Men stadig nu efter 2 år, sidder angsten i mig også til den dag jeg skal have en mere.

Hej, jeg har helt bestemt en fødsel der endte betydeligt anderledes end mine tanker.
Lad os spole 2 år tilbage....

Den 6/12-16, skulle jeg til det “obligatoriske” møde når man er gået over termin, jeg var på daværende tidspunkt gået 9 dage over tid.

Jeg havde siden aftenen inden haft små veer, men ikke værre end en shoppetur efter julegaver på Ros torv ikke kunne klares, dog med massere pit-stop rundt på alle bænkene i centret.
Jeg havde tid kl. 11, og det blev hurtigt konstateret jeg var 5 cm åben og faktisk var i fødsel.

Waaauh der bliver da en lyn fødsel, når jeg er så hardcore ikke at bemærke det”.....

Men nej....jeg blev scannet og det var tydeligt, min lille pige i mavsen var stresset og stort set intet fostervand havde derinde.

Det skal siges jeg ugen inden havde været et smut forbi fødegangen, da jeg havde vandet gulvet foran fryseren da jeg skulle tø en gang oksekød op, og var sikker på vandet var gået. Men nej en sygeplejerske mente alt var roligt og jeg skulle hjem igen.

Jeg kom hurtigt i det flotte hospitalet tøj, fik sat ve stimulerende drop til, og 123.....

jeg havde veer!

Som i AV FOR SATAN VEER!
Min mand kom ind ad døren fra job, og lignede en der var ved at fald om af træthed efter 9 timers arbejde fra nattevagten.

Timerne gik, og jeg kunne ikke holde smerterne ud mere. Var det okay at sige jeg ikke ville det her?
Fik anlagt første epiduralblokade, og jeg kunne ånde ud og endte fokusere på at spise lidt af de nuggets der var blevet hentet til mig 3 timer forinden.....
(Nok den bedste nuggets nogensinde jeg har fået, trods kold og kedelig).

Der gik 15 minutter så var vi retur ved start igen, og jeg havde ligesom store ve smerter igen.....

Der blev forsøgt 3 gange yderligere at anlægge ny blokade men alle gange uden effekt.
Det blev morgen....det blev aften....og endelig kom den sødeste reserve læge sent om aftenen den 7/12 og sagde: NU skal der laves akut kejsersnit.
Min lille piges hjerterytme dykkede, og alt jeg havde drømt om, forberedt mig på var pludselig faldet til jorden...

Kan jeg nu ikke føde normalt?
Jeg ville jo føde i vand?
Jeg ville havde en god fødsel.....

Kl. 00:28 den 8/12-16 kom min datter til verden med det største skrig!
Men hun var helt indtørret og havde et baghovedet længere end min mands størrelse 46 i sko.....

Var hun handicappet?
Skal jeg miste hende?
Hvad der galt med min lille pige?!!


Efter mine utallige forsøg på en “normal” fødsel, har hendes lille hoved kæmpet imod, og stået fast i mit bækken så det var helt langt....

Hun havde ligget uden fostervand en uge og var så tør, havde tårnhøje infektion tal....
Er jeg virkelig sådan en forfærdelig mor, der har på gjort min datter ondt?!!!!
Samme dag den 8/12 om eftermiddagen efter et barn har skreget i timevis fordi hun ikke kan sutte på babs, indlægges vi på neunatal afd....Og jeg ringer panisk til min mor og skriger i røret “jeg er parat til at smide min lille pige ud af vinduet” jeg er jo ingen værdig mor for hende.....
Efter 5 dages indlæggelse kommer vi hjem med en sund og rask baby!!!
Men stadig nu efter 2 år, sidder angsten i mig også til den dag jeg skal havde en mere.

IMG_2640.JPG

Vil jeg være en rigtig mor når jeg har født mit barn via kejsersnit? For jeg nogensinde min drømme fødsel?


Men vigtigst af alt.....
Jeg ELSKER min datter, og jeg ELSKER at være en kejserinde den dag i dag.


Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.