødsel, så var jeg glad.

Ventetiden på kejsersnittet var lang, der var akutte operationer, som selvklart skulle udføres først – og da jeg havde spist morgenmad, så skulle faste i seks timer, så jeg ville tidligst komme til kl. 14.

Omkring kl. 15, blev jeg kaldt ned.

Jeg kom ind på operationsstuen, min krop sitrede, jeg havde kvalme af nervøsitet og sult, jeg var bange (jo jo, jeg har prøvet det hele tidligere, men!). Alt personale på operationsstuen var så søde, forklarende, spørgende og nærværende. Jeg blev sat på kanten af briksen, nu skulle spinalbedøvelsen anlægges.

Jeg brød fuldstændigt sammen.

Ikke fordi jeg var bange for at skulle bedøves, men fordi det hele var så overvældende. Bedøvelsen var lynhurtigt anlagt, og jeg blev lagt ned rigtig hurtigt, få minutter efter var al følelse i mave og ben forsvundet.

Jeg fik anlagt kateter og herefter kom det sterile grønne klæde op, så min mand og jeg ikke kunne se, da de udførte kejsersnittet. Overlægen sagde: ”kniv-tid start”, og så vidste vi, at der nu kun gik ganske kort tid, før jeg ville få vores datter op på brystet.

Vi hørte det første skrig, og så græd jeg igen!

Vores datter blev løftet over klædet, og sikke en stor og fin pige! Min mand og jeg udbrød i kor: ”Hun ligner godt nok sin storebror på en prik”, vores datter faldt efter lidt tid til ro på brystet af mig. Der gik 10-15 minutter og herefter fik min mand hende, og derefter gik han med jordemoderen ud for at give vores datter en ble på.

2018-07-01 19.05.05.jpg

Da de var ved at give hende en ble på, så jeg at anæstesilægen og anæstesisygeplejersken pludseligt fik travlt,

jeg kiggede spørgende på dem og undrede mig, for jeg havde det helt fint. Anæstesilægen kunne godt se, at jeg undrede mig, så han sagde: ”dit blodtryk falder lidt, og du har blødt ret meget indtil nu, så vi pøser lige en masse væske på dig”, hvortil jeg spurgte:

”Hvor meget har jeg da blødt?” ”ca. 1200 ml”.
What!?!

Efter de have lukket kejsersnittet sammen blev jeg kørt på opvågningen og derefter barselsgangen. Jeg fik på barselsgangen at vide, at når jeg skulle ud af sengen første gang, så kunne jeg godt blive lidt dårlig, fordi jeg havde blødt rigtig meget.

Og det skal jeg da lige love for, at jeg blev!

Jeg var lige ved at gå i gulvet, jeg kan huske, at det hele sortnede for øjnene af mig og sygeplejersken fik hurtigt mig gelejdet mig tilbage i sengen, med ordene om:

”Vi lader lige kateteret ligge indtil i morgen tidlig, hvor du forhåbentligt har det lidt bedre og er knap så svimmel”.

Dagen efter d. 02.07.18, havde jeg det langt bedre, men jeg havde enorme smerter i kejsersnittet, jeg blev heldigvis rigtig godt smertedækket – og blev udskrevet d. 03.07.18, da både vores datter og jeg selv havde det godt.

Kejsersnittet, som jeg alle dage ALDRIG har ville have, har jeg nu fået to af. Jeg troede, at jeg skulle være den urkvinde, som kunne føde på den øko-naturlige måde. Uden medicinsk smertestillende, uden angst – kun med hjælp fra de naturlige smertestillende midler.

Men jeg har måtte sande, at min krop ikke kan føde på den måde, som vor herre har skabt os til at kunne.

Men til trods for dette fik jeg det kejsersnit, som ifølge min mand og jeg var ”drømme-kejsersnittet”. Man kan have mange forestillinger om den perfekte fødsel, og jeg vil vove den påstand, at fødslen af vores datter er det perfekte kejsersnit.


Mød vores datter, Vilde – født d. 01.07.18 kl. 16.22, med en kampvægt på 4520g og 54cm ren kærlighed.

2018-07-07 16.20.13.jpg

´Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.