Natten til mandag d 6/8

Kl. 04:30 Bløder jeg lidt, tager et bind på og siver igen. Om morgen kan jeg se jeg har blødt lidt mere så jeg ringer til fødegangen de vil gerne se mig, men i telefonen lyder det ikke af det store.

Jeg spørger om jeg bare kan tage toget, de mener nu det er bedst at Lasse kommer med og vi tager bilen. Det er Lasses første dag tilbage på job efter ferien, han må aflyse sit første møde og se tiden an med de to sidste. Jeg foreslår vi tager autostol og fødselstaske med, bare så ligger det i bilen.

Jeg afleverer Mads i bh og vi køre til Slagelse hvor vi har tid kl. 09. Fra 07-09 har jeg ikke mærket liv i maven og den er stenhård.

Vi ankommer og bliver taget imod af en jordemoder som mærker, scanner og tager nogle prøver.

Hun får lige en læge med ind over og de begge mærker og scanner, de er stadig i tvivl om hvad de ser, så overlægen kommer også og mærker og scanner, han er også lidt i tvivl og må scanne indvendig derefter, er han ikke i tvivl. 

Min moderkage blokere fødselskanalen, det betyder at jeg ikke vil ku gennemføre en almindelig vaginal fødsel.

Han spørg hvornår jeg sidst har spist og drukket, jeg siger: imorges kl. 08 fik jeg to stykker vandmelon og en kop kaffe med mælk og sukker.

Hans svar: super, så kl. 14 kan vi foretage et akut kejsersnit. 

I bliver forældre i dag

Så blev hele vores verden lige vendt på hovedet, det var vi ikke forberedt på.  Men det kunne få alvorlige konsekvenser hvis min krop selv begyndte at gå i fødsel. Så kejsersnit er den bedste og sikreste måde både for baby og mig. 

Timerne op til går langsomt.

Et utal af sygeplejersker, læger og jordemødre kommer i timerne op til for at gøre klar. Kl. 14 køre vi til operationsstuen hvor vi bliver mødt af et hold af sygeplejersker og læger og jordemødre. Alle tilstede for at sørge for at mig og lillebror har det godt.

Jeg er utrolig bange da bedøvelsen skal lægges, og en kæmpe ros skal gives til dem som var med på den operations stue. Det hele går efter planen, bedøvelsen virker og lægerne går i gang, med et indgreb de har lavet tusindvis af gange. Jeg føler mig i trygge hænder men alligevel er jeg bange og forvirret. 

Kl. Cirka 15:32

Høre jeg vores lillebror for første gang, hans “nu-er-jeg-kommet-til-verden-gråd” gør at jeg græder af lykke, han bliver lagt over på et bord og bliver tjekket, pakket ind og Lasse får ham i armene. Jeg ser ham kun kort.

For de er ikke færdige med mig.  

Den adskillelse var virkelig hård og tiden gik så langsomt. Jeg bliver lappet sammen og sendt til opvågning. Og først dér kommer lillebror op til mig.

Igen græd jeg af lykke

Opvågningen som i de fleste tilfælde tager et par timer, tager for mig 7 timer.  Det var hårdt at høre alle de andre patienter som bare fløj igennem opvågningen, og jeg måtte bare lægge der som en grøntsag. Ingen følelse fra navlen og ned. Først når jeg kunne løfte mine ben, kunne vi komme ned på mor-barn afsnittet.

Som bedøvelsen forsvandt, ankom smerterne, forfærdeligt. Tak for at der findes morfin! 

Ved 22-tiden kan vi komme ned på vores egen stue, det var rart med ro og vi bare kunne være os tre og ikke mindst SOVE!  Vi fik et kort besøg af min mor og søskende, hvor var det dejligt at se min mor. Når man lægger i smerte helvede, så kan synet af ens mor give en hel del ro. 

Det bliver tirsdag eftermiddag, Lasse henter Mads fra børnehave og han skal møde lillebror for første gang. 

Helt magisk.

Ved aftensmadstid køre de hjem, og jeg er for første gang helt alene med lillebror. Det var hårdt men også lidt rart. 

Onsdag formiddag bliver vi udskrevet, så vi kan komme hjem. Det er med blandede følelser, jeg var jo stadig invalid, pga. kejsersnit og smerter. Og selvom det er anden gang vi bliver forældre, er rollen som spædbarns mor altså lidt speciel. 

Nu er det ved at være 14 dage siden lillebror kom til verden, vi kæmper for at finde ud af hvordan vi lige skal være 4 og ikke kun 3. Vi har det alle godt og er glade for vores “nye” roller, men det er først nu det bliver rigtig hårdt for os alle.  Jeg er så begrænset de næste mange uger, hvilket er super hårdt når man har en aktiv 4-årig og man gerne skulle have en hverdag til at fungere, uden at Lasse skal løbe sine fødder af. 

Men vi skal nok klare den.

Heldigvis har vi de bedste venner, naboer og vores familier, som står klar til at hjælpe.

Men ihvertfald:

Velkommen til lillebror, som blev født mandag d. 6/8 kl. 15:32 (ish)
38+5
På Slagelse sygehus
Vægt: 3050g
Længde: 52cm 
Velskabt fin lille dreng, som indtil videre bare hedder lillebror🦋  


Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.