Valg af bæreredskab

Indeholder reklamelink

Du vil gerne bære dit barn.
Så langt, så godt. Men hvilket redskab skal du vælge, hvad passer til jeres behov og hvad er egentlig fordelene ved de mange forskellige redskaber. Denne guide kan måske hjælpe dig i dit valg.


Strækvikle

Bløde, omfavnende lag som former sig om kroppene.
Minder om de tætomsluttende forhold inde i maven.
Ideel fra nyfødt til omkring 4 måneder.
Hjælper spædbarnet med at finde ro, når der er for meget stimuli.
Kan bindes på forhånd og spædbarnet kan let tages ind og ud.
Du behøver ikke binde den igen og igen.
Der findes kølige og lette varianter til, når det er varmt.
Det er oplagt at amme i strækviklen.
De er relativt billige.
Hybridvikler og kængurutoppe er gode og simple alternativer til strækviklen.

Fastvikle

Støtter godt med blot et enkelt lag.
Former sig godt om alle slags børn og forskellige kropsformer.
Meget komfortabel på grund af den gode vægtfordeling.
Kan bruges fra fødsel og bæretiden ud.
Kan bære mere end ét barn af gangen.
Kan bære i mange forskellige bindinger og positioner (front, hofte, ryg).
Mange smukke designs.
Mulighed for forskellige materialer alt efter vind og vejr.
Du får meget for pengene.
Efter en smule øvelse bliver du hurtigt fortrolig med fastviklen.

Ringslynger og hoftebæring

Giver mulighed for at placere barnet på hoften.
Én størrelse hele vejen igennem din bæretid.
Opretholder den visuelle kontakt mellem barn og bærer.
Giver god mulighed for at kigge med, for de nysgerrige børn.
Mulighed for forskellige materialer alt efter vind og vejr.
Nemt at amme eller give flaske, mens du er på farten.
Let og simpelt redskab til hurtige op- og ned ture.
Fylder ikke meget i tasken, når du skal fra a til b.
Du får meget for pengene.

Mei Dai og deres variationer

Passer til mange forskellige kroppe og størrelser.
Et simpelt panel - som ofte kan tilpasses babys størrelse.
Lange stropper som bruges til at binde.
Rigtig god fordeling af vægten i de variationer som har viklestropper.
Forskellige måder at binde redskabet på, så den kan tilpasses individuelt.
Kan bruges fra nyfødt til bæretiden ud.
Kan bruges i forskellige positioner (front, hofte, ryg).
Der findes også onbuhimo, som bruges til rygbæring af større børn.

Bæreseler

Klikspænder i mavebælte og stropper.
Kan fås med stropper som kan krydses og/eller som skulderstropper.
Er oftest hurtig og nem at lære at kende.
Der findes forskellige materialer alt efter vind og vejr.
Ofte lette at tilpasse forskellige kropstyper.
Mange seler kan tilpasses barnets størrelse.
Let at amme eller give flaske i.
Perfekt til vådt vejr.
Kan bruges til front, hofte og ryg.
Nogle seler giver mulighed for, at barnet kan vende ansigtet ud mod verden, når barnet er stort nok.
Der findes bæreseler til størrelse nyfødt og til størrelse tumling.

Mange nybagte forældre begynder med en strækvikle eller en variation heraf. Denne form for
bløde og omsvøbende følelse er svær at konkurrere med. Men når det “fjerde trimester” er ved at
være ovre, så vil mange begynde at udforske nye muligheder. På de forskellige stadier af jeres
bæreeventyr vil du opleve at dine behov og hvad du finder komfortabelt vil ændre sig. Har du fx et nysgerrigt barn, så vil det måske foretrække at blive båret på hoften.

Forskellige familier har forskellige behov, én familie kan ønske at bære barnet med ansigtet ud
mod verden når barnet er stort nok, hvor en anden familie har behov for at påbegynde rygbæring
tidligt, fordi de har tvillinger eller en tumling som også har brug for omsorg og nærhed. Hvis du
reflekterer over, hvad du har behov for, at dit bæreredskab skal kunne, så kan du indsnævre feltet og komme nærmere på, hvad du skal vælge.

Fælles for valget af bæreredskab er, at sikkerheden skal være i top. Tjek derfor altid at barnet:

- har frie og synlige luftveje hele tiden
- ikke falder sammen eller til den ene side
- kan trække vejret frit og at hagen er løftet fra brystet
- hviler sit bryst ind mod dig uden at der er for meget luft mellem jer
- at ryggen er støttet i dens naturlige form

Hvis du forbereder dig og har mod på lidt øvelse, så er alle bæreredskaber enkle at mestre. Det
rette bæreredskab kan betyde alverden til forskel.

God fornøjelse.