"jeg tror vi skal have fat på en ambulance"

Efter to nemme graviditeter og to meget forskellige fødsler (den første var en lang og udmattende fødsel på 30 timer og den anden var en hurtig en på 4 timer og 50 minutter), så havde jeg ingen forventninger til denne fødsel - udover den gerne måtte minde om min anden fødsel, som var en drømmefødsel. 

Den første fødsel nåede jeg at hilse på mange jordemødre og den anden havde jeg den samme hele tiden. 

Nå, nu til den tredje, som slet ikke blev som vi havde forventet. 

Jeg havde ønsket mig en hjemmefødsel, men manden min var ikke med på den ide. 
Han skulle blive klogere…. 

Min graviditet gik godt. Jeg havde ingen gener og var aktiv, som man nu er med to krudtugler i huset og arbejde dom skolelærer. Lillebror var aktiv og jeg nød når han moslede rundt i maven. Det er den bedste følelse :)

Jeg var gået over tid med de to første, så det havde vi også regnet med, at jeg gjorde med lillebror. Af samme grund havde vi ikke luftet selve terminsdatoen til nogen, da lillebror kom, når han kom. Vi meldte kun ud, at han ville blive et februarbarn. 

Terminsdatoen kom og der skete ikke en fis. Jeg havde det dog godt og lillebror havde det godt i maven. Han var skønnet til at blive en dejlig 4kg baby - ligesom de to dejlige storesøskende var. Vinterferien kom og vi nød den ekstra, da vi selvfølgelig ikke vidste om lillebror pludselig kom. Så tiden blev brugt ekstra meget på storebror og storesøster. 

Jeg fik bestilt tid til overtidsscanning og alt var fint. Han havde det godt og som jordemoderen sagde - han fylder godt. 

Vi fik besked på at ringe, når jeg var 41+5, hvis ikke han kom af sig selv. 

De to store var blevet afsat hos bedsteforældrene på miniferie. Jeg fik ringet til fødegangen, men pga. travlhed blev igangsættelsen udsat til dagen efter. Så vi havde en hel dag til at hygge os i. 

41+6: Jeg ringer til fødegangen og de vil gerne se os ved 10-tiden. Vi får kørt strimmel og jeg bliver undersøgt. Jeg er 1-2 cm åben og har stadig livmoderhals tilbage, så får lavet en hindeløsning og får udleveret angustapiller, som jeg skal tage hver 3. time. 

Vi kører hjem og slapper af og spiser McDonalds mad. 

Vi skal møde ind til tjek igen ved 18-tiden. Det er begyndt at sne og på vej over til sygehuset snakker vi om, at det kunne være sjovt, hvis han blev født på en snevejrsdag.  

Til tjek får vi kørt endnu en strimmel, men lillebror er lidt stille, så jeg fik en is, som får ham i gang inde i maven. 

Jeg bliver undersøgt og er åben nok til at de kan tage vandet, men de vil helst, at det går i gang af sig selv. Så vi får piller med hjem som jeg skal tage og ringe, hvis og når der kommer veer. Den sidste pille skal jeg ikke tage, hvis ikke der er sket noget/fået veer, da jeg så skal få sovet i stedet for. 

Vi kommer hjem og der er Europa League fodbold i tv’et.
Jeg kan mærke lidt murren, men ikke mere end når jeg havde plukveer før. Klokken bliver 23 og vi smutter i seng - jeg tager ikke den sidste pille.

Falder hurtigt i søvn og når at sove ca. 30 min. Vågner ved at jeg skal tisse. Kan også mærke, at der er begyndende veer. Jeg får lagt mig i sengen igen og får taget lidt tid. De er stadig uregelmæssige og får også blundet lidt imellem dem. 

Ca. klokken 00.15 skal jeg tisse igen. Jeg står op og går nedenunder. Tager tid på mine veer nede i sofaen. De er regelmæssige og jeg får ringet til fødegangen og aftalt, at vi skal komme, når vi er klar. 

Jeg går ovenpå igen og får vækket min mand. Vi får tøj på igen og får pakket de sidste ting. Min mand tænder bilen, så den er varm og klokken 01.00 forlader vi matriklen og kører mod sygehuset.

Endelig skal vi snart møde lillebror. 

Da vi kommer op på hovedvejen, kan jeg mærke, at det her kommer til at gå hurtigere end hvad vi lige selv er klar til.  Får sagt til min mand, at jeg tror vi skal have fat på en ambulance. 

Min mand ringer 112,
samtidig med at han kører på en vej, som er glat. Efter noget snak med en forvirret dame ved alarmcentralen, aftales der at vi skal holde ind lige inden Vildsundbroen. Vi regner selvfølgelig med, at den ambulance hun har bestilt til at mødes med os, kommer imod os - vi bliver klogere. Damen ved alarmcentralen stiller os videre til en jordemoder, som spørger om jeg har pressetrang - JA, det har jeg.

Bilen bliver svinget ind til siden og katastrofelyset tændt. I mellemtiden går min mands telefon tør for strøm - PANIK!

Jeg får fundet min mobil frem, ringet fødegangen op og min mand er nu omme ved min side (passagersædet). Jordemoderen spørger om jeg kan mærke hovedet (jeg har stadig bukser på) og det kan jeg. Min mand får støvler og bukser af mig, jeg får ham også til at lægge sin trøje under mig, så der ikke sker noget med sædet (hvor kom det lige fra). Alt dette sker i løbet af 3 min og vupti - så er lillebror ude og farmand tager imod. 

Han ligger stadig i sin fosterhinde - det ser sindssygt ud - på den mest smukkeste og fascinerende måde. <3

Fosterhinden bliver fjernet af min mand og jeg får lillebror op på brystet. 

Der går noget tid inden han siger noget og jordemoderen beder os om, at gnubbe ham godt på ryggen og puste ham lidt i hovedet. Efter lidt tid (hvad der føltes som en evighed) kommer der den bedste lyd i verden. Det første skrig fra lillebror. 

Jordemoderen ønsker os tillykke og min mand får lukket døren og hopper tilbage på førersædet. Der bliver skruet helt op for varmen og så sidder vi ellers der og kigger på vores nyfødte søn og hinanden - samtidig med, at vi spejder efter ambulancen. Efter 7 min kommer den kørende - samme vej som vi kom fra. Så i teorien har vi kørt væk fra den i stedet for mod den.  

To søde og meget rolige ambulancemænd hjælper mig og lillebror hen i ambulance og vi bliver kørt på sygehuset.  

Fødslen var vild, vild på den gode måde. Kvindekroppen er fantastik. Min krop arbejdede og jeg gjorde hvad den ville have jeg skulle gøre. Vi bevarede roen, men vi nåede nærmest heller ikke at tænke før han faktisk var ude. 

Den hjemmefødsel, som jeg havde ønsket mig, ville min mand egentlig også gerne have haft, hvis han skulle vælge mellem bilfødsel eller hjemmefødsel.  

Det er en fantastisk historie og den vil han komme til at høre mange, mange gange.  

Bonusinfo:
1. terminsdatoen var faktisk den 2/2 18, så måske der gemmer sig en lille racerkører i ham.
2. Han var ikke en stor baby, som vi havde forventet. Han var en lille fis på 3045 og 51 cm og med en masse langt mørkt hår.