"jeg fik nærmest råbt med det samme “der er jo to?!”

Vores eventyr startede d. 6/10-16.. Vi skulle til nakkefoldsscanning på Holbæk sygehus og var ret spændte på at skulle se liv (jeg havde inden jeg blev gravid denne gang haft en missed abortion).
Da vi kom ind fik vi at vide at de først ville scanne og derefter skulle vi tale om risiko for forskellige kromosomfejl.

Jeg fik kun lige ultralyden på maven og der dukkede to hoveder op, jeg fik nærmest råbt med det samme “der er jo to?!”.. “ja det er der” sagde damen der scannede.. Min kæreste skøjtede rundt på stolen og først begyndte jeg at grine (hvor var det komisk) og derefter begyndte jeg at græde, “er det glædestårer?” blev der spurgt om, “det ved jeg virkeligt ikke”... Tiden gik og derefter skulle vi til misdannelsesscanning hvor vi fik beskeden “det er to piger” 😍. Ca. 8 uger efter denne besked (26+4) blev jeg indlagt på Næstved sygehus, fredag d. 13/1-17, jeg havde veer og min livmoderhals afkortede sig hele tiden, jeg fik lungemodner og vehæmmende medicin.
Et døgn efter blev jeg overflyttet til Rigshospitalet fik den sidste lungemodner og de gav mig blodfortyndende medicin og om mandagen kørte de det sidste vehæmmende medicin igennem og sagde at nu havde de gjort alt for at stoppe fødslen..

unnamed.jpg


Kl. 2 onsdag d. 18/1-17 gik mit vand og jeg begyndte at gå i fødsel.. Min kæreste var derhjemme 120 km væk og sov.. Jeg ringede til ham kl. 3 og sagde at han skulle komme med det samme for vandet var gået..
kl. 4.30 var han hos mig, vi fik at vide at da den ledende tvilling (hvor vandet var gået på) lå i tværleje, så skulle jeg have kejsersnit og de ville gerne lave det med det samme, hvilket betød at jeg skulle under fuld narkose, dette nægtede jeg for jeg ville være til stede når de kom til verden, og jeg fik besked på at vi godt kunne vente til kl. 6 hvor det blodfortyndende var ude af kroppen, men fik jeg presseveer så ville jeg komme under fuld narkose..


Dette skete heldigvis ikke og jeg blev kørt afsted lidt i 6 om morgenen og de var klar til kejsersnittet kl. 6.. Mine piger var ude 6.30 og 6.31, storesøster blev vejet til 892 g. Og var 34 cm, lillesøster vejede 871 g. Og var 33 cm. De blev pakket godt ind i plastik og kørt afsted, jeg så dem slet ikke før kl. 9.15, hvor jeg i 1,5 time havde kæmpet med at få gang i benene.
Det var uvirkeligt, jeg var blevet mor og jeg følte mig ikke som mor før jeg var med til at pusle og de begyndte at sige noget..

Ca. 1 uge efter blev vi overflyttet til Næstved sygehus og her lå vi i ca. 10 uger, her fik den ene af mine piger trygsår og stafylokokker i såret og i dag har hun et hak i skillevæggen..
da vi kom hjem og ca. 14 dage efter terminen begyndte helvede med at de begyndte at kaste op.. Hver gang vi talte med en sygeplejerske fik vi besked på at “det er normalt at babyer gylper”, “det ER altså opkast!!!”, den ene (storesøster) stoppede hurtigt, men lillesøster kastede op i 7 måneder og det var først da vi forlangte at blive overflyttet til OUH, hvor de lavede en masse undersøgelser, at vi blev sendt hjem med erstatning til mælkeallergiske børn at der var noget der virkede!

gg.jpg

Nu er det 3 måneder siden og hun har ikke kastet op..
Det har været et hårdt år, men udover opkast (som var hårdt nok) og præmatur babyer, så har selve det at få tvillinger ikke været hårdt - jeg kender jo kun til det her!
Om en uge bliver de 14 måneder og det er fantastisk at have to 😍❤.

Hilsen
Camilla