Jespers fortælling om Malthes vej til verden

image2.png

Min historier om 2 vidt forskellige fødsler, jeg hedder Jesper. Mand til Christina og far til 2 fantastiske sønner. Noah på 3 år og Malthe der er 5 måneder.
De 2 fødsler giver et godt billede af, intet er som man har forventet og fødsler er vidt forskellige ting. Den kan være hård, ubarmhjertig, men også hurtig, lidt ”let”. En ting er dog sikker, lige meget hvordan fødslen er, der kommer noget helt ubeskriveligt fantastisk ud af det. Man bliver forældre.

1 eller 2 uger før Christinas termin havde jeg været i Østrig med mit nye arbejde. Min vigtigste leverandør havde deres årlige møde. Samtidig havde jeg et møde i Spanien med en leverandør, hvor Christina er 40 + 5. Så der er cirka 2 uger imellem mine 2 rejser og hun begynder at følge sig presset og bange for jeg ikke er der under fødslen. Min mor er om muligt ved at gå i endnu større panik, da vi har aftalt hun er den der har nemmest ved at tage med til fødslen, hvis jeg ude at rejse.

Dagen før jeg skal afsted til Spanien, klokken 16.30 cirka ændre det sig. Vandet går. Det var en helt ny situation for os, vi vidste nu at det var i gang. At man ikke kan forestille sig, hvor meget vand der kan komme og bliver ved med at komme, det er så en anden ting.
Jeg havde tid til lige at skrive til mit arbejde, jeg kan altså ikke tage til Spanien. Skrive til lidt leverandører at jeg ikke kunne nå at sende deres ordre indenfor de deadlines jeg havde. Der var en helt anden ro over en anden gang.

Der gik lidt tid, veerne begyndte og Christina ringede ind. Vi tog derind, det var ikke helt startet endnu. Hjem igen. Christina fik det hårdere og hårdere. Hun valgte at lægge sig ind og sove. Jeg valgte at sætte en film på. Mine forældre tog sig af Noah. Efter noget tid tog vi af sted igen, køreturen var næsten noget af det mest fantastiske denne gang, jeg kunne virkelig nyde at vi skulle til at være forældre igen.

Da vi ankom, så fik vi igen en fantastisk jordemoder. Hun var ikke i tvivl, ikke noget med at tjekke eller noget. Afsted ind på stuen.
Efter lidt tid på stuen blev vi måske alligevel lidt urolige, jordemoderen tog det meget roligt og Christina må bare have super gode veer, det fortalte hun i hvert fald også.

Grunden til vi blev urolige, var at hvor Christina første gang blev tjekket flere gange om hvor langt hun var, så gjorde jordemoderen det ikke denne gang. Til gengæld må man sige, hun havde styr på hvor langt hun var.
Christina var også mere rolig, kunne mere være i det. Hvor hun skreg ved hver eneste ve første gang, så denne gang fik vi det kanaliseret til at trække vejret ordentligt. Massagen slap jeg dog ikke for, av av mine fingre.

I forhold til første gang foreslå jordemoderen også om Christina ikke skulle stå noget mere op også under veerne. Det virkede super godt for os, det gik hurtigere og tyngdekraften hjælper også til. Efter lidt tid undersøgte hun Christina for første gang og bad om lov til at ridse hinden, da den virkede hård og det ville igen gøre det hurtigere.

Igen op og stå. Igen massage under hver eneste ve.

Et par timer senere spørger jordemoderen om, hvordan Christina har det om hun føler hun har lyst til at presse? Jeg tror vi begge tænker at det er da alt for tidligt, men Christina siger ja, det føler hun. Christina kommer over på ”presse” briksen og jeg må stå som et stort spørgsmålstegn og spørge på et tidspunkt. ”Skal du ikke tjekke, hvor langt hun er og hvor åben hun er?”. Flink og dygtig, som jordemoderen er ”Jeg er rimelig sikker på vi er klar til at presse, så lad os få hende over hurtigst muligt og så tjekker jeg.”

Ganske rigtigt, Christina var helt klar. Igen under 30 min med at presse og så sagde Malthe hej til verdenen. Jeg klippede navlestrengen og det var her jeg huskede. Det har jeg gjort før, jeg kunne huske den seje følelse, altså navlestrengen er lidt sej at klippe i. Det var noget helt andet denne gang. Malthe skreg af hans lungers fulde kraft.

Malthe kom op til hans mor, faktisk glemte jeg at skrive længere oppe. Christina hev faktisk Malthe op lige da han blev født. Alt foregik bare lige som det skulle.

Christina fik Malthe til at putte og sove ved hendes bryst næsten med det samme. Vi fik fødselsdagsbord ind af jordemoderen og efter en kort lur, hvor Christina godt nok var ved at få kransekage galt i halsen, så følte vi os egentlig klar til at komme hjemad.

3 timer efter fødsel, så var vi pakket og klar.
Igen, dog på en helt anden måde. Fantastisk og ubeskriveligt. Fødsel igen og far igen.