"Hun reddede mit liv uden at operere eller noget større, og jeg var så lettet"

Mit navn er Louise og jeg er mor til en for tidligt født pige.
Jeg fødte 16 dage før tid, ved igangsættelse.


Her er lidt om grunden til igangsættelsen.

Det starter da jeg i 32’ende uge er til egen læge, hvor mit symfysemål kun var 26 cm, altså 6 cm for lidt. Så jeg ryger en tur til jordemoder, da min læge var meget bekymret. Det var min jordemoder også, så jeg blev videresendt til gennemscanning. Og her finder vi så ud af at min lille pige er meget for lille. Jeg blev så scannet en gang hver 14 dag for at finde ud af, om hun tog på I vægt.

Da jeg kommer den sidste gang inden fødslen har hun kun taget ca. 20 gram på, på de 14 dage.

Det bliver af lægerådet besluttet at jeg skal komme ind dagen efter (lørdag) til igangsættelse for hun skal ud, jo før jo bedre.
Da vi ankommer lørdag, prøver de igangsættelse med piller. På et døgn åbnede jeg mig 1,5 cm havde stort set ingen veer, pillerne havde stort set ingen effekt. Det var en rigtig lang og faktisk småkedelig dag. Jeg havde min kæreste, faren til min datter, med hele vejen igennem.

Nå men så blev det søndag den 13.12.15.

De vil nu rykke mig fra akutgangen til en fødestue, og prikke hinden så vandet kunne gå. Heller ikke det havde en effekt. Jeg åbnede mig ganske lidt, og efter fire timer havde jeg åbnet mig til 3 cm i det hele og mine veer tog ikke til. Så det blev til et ve-drop hen af eftermiddagen.

Og så skete der ellers noget.

Veerne tog til, de gjorde mere ondt, varede længere tid og der blev kortere imellem. Da det var muligt, fik jeg sat en elektrode i hovedet på min datter så vi kunne følge hendes tilstand. De var lidt bekymrede fordi det tog så lang tid og det lod ikke til at hun ville komme den dag. Knap 3 timer efter blev jeg undersøgt og havde nu åbnet mig lige lidt over halvvejs, så ca. 6-7cm.

Min kæreste griner så lidt og siger at jeg jo så nok ikke smutter hende ud som en mandel, som min mor gjorde med mig og begge mine søstre. En af de mange søde damer der konstant vadede ind og ud af stuen, gik ud for at lave en sandwich til min kæreste da vi ellers var færdige med at grine.

Idet hun kommer tilbage, siger jeg så, at jeg tror jeg er klar til at presse, og spørger om jeg må. Jordemoderen undersøger mig igen og konstatere at jeg på enormt kort tid har åbnet mig helt og nu var jeg klar til at presse, og efter 17 min med presseveer havde vi en lille pige.

Fødselsberetning

En fødselsvægt på 2160 gram betød altså en indlæggelse til vores ellers sunde og raske lille pige.

Så hendes far gik med hende op til neonatal. I det samme kommer mine forældre og hans mor, da vi havde ringet og sagt, nu er hun her. De havde så også min yngste søster og hans ældste søster med. Heldigvis gik hans mor og søster og min far og søster, med ham, mens min mor blev ved mig. Jeg måtte desværre blive liggende, jeg var nemlig begyndt at bløde enormt meget efter fødslen. 

Jeg skulle ellers kun have fem udvendige sting og flækkede ikke. Hun var jo ikke så stor. På knap en time havde jeg mistet ca. 1100 ml og de ville faktisk gerne køre mig til operation. Det var jeg ikke helt okay med, jeg ville nemlig ikke stikkes i ryggen. Og jeg var så bange for at jeg ikke ville vågne fra fuld narkose. Jeg havde klaret mig gennem hele fødslen kun med lattergas, så de skruede helt op for den og efter et par gode sug med masken, begyndte den erfarne jordemoder at stoppe blødningen der var opstået i livmoderen på grund af jeg havde store klumper af blod der ikke kunne finde vej ud.

Jeg forstod faktisk aldrig rigtig hvad det var, men jeg var også smask skæv. Hun reddede mit liv uden at operere eller noget større, og jeg var så lettet.

Jeg blev liggende til observation, og kort før midnat kom jeg op til mit barn.
Så flyttede vi ellers på neonatal så der kunne holdes godt øje med vores nye guld. Men hun var så sej altså. Hun skulle heldigvis bare ud og have mad. Teorien lød på at min moderkage stod af, men den blev aldrig testet.

Fødselsberetning


Lille Maya tog først 100 gram på, på 3 dage. På hendes 3 dag kunne vi også slukke for vejrtræknings monitor og varme madras. Yderligere 4 dage efter havde hun taget yderligere 150 gram på.

Gennem hele forløbet blev vores spørgsmål besvaret, vi blev vejledt og lærte at være forældre til et barn med sonde. For hun kunne ikke rigtigt få fat og var stadig sulten efter amning. Dagene var lange selvom vi havde hende at se på hele dagen.

Jeg savnede min seng og mit privatliv.

Vi havde heldigvis stuen for os selv så længe som de var muligt. Men da der ikke var flere ledige stuer, måtte jeg dele. Der kom så mange babyer til at der faktisk var nogle der måtte være i observationsstuen, med vinduer i stedet for vægge. Jeg længtes så meget efter mit hjem at jeg græd hver aften.

Vi havde afskrevet at komme hjem til jul og hendes første jul skulle være på den kedelige stue. Vi havde godt nok fået lov at køre hjem et par timer og holde jul med hans mor den 23, så helt kedelig en jul ville det jo ikke blive. Og vi havde jo lige fået verdens bedste gave. Men altså, jeg virkelig, virkelig, virkelig hader at være på hospitalet.

Men det blev til tidligt hjemme ophold!

Og med vejledning i alt om sonde til hende fik vi lov at tage hende med hjem den 24.12.15 Det var den bedste jul i hele mit liv, jeg kom hjem, med min datter. Godt nok havde vi ikke nået at købe de sidste gaver da vi så spontant måtte ind og forøge familien før tid. Men jeg tror jeg var den eneste det betød noget for.

Alle andre var bare glade for at vi endelig kunne tage hende med hjem.

Så skulle vi jo så til kontrol 2 gange om ugen, indtil hun blev udskrevet den 4.1.16 hun tog så fint på, og allerede ved anden kontrol tog de sonden. Dels fordi hun næsten ikke fik mad med den mere, hun gylpede som en gal og da vi prøvede to gange at lade være efter amning, så var der minimal med gylp. Og dels fordi hun tog så hurtigt på at de var tilfredse oppe på neonatal.

Vi var nu på egne ben med vores guld, og det var så befriende.

Vores Maya er i dag lidt over 3 år og ligger lige på gennemsnit både i vægt og højde. Hun er super langt fremme sproglig, og motorisk er hun og lige hvor hun skal være. Og så er hun en dejlig glad og udadvendt pige med krudt bagi.


Tak fordi i læste med.  


´Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.