Jeg pressede kun 2 gange, så var hun ude

Jeg var gravid for anden gang, vi ventede endnu en pige.

Lennart og jeg glædede os til den lille skulle komme. Vi havde alt klar til hun skulle melde sin ankomst, en stor del af det var fra vores datter på 16 måneder. Jeg må indrømme at selvom jeg glædede mig til vores lille pige skulle komme, frygtede jeg lidt fødslen og ville have bare have den overstået. Min første fødsel var lang og hård, jeg bristede fuldstændig og måtte syes uden bedøvelse, det tog ca. 40-45 min. Og de efterfølgende 7-8 uger var hårde på den måde at jeg dårligt kunne sidde ned, jeg kunne ikke gå på toilettet uden det gjorde vildt ondt m.m. Jeg ønskede ikke at det skulle ske endnu engang, da jeg havde et ønske om at komme hurtigt hjem fra sygehuset og være der for min store pige. Jeg ville godt kunne sidde på gulvet og lege med hende og være der for hende på sammen måde som før fødslen. Trods min bækkenløsning har jeg aldrig ladet det gå ud over hende, det er jo ikke hendes valg at få en lillesøster, det var min og Lennarts.

Det blev den 20. april 2018, terminsdatoen, jeg afleverede min datter i vuggestuen, og tog hjem for at sikre mig at alt var pakket til at kører på sygehuset, hvis der skulle ske noget. Min kæreste Lennart, som er entreprenør, arbejder i København, så han havde sørget for at jeg kunne ringe til minimum en, hvis vandet skulle gå, få veer eller der skete noget akut.  Men intet skete den dag, så jeg hentede min datter tidligt fra vuggestuen også tog vil til byen og hyggede os, og købte lidt sommerkjoler.

Dagene gik og der skete intet.

Den 25. april afleverede jeg min datter i vuggestuen, kyssede hende farvel, vinkede og jeg går ud for at tage mine sko på så jeg kunne køre ud og handle til aften. Idet jeg bukkede mig ned for at tage mine sko på går vandet, med et kæmpe plask. Jeg gik ind på stuen, hvor min datter går igen og fik en af mine datters bleer jeg måtte lægge i bukserne, jeg kørte derefter hjem igen. Jeg fik fat på Lennart, som kørte direkte hjem. Der var endnu ikke kommet nogen veer og ringede derfor til sygehuset. Jeg får besked på at ringe igen om 4-5 timers tid hvis der fortsat ikke var sket noget. Inden Lennart var noget hjem, havde jeg sørget for at min mor kunne hente min datter og tage sig af hende indtil det hele var overstået. Jeg pakkede hendes soveting, tøj til inde og ude, bleer og alle de andre ting hun skulle have med så det var klart til når hun hentede. Vuggestuen var også informeret om hvem der hentede hende. Alt var ordnet og gjort klar.

Lennart kom hjem, og der var intet nyt. Vi slappede derfor af og fik lidt frokost.

Da der var gået ca. 4 timer ringede jeg igen til sygehuset som bad mig komme derop kl 15:00 så jeg kunne blive undersøgt.

Da vi var ankommet, blev jeg og babyen undersøgt. Hendes hjerte slog normalt, og jeg var 2 cm åben og alt så fint ud. De ville sætte mig i gang med en pille, som skulle give mig veer. Da kl var 16:15 tog jeg den første pille (der var 8 i en pakke) og så kørte vi hjem. Efter kun 5 min begyndte jeg at få veer, de kom hurtigt og gjorde mere og mere ondt på kort tid. På vejen hjem købte vi lidt mad som vi kunne spise, for at få lidt kræfter til fødslen. Vi nåede at være hjemme i 50 min hvor efter vi kørte på sygehuset igen. Veerne tog til, de kom oftere og gjorde mere og mere ondt.

Da vi ankom til sygehuset kl 19:30, tog en studerende imod os og blev vi sendt ind på fødestue 1. Hun gjorde alt klar og undersøgte mig. Jeg var kun 3 cm åben.  Jeg havde ve-storm i nogle minutter og ganske kort tids pause. Jordemoderen og den studerende var begge på stuen og de begyndte at snakke om praktiske ting, som klyks, lattergas m.m. Allerede efter kort tid bad jeg om at få en epiduralblokade, da jeg konstant havde ve-storm i længere og længere tid og kortere pauser ind før, det var meget intens. Jeg var nu 6 cm åben, og jordemoderen skulle til at lægge drop på mig. Men måtte opgive da jeg simpelthen ikke kunne ligge stille, jeg vendte og drejede mig hele tiden pga. veerne. Jeg kan huske at hun midt i en ve fortalte mig at hun ikke kunne nå at lægge den, jeg troede det var fordi jeg ikke havde lang nok ve pause så jeg kunne ligge stille, men jeg tog fejl.

Jeg kan huske jeg ligger på siden med lattergassen og begynder at presse lidt under veerne, den studerende som er den eneste på stuen, på nær Lennart siger jeg ikke må presse endnu. Jeg prøvede at lade være, men kunne ikke. Jeg havde nu en lang ve, uden pause. Den studerende ville mærke hvor åben jeg var når nu jeg gerne ville presse og det eneste jeg husker er at jeg på en eller anden måde er kommet om på ryggen igen og siger at hun kan se hovedet. Lennart bliver bedt om at hive i den røde hjælpe snor så jordemoderen kunne komme. Jeg pressede kun 2 gange, så var hun ude. Det kom vist bag på os alle sammen at fødslen gik så hurtigt. Hun kom til verden kl 20:16, en sund og rask lille pige.

Jeg bliver syet, 3 sting, mens jeg ligger med hende i mine arme.

25 april 2018 på sygehuset (4).JPG

Det var helt klart en drømmefødsel for mig, den var meget intens, men god. Jeg kunne efterfølgende selv rejse mig fra sengen og gå ud og tisse, uden det gjorde ondt, heller ikke efterfølgende. Der var ingen komplikationer, alt gik som det skulle, vi havde det alle godt og allerede 4 timer, efter fødslen kørte vi hjem. Dagen efter, den 26. april hentede Lennart vores datter hos mine forældre, Hun var så stolt af sin lillesøster, hun var med til skifte bleer, give hende sutten og mens jeg ammede sad hun og kiggede på eller vi læste bøger sammen. Vi havde hele dagen sammen alene, så hun kunne møde sin lillesøster i ro og fred. Det var hendes dag.

Nu er jeg beriget med to dejlige piger med 16 måneders mellemrum, som jeg elsker overalt på jorden.