Anmeldelse af app: baby 0-1år.

Vi har så heldige at vi fik lov til at søge tre testere i samarbejde med baby app 0-1år.
Det har vi gjort og vores testere har nu testet appen i 1 måned.
Læs med og se hvad de synes om appen.

Hvis du vil se billeder fra appen kan du scrolle ned i bunden af indlægget :-)

Kirsten:  Mit navn er Kirsten, jeg er 28 år og bor sammen med min kæreste Babak. Sammen har vi fået vores første barn, en lille dreng ved navn Luca.

Kirsten: Mit navn er Kirsten, jeg er 28 år og bor sammen med min kæreste Babak. Sammen har vi fået vores første barn, en lille dreng ved navn Luca.

Annemette:  Jeg hedder Annemette og jeg er 27 år gammel. Jeg er gift med Thomas og Jeg er mor til to dejlige drengebørn, Jakob på 3 år og Peter på 5 måneder. Når jeg ikke er på barsel er jeg sygeplejerskestuderende.

Annemette: Jeg hedder Annemette og jeg er 27 år gammel. Jeg er gift med Thomas og Jeg er mor til to dejlige drengebørn, Jakob på 3 år og Peter på 5 måneder. Når jeg ikke er på barsel er jeg sygeplejerskestuderende.

Cecilie:  Jeg er 27 år gammel og arbejder til dagligt som socialrådgiver med udsatte børn, unge og familier. Jeg er bosat i Næstved med min datter på 7 måneder, kæreste og bonusdatter på 6 år.

Cecilie: Jeg er 27 år gammel og arbejder til dagligt som socialrådgiver med udsatte børn, unge og familier. Jeg er bosat i Næstved med min datter på 7 måneder, kæreste og bonusdatter på 6 år.

Hvad er dit førstehåndsindtryk af appen?

Cecilie: Appen er nem og overskuelig at navigere i.  Det er dejligt, at man kender udseendet og måden at navigere i appen på fra den forhenværende app “Gravid”.

Annemette: Mit første håndsindtryk af appen er at den er nem at bruge. Den har et enkelt design og er overskuelig.

Kirsten: Informativ og overskueligt. Det er en simpel app uden at for meget “fyld”, hvilket jeg personligt finder rart. Teksterne er også ligetil at læse uden at virke hverken tunge eller kedelige.

Hvordan er den at navigere rundt i?

Cecilie: Appen er nem og enkel at navigere rundt i, og som skrevet ovenfor, kender man systemet, hvis man har haft appen “Gravid”, hvilket gør den nem og genkendelig. I en travl hverdag, som det oftest kan være når man er blevet mor, er funktionen “søg” særligt brugbar. Det kan nogle gange være svært at nå at læse de daglige tekster, og derfor er det skønt at man kan søge i appen, hvis der er noget man lige mangler svar på. Man indtaster blot et søgeord og vupti, så dukker alle de daglige tekster/ugetekster op, der indeholder søgeordet - virkelig fedt!

Annemette: Den er rigtig nem at navigere rundt i.

Kirsten: Da app’en er meget simple er den også meget nem og brugervenlig.

Finder du teksterne brugbare?

Cecilie: Generelt set synes jeg, at teksterne er rigtigt brugbare og besvarer mange af de spørgsmål, man som forældre kan stille sig selv med en lille ny. Nogle ting går en smule igen i de daglige tekster og i uge teksterne, men på den anden side er det også meget rart at få opsummeret tingene lidt med den såkaldte ammehjerne ;-)

Annemette: Teksterne er rigtig brugbare, og det er her appen virkelig skiller sig ud. Det er tydeligt at mærke at der foreligger meget arbejde i at få teksterne gode og præcise til den specifikke uge. Også rigtig fint at det kommer en notifikation så man får læst teksterne.

Kirsten: Ja, jeg har nydt at læse om de forskellige emner og finder mængden af information passende og bestemt brugbar.

Er der noget du gerne ville have lavet om eller ikke bryder dig om ved appen?

Cecilie: Jeg kunne godt tænke mig lidt flere træningsøvelser og tips til efterfødselstræning, men jeg er også rigtig glad for træning. Derudover kunne et lille opslagsværk i forhold til retter der kan laves til baby både morgen, middag og aften være rigtig brugbart, især som første gangs mor. Under “Alt det andet” ville det også være fint hvis man kunne taste babys vægt og højde/længde ind. Dette ville gøre, at man havde rigtig mange ting samlet i én app, i stedet for at være nødt til at hoppe mellem flere forskellige.

Annemette: Jeg stiller måske spørgsmålstegn ved om ikke det var mere brugbart at have teksten om søskende jalousi i starten af appen i stedet for ved uge 26? Som nybagt mor, og mor til en større søskende ville det have været rar information i starten.

Kirsten: Jeg synes funktionen til at uploade billeder virker lidt tilfældig. Kunne godt savne en mulighed for at organisere billederne bedre så man evt. kan tilføje tekst og dato/barnet alder. En idé kunne være at lave det til en slags dagbog. Hvor man så vil kunne tilføje billeder til den pågældende uge eller månede, og skrive noter i forhold til egne oplevelser og erfaringer med barnet og/eller en selv.

Vil du anbefale den til andre? 

Cecilie: Absolut. En rigtig fin app og et godt opslagsværk. 

Annemette: Ja det vil jeg, men i forhold til konkurrenterne på markedet mangler den nok lidt mere før den ville blive brugt jævnligt.

Kirsten: Ja. Da den følger barnet udvikling helt til 1 års alderen er der meget glæde at kunne få ud af app’en, så af den grund synes jeg helt klart den er det værd.

Andet:

Annemette: Det kunne være rigtig fedt hvis man kunne personliggøre den lidt. F.eks. skrive barnets navn ind, så det fremgår i teksten når der bliver skrevet om barnet eller lege lidt med designet (baggrundsfarve m.m.)

Hvor mange sutter giver du appen?

Cecilie: Jeg giver appen 7 sutter. Havde der været flere træningsøvelser og inspiration til retter der kan laves til baby, når baby er klar til fast føde, havde den fået 10 sutter. :-)

Annemette: 6-7 sutter.

Kirsten: 7 sutter

Baby 0-1 år - Billede 1 - Forside.jpg
Baby 0-1 år - Billede 4 - Dagstekst 2.jpg
Baby 0-1 år - Billede 5 - Ugetekst.jpg

Vil du prøve kræfter med appen? Så kan du hente den lige her
Appen koster 35kr.