Livet som bonus mor

Efter to forhold, hvor der var et barn involveret, var jeg klar til at skulle have en kæreste UDEN børn. Det seneste forhold havde jeg været sammen med min kæreste i knap 4 år. Vi havde hans søn hver anden weekend fra fredag efter skole til mandag morgen. Han var en skøn dreng, som var 7 år, da jeg lærte ham at kende. Vi havde det sjovt sammen og lavede mange ting sammen. MEN! Samarbejdet mellem min daværende kæreste og sønnens mor var ikke særlig god. Samtidigt var min kærestes og min kommunikation heller ikke den bedste, når det handlede om dybere emner, som f.eks. værdier, opdragelse, fremtid osv. Vi kunne simpelthen ikke snakke sammen, hvilket også var en af grundene til at forholdet stoppede.

Herefter tænkte jeg to ting om min næste kæreste. Han skulle ikke have børn, men vigtigst af alt.. Jeg skulle kunne snakke helt åbent og ærligt med ham om alting.

Her kommer R så ind i billedet.

Vi kender hinanden i forvejen og er begge lige kommet ud af et forhold. Vi snakker rigtig godt sammen, har det sjovt og nyder hinandens selvskab. Han har to børn og jeg har ingen. Derfor ved vi også begge, at det nok ikke bliver til noget.
Vi bliver dog hurtigt forelsket i hinanden og kan mærke det er det helt rigtige. Inden vi overhovedet bliver kærester, fortæller jeg ham, hvor vigtigt det er for mig, at vi er åbne og ærlige overfor hinanden. Jeg kan ikke længere gå ind i et forhold, hvor man ikke snakker om tingene. Dette forstår han fuldt ud og vi deler heldigvis mange af de samme værdier.

Mødet med hans børn

R har to børn, en dreng på 8 og en pige på næsten 3, da jeg skal møde dem første gang. Vi fortæller ikke, at vi er kærester til at starte med. Børnenes mor ved at R og jeg ses, og selvom det ikke er så længe siden at de er gået fra hinanden, er der forholdsvis godt samarbejde imellem dem. De kommer på besøg hos mig, og det går rigtig godt. De er meget søde og vi hygger os. Jeg får hurtig en god relation til drengen.
Efter at de har været her nogle gange fortæller vi dem, at vi er kærester. Drengen bliver meget glad og siger hurtigt ”Så er du min bonusmor”. Jeg bliver hurtigt paf og samtidigt glad, men for mig er det også vigtigt, at jeg ikke tillægger dem noget, som de ikke har lyst til. De har deres mor og jeg skal ikke gå ind og overtage nogle rolle. De skal selv have lov, i deres eget tempo, at finde ud af hvem jeg er. Om jeg er bonusmor, papmor, stedmor, fars kæreste eller bare Anne er helt op til dem.

De skal føle sig trygge ved at jeg er blevet en del af deres liv og de skal have lov at bruge al den tid det tager.

Da børnene ved at jeg er fars kæreste, er R ret hurtigt til at fortælle dem, at vi bestemmer lige meget, når de er hos os. Det tager selvfølgelig noget tid for os alle sammen at finde ud af vores ”nye” liv. Da jeg selv kommer fra en skilsmissefamilie, har jeg nogle erfaringer med, som gør det lidt nemmere for mig, at sætte sig ind i børnenes perspektiv. Hverken R eller børnenes mor kommer fra skilsmissefamilier. Derfor er det f.eks. også vigtigt for mig, at børnene får deres eget værelse ret hurtigt. Der er desværre ikke plads til at de kan få hver deres, men det er vigtigt for mig, at vi får skabt et sted til dem, hvor de føler sig velkommen – også selvom de kun er her hver anden weekend. Fra min erfaring (både som skilsmissebarn og fra forhold med et barn) ved jeg også, at ting tager tid. Det kan være svært at omstille sig på andre regler, når man kommer hjem til far kontra når man er hos mor. Derfor kræver det også en stor portion tålmodighed, når vi vil lærer børnene at de selv skal gå ud med deres tallerken når de er færdige med at spise. Det skal man være indstillet på, når man går ind i et forhold, hvor der er børn.

I starten af vores forhold, havde børnenes mor svært ved at R havde en ny kæreste.

De var enige om at gå fra hinanden, men hun har haft længere tid til at skulle bearbejde det end han har, hvilket har været fuldt forstående. Hun har dog været den mest forstående og rummelig ekskæreste til min kæreste, som jeg nogensinde har mødt og samarbejdet er kun blevet bedre. Det har også hjulpet, at hun selv har fået en kæreste.

Livet som bonusmor kan også være hårdt.

Ligesom det kan være hårdt, at være forældre. Man kan føle sig som det tredje hjul og stå på sidelinjen med alt det der sker, for det er ikke ens egne børn. Samidigt kan det også være hårdt, når børnene græder og det kun er mor eller far, som duer, så kan man godt blive ramt og føle sig utilstrækkelig.
Heldigvis har R været utrolig god til at inddrage mig i de ting, der sker og fortalt mig, at det er ”vores” børn når de er hos os. Altså har jeg ligeså meget at skulle have sagt når det handle om nogle beslutninger omkring børnene som R har hos os.

Når man finder en kæreste der har børn, har samarbejdet med børnenes mor meget stor betydning. En del af det samarbejde går også ud på, at R og jeg er fuldstændige åbne omkring deres kommunikation og jeg bliver inddraget i næsten alle beslutninger.
Mit forhold til børnene bliver kun tættere og bedre for hver gang de er her. Den lille og jeg har fået et rigtig tæt bånd også og vi nyder at have pigehygge. Ved at min kæreste fra starten har sagt, at både ham og jeg bestemmer lige meget når de er her, betyder det også at de ved hvor de har mig. Jeg sætter ligeså mange grænser som min kæreste gør. I lang tid når den lille var træt og ked af det, var det også kun far der duede, men på det sidste vil hun ligeså gerne have at det er mig, som er der.

Lillesøster på vej

Min kæreste vidste godt, at jeg ville have børn, da vi fandt sammen og i virkeligheden ville han måske ikke have flere. Derfor var det også vigtigt for mig, at få afklaret det inden vi startede et seriøst forhold. Jeg pressede ham på ingen måde til noget og heldigvis kom han en dag og sagde, at det ville være forkert, hvis vi ikke skulle være sammen og selvfølgelig skulle vi have børn sammen.
Da vi begyndte på projekt-baby blev jeg ret hurtig gravid. Vi glædede os rigtig meget, specielt til at sige det til ungerne. Der var bare lige en, som skulle vide det først. Børnenes mor. Det var en samtale R frygtede lidt, for da de var sammen havde han givet klart udtryk for, at han ikke ville have flere børn. Han ringede til mig, da han havde snakket med hende og sagde ”Jeg har jo en irriterende rummelig eks, som jo godt vidste det ville komme” og så grinede vi. Selvom vi ikke er venner med hende og hun nogen gange kan være irriterende, så kunne jeg ikke ønske mig en bedre eks til min kæreste.

Børnene fik det at vide lidt tid efter og de glæder sig. Mest den lille, da den store jo har været det igennem en gang før. De har været med til kønsscanning, hvor der var kamp om hvad de helst ville have det blev. Så den store blev lidt skuffet, da vi fik at vide, at der kom en lille pige.
Når de er på besøg snakker den lille meget om, at det er hendes baby og at hun skal være storesøster. Hun kysser maven og nusser den. Den store siger ikke så meget, men er samtidigt enormt omsorgsfuld. Det har han altid været og passer godt på hans lillesøster, så vi er slet ikke i tvivl om, at han også vil passe på den lille ny og nok skal blive glad og stolt når hun kommer.

Min kæreste og jeg har snakket meget om, at det er vigtigt, at der ikke bliver gjort forskel på børnene.

Samtidigt er det også vigtigt, at tydeliggøre, at nogen ting gør vi med dem alle tre og nogen ting gør vi kun med lillepigen, da de også får nogle oplevelser med deres mor.

Livet som bonusmor er fantastisk og samtidigt hårdt.

I vores liv er det afgørende at R og jeg snakker åbent og ærlig omkring alting og samtidigt er samarbejdet med mor ekstremt vigtigt. Børn opfanger og mærker mere end vi tror og de finder hurtigt ud af, hvis mor og far er uvenner. Det er vigtigt for mig, at børnene vokser op i en tryg familiekonstellation også selvom mor og far ikke er sammen. At de får nærvær og kærlighed og føler sig velkomne uanset hvor de er. Selvom de ikke er mine børn, så elsker jeg dem og nyder at være sammen med dem. Jeg er begyndt at savne dem når de ikke er her og det er en ny side af livet som bonusmor jeg ikke har prøvet før – men det er kun endnu mere fantastisk!

Jeg er glad og stolt over at min egen lille pige får dem som storebror og storesøster. 


´Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.