2 fædre om graviditet og fødsel

De der mænd der, det er ikke altid nemt at gætte hvad det er de tænker. Så vi har stille tre fædre seks spørgsmål i forbindelse med deres koners graviditet, fødsel og ikke mindst livet som fædre.

Vores fædre panel denne gang består af;
Rasmus, 28 år, far til Wilma & Saga.
Claus, 40 år, far til Gustav, Sofia & Nadia.

Hvordan oplevede du graviditeten?
Oplevede du samme bånd til jeres ufødte søn/datter som din kones under graviditeten?

Rasmus:
Jeg tror ikke at jeg opnåede samme tilknytning til vores døtre, under graviditeterne, som min hustru gjorde. Jeg glædede mig og så frem til at blive forælder og jeg nød at mærke når baby bevægede sig i maven, men jeg tror det er noget andet at mærke baby vokse på egen krop, end at opleve det udefra.

Claus:
Det var en uvirkelig oplevelse at se hvordan min kones krop forandrer sig igennem graviditeten. Det er vild at kroppen kan transformere sig fra at være slank til at være højgravid.

Det er svært at svare på om man oplever samme bånd som sin kone, men umiddelbart nej. Min kone oplevede jo hele tiden igennem graviditeten den lille inde i maven i løbet af dagen. Hvor jeg jo kun oplevede den lille når vi var sammen og jeg mærkede på maven. Jeg nussede maven meget og fik spark/skub fra den lille. Jeg snakkede også til maven og spillede musik, som jeg kunne lidt at høre mens jeg nussede maven. Jeg oplevede at da den lille blev født var musikken genkendelig og skabte ro.

Havde du nogen forventninger til fødslen? Og påvirkede det dig at se din kone i smerte?

Rasmus: Jeg havde forventet at fødslen ville blive en unik oplevelse, som jeg ville huske resten af mit liv. Det fik jeg også ret i, men jeg er helt sikker på, at det ikke var den rosenrøde oplevelse jeg havde forventet. Da vores første pige kom til verden var det efter 22 timers virkelig hård fødsel. Det er ikke rart at se nogen man holder så meget af have så ondt, uden der er noget man kan, eller skal, gøre. Det var ikke en oplevelse jeg ønsker eller håber nogensinde at få igen. Når det er sagt, er selve fødselsøjeblikket noget helt unikt, som jeg husker tilbage på med en helt speciel følelse, og som jeg kun tror folk som har oplevet det vil kunne forstå.

Claus: Det er svært at have nogle forventninger, når man ikke ved hvad det er man går ind til. Alt er uvant, da det er helt nyt og man ikke ved hvordan ens kone reagerer på det hendes krop udsættes for. Havde hørt skrækhistorier om at kvinder kan blive meget sure på deres mænd og skælde dem ud. Men det var ikke tilfældet for mig.

2. og 3. gang vidste jeg hvad der skulle ske og vidste hvordan min kone reagerede, så der kunne jeg hjælpe og bidrage bedre igennem fødslen uden af blive instrueret af personale, samt havde mere overskud til at hjælpe min kone igennem fødslen. Første gang var jeg mere tilbageholdende i forhold til at se den lille komme ud, hvorimod 2. og 3. gang var jeg mere fokuseret på at se hele fødselsprocessen.

Det påvirkede mig ikke synderligt at se min kone i smerte, da jeg jo godt var klar over at det ville gøre ondt. Men vidste at jeg havde en sej kone som jeg var sikker på kunne føde uden smertestillende, hvilket hun gjorde alle 3 gange.

Hvilke følelser ramte dig, da du blev far?

Rasmus: Begge gange blev jeg ramt af en kæmpe ansvarsfølelse, som jeg ikke havde oplevet før. Hele min verden blev vendt på hovedet ud over at jeg skulle passe på min lille nye familie, var der ikke meget andet der gav mening lige pludseligt. Efter begge fødsler blev det for meget for mig, men det var første efter anden fødsel, at jeg havde opbygget nok selvindsigt til at gøre noget ved det, hvorfor jeg blev tilknyttet en fædregruppe, for fædre med en efterfødselsreaktion. Dette kan kun anbefales til alle nybagte fædre, som oplever det samme som jeg har gjort.

Claus: Første gang gik tiden i stå, da vores søn blev født. Han blev født 8 dage over termin, men var under fødslen blevet meget svag og var ikke i stand til at trække vejret selv. Jeg følte mig hjælpeløs og var så bange for at miste det lille væsen. Han blev med det samme overflyttet til neonatalafdelingen, hvor han lå i 9 dage. De første 4 dag var frygten for at miste ham så stor, men på 5. dagen ændrede hans tilstand sig markant. Her fik jeg lov til at side med ham og glæden begyndt at vokse inde i kroppen. Så varm og dejlig en følelse af stolthed over at have skabt det lille menneske.

2. og 3. gang oplevede jeg glæden med det samme over at have været med til at skabe det lille væsen.

Hvad har overrasket dig mest i forbindelse med graviditet/fødsel?

Rasmus: Det jeg blev mest overrasket over, første gang jeg blev far, var hvor meget det ændre ens liv. Det hele bliver vendt på hovedet og ens rolle i livet bliver lige pludseligt sekundær, fordi der er et andet menneske, som afhænger 100% af din evne til at tage sig af det.  

Claus: Det overraskede mig meget at min kone var meget følsom over for lugte og kastede meget op. Jeg var nødt til at tænke over hvad der blev købt ind af mad, hvad jeg spiste og hvilken parfume jeg tog på, da lugten påvirkede min kone meget.

Det overraskede mig meget at fødslen gik så stærkt. Havde hørt at man som førstegangsfødende skulle regne med 24 timer, men med vores søn varede fødslen 9,5 timer fra min kone mærkede 1. ve og til han var født, med nr. 2 fødsel varede 4 timer og 3. fødsel varede 2,5 time.

Hvad er det bedste ved at være far?

Rasmus: Det bedste ved at være far er, når jeg oplever de positive resultater, af den måde jeg opdrager mine børn på. Oplevelsen af at blive stolt af sine børn, må være den mest fantastiske følelse i verden.

Claus: Den kærlighed man oplever til sine børn og det de giver igen. At opleve deres glæde og den glæde de giver mig. Følelsen er ubeskrivelig, men jeg vil aldrig have været foruden den.

Hvad er den største udfordring ved at være far?

Rasmus: Den største udfordring hænger tæt sammen med det bedste ved at være far. Når jeg oplever at mine børn udviser dårlig adfærd og har karaktertræk jeg genkender fra mig selv, men virkeligt ikke er stolt af. Min største udfordring er, at opdrage mine børn, på en måde, så de tager flere positive ting med sig fra mig, end negative.

Claus: Føler ikke at jeg har nok tid til at nå alt det jeg gerne vil sammen med mine børn. Ved godt at det handler om prioritering, men det er svært med 3 børn og deres forskellige ønsker at nå det hele uden at skuffe dem.


MamaWiseComment