MIT BARN VIL IKKE HØRE EFTER!

Der kan være mange årsager til at vores børn ikke vil gøre som vi siger, det er tit det vi mener når vi siger de ikke hører efter. Men det er ikke fordi de ikke VIL høre, de kan ofte slet ikke undgå det. Det er fordi de vælger at gøre noget andet, end det vi siger eller ønsker.

Når vores børn vælger at gøre noget andet end det vi vil have dem til det kan være at slukke en iPad, hænge jakken op, tage cykelhjelm på eller være en søskende der ikke skændes/slås, så kan der være flere forskellige årsager til det. Nedenfor kan du læse kort om de mest almindelige.

STRAMME REGLER

Hvis der i familien er for mange og for stærke regler, så kan barnet føle at der ikke er plads til barnets måde at gøre tingene på. Dette vil resultere i et lille opgør hvor de vil prøve at slippe udenom, de prøver at fortælle os at ”reglerne passer ikke rigtigt til mig, hvis du ønsker at jeg skal udvikle mig til et selvstændigt og mentalt sundt menneske, så jeg prøver at sige det til dig med min adfærd. Vil du hjælpe mig til at hjælpe os til at der er plads til os alle i denne her familie”. Her kan det være en fordel at kigge på alle de områder hvor man ramler sammen, hvor barnet ikke ”vil høre efter”. Kan det være reglen der er for stram, og vil det være muligt at løsne den lidt, så der kan blive plads til alle.

SKÆLDUD

Hvis fordømmelsen for ikke at høre efter bliver skadelig for barnets (integritet) vil barnet lukke øerne for ikke at passe på sig selv. Det er her vi bliver ignoreret, ignoreringen får ofte forældre til at skrue lidt mere op for både tonen, kropssprog, det vrede ansigt og ordene, det vi kalder skældud. Forældrene gør det fordi de mærker afmagten og fordi det der er i spil, er noget der er vigtigt for forældrene, der er tydeligvis også noget der er vigtigt for barnet. Her er det vigtigt at kunne trække vejret dybt, give sig selv en time out (ikke som straf, men for at få vreden til at lægge sig), for vi ønsker jo ikke at barnet skal skrue op for tonen, sproget og kropssproget i skolen når der er noget der er vigtigt. De fleste forældre ønsker at deres børn kan lytte til det andet barn, gøre opmærksom på sit eget synspunkt på en rolig og respektfuld måde, så det bliver muligt at finde et kompromis.

Det er ikke den der har mest magt, der har mest ret. Det er den med mest magt, der har mest ansvar.

EGENANSVARLIGHED

Hvis barnets egenansvarlighed banker på, så er det stærke kræfter man er oppe imod. Egenansvarligheden er den der skal modne barnet og med tiden få barnet til at tage ansvarsfulde beslutninger som barnet også skal tage konsekvenserne af. Dette kræver rigtig meget øvelse og hvis forældrene hele tiden vil bruge deres ansvarlighed for at hjælpe barnet til at tage de ”rigtige” beslutninger så får barnet ikke øvet sig. Så når de ikke vil lave deres lektier, eller have hue på, eller børste tænder, så skal vi huske på kontakten og relationen imellem os. En svær relation imellem barn og voksen kan være omkostningsfyldt igennem et helt liv, sammenlignet med et hul i tanden eller en forkølelse.

RELATIONEN ER VIGTIGST

At have relationen forrest og værne om den er hårdt, for de fleste af os forældre, har haft opførelse og adfærd (det ydre) som det vigtigste. I dag er der mange forældre der hælder mod det indre, hvordan vi har det sammen og så må huen mangle og lektierne laves når motivationen er der. Det er sat på spidsen, og vi må selvfølgelig gerne guide, udtrykke vores håb og forventninger, og det skal afstemmes efter barnets alder, temperament og medfødte muligheder, men kunsten er at gøre det ligeværdigt og finde en god balance hvor der er plads til alle i familien.