I ønskes masser af ’helt-forkerte-oplevelser’ og ro til at nyde det

I alle aldre bliver børnene ældre, de udvikler sig og kan mere og mere. Dette er på den ene side skønt og befriende men på den anden side er det også svært. Det er både svært at mærke at vi bliver mindre ’vigtige’ når de pludselig kan trøste dem selv, når de klare det med tøjet og lynlåsen, sko med snørebånd og måske også kan sørge for at lave mad og lektier selv.

Men de har stadig brug for os, bare ikke så ofte og ikke så direkte.

De spring kan ind imellem komme bag på os. Nu har vi lynet jakken hver morgen, hjulpet med at hænge den op og pludselig så må man det ikke længere, eller man har sørget for eftermiddags mad og nu vil de selv lave noget. I teenager årene glemmer de det hele og det kan også være svært, men det bliver i et andet skriv.

Den proces man rammer ind når børnene pludselig kan mere, kaldes det at vi skal til at give slip, men det betyder ikke at vi skal slippe dem, men at vi skal kunne rumme at de gør nogle ting på en anden måde end vi havde gjort det – for de er jo ikke os. (Gudskelov). Så vi skal give slip på tankerne om at der kun er en måde at gøre noget på. Der er flere måde og nogle gange vælger vores børn at gøre det på måde der kan være svære at forstå/rumme eller acceptere.

Men det mener jeg at vi er nød til – og hvorfor så det?

Det er vi, fordi vores børn skal gøre sig deres egne erfaringer, og finde deres egne måder. Der er ikke kun en måde at gøre noget på – der er mange forskellige måder. Men det kan være svært at huske i øjeblikket. Især hvis jakken nu ikke skal lukkes, eller det er den alt-for-lille hue der skal på, eller når man vil lave sin egen mad og man bruger for lidt eller for meget af noget. Eller de nye julegaver skal bruges på en helt anden måde det var tiltænkt. Når de ønsker at gøre noget der ikke er ’rigtigt’ eller som vi aldrig ville have gjort det.

Men det er i øvelsen at livet læres. Det er ved fejlene at vi udvikler os. Så jo flere fejl, jo flere mislykkede prøvelser, jo mere udvikling, jo mere robusthed, jo mere livserfaring og fornuft. Mere divergent tænkning – det er det er brug for.  

I 2019 ønsker jeg jer masser af skæve oplevelser, at I nyder når jeres børn gør det på en helt anden måde I mener noget skal gøres, det der slet ikke passer ind i ’manuskriptet’, så børnene får flest mulige oplevelser af at kunne en masse og kunne lave en masse fejl og alligevel vide at det nok skal gå.   

Rigtig godt nytår, familierådgiver Camilla Olsen