Mit første kejsersnit

Fra jeg stod med min positive test og helt frem til uge 35 i min graviditet - vidste vi at jeg skulle føde ved planlagt kejsersnit grundet en sygdom i min mave.

Det passede mig faktisk rigtig godt at skulle have et kejsersnit, da jeg var panisk angst for smerten og det uvisse ved at skulle føde på almindeligvis.

Min graviditet gik overraskende hurtig og jeg så så meget frem til d 2/2-16, for der skulle jeg have den præcise dato for hvornår vi skulle være forældre.

Datoen blev sat til d 23/3 - 6 dage før terminsdatoen.

Men fredag d. 26/2 omkring kl. 15 tog det lidt af en drejning. Jeg fik voldsomt ondt i underlivet - fødeafdelingen blev kontaktet for jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde veer. Vi ankommer til Kolding og får den sødeste jordemoder - som kunne bekræfte jeg havde veer og havde åbnet mig 3 cm.

Så fødsel var jeg ikke helt i endnu.

Jeg var ved at skide en snemand af skræk - det passede slet ikke at jeg skulle føde nu. Jeg havde jo fået en dato hvor vi skulle være forældre - så det kunne ikke ske nu. Ikke nok med jeg var på vej i fødsel - så fik jordemoderen og fødselslægen også mit hjerte til at stoppe med at slå. De ville ikke give mig kejsersnit - da der ikke stod i min journal at det var for risikabelt at lade mig føde vaginalt. Så her lå jeg - 3 cm åben med veer og nu skulle jeg bare føde på almindeligvis. Det viser sig, at jeg har tillusket mig en blærebetændelse som gør, jeg har fået veer. Jeg får medicin og et eller andet der muligvis kunne stoppe fødslen. Jeg får noget at sove på - da jeg vågner om morgenen er mine veer stoppet og jeg får lov til at komme hjem.

Meeen min kejsersnittid er ikke aktuel længere - de havde besluttet jeg skulle føde selv.

Det var det mærkeligste og vildeste - fra at have kontrol over alt og vide hvornår vi skulle være forældre - til at nu kunne det bare ske lige pludselig. Dagene gik og vi blev tilmeldt et fødselsforberedelseshold. På vej til fødselsforberedelse - 10 dage før jeg have haft et kejsersnit bliver vi ringet op.

DU MÅ IKKE FØDE - du skal have kejsersnit.

Hold nu op en rutchetur mine følelser kom på. En lettelse og samt frustrationer ramte min krop. Fødselslægen havde kontaktet min mave læge - det viste sig de havde skrevet forkert. Der ville være alt for stor risiko for jeg ikke ville kunne klare en fødsel. Så vi holdte fast i den oprindelig dato. D 23/3-16 kl. 6:15 skulle vi møde op på Kolding sygehus - det var dagen hvor vi skulle møde vores lille pige. Jeg havde stort set ikke sovet hele natten, tankerne i hovedet kørte rundt. Det var så vildt at det var nu, vi skulle være forældre. Vi ankom på sygehuset og blev vist rundt. Kl. 8 bliver vi kaldt op - nu var det nu.

Hele min krop begyndte at ryste, det var nu jeg skulle blive mor.

Vi ankommer på operationens stuen, der står et hav af mennesker. Jeg kunne slet ikke overskue hvem de var og hvad funktion de havde - det var jeg alt for nervøs og bange til at kunne fokusere på. Tiden kom til den kære rygmarvsbedøvelse - jeg er hunderæd for nåle - så dette skulle bare overstås. Jeg var så enorm tyk at jeg havde problemer med at bukke mig forover så de kunne komme til. Men de forsøger at stikke med - det lykkes dog ikke i første forsøg men 8. Gang blev lykkens gang.

Jeg kommer ned og ligge og alt går bare maks hurtigt nu.

Med et hører jeg Atlanterhavet lande på operationsgulvet - jeg havde så meget fostervand at de ikke kunne følge med til a suge det op. Så det røg udover det hele i stedet.

Kort tid efter hører vi det sødeste lille skrig og ud kommer 3250 gram lækker baby.

Kejsersnit

Vi var nu blevet forældre til den dejligste Alma. Livet fik pludselig en helt anden betydning ️ vi sendt hjem på 3. Dagen - jeg var så heldig at jeg bemærkede faktisk ikke at jeg havde fået et kejsersnit. Mit ar blev dog ikke det kønneste - men det er et evigt minde om en af de tre største ting i mit liv - så jeg bærer det med stolthed. Alma var den nemmeste lille baby - har bragt så meget kærlighed ind i vores liv de sidste 3 år. 

Kejsersnit