En fødsel hvor alt gik godt men intet som planlagt

En lang og hård graviditet med mit andet barn lakkede mod enden. Jeg havde mange komplikationer med smerter, for tidlige veer, blodmangel og antistoffer der havde resulteret i beskeden, at på terminsdatoen den 10. december 2017 klokken 9:30 skulle jeg møde ind til igangsættelse.

Den besked fik jeg i slutningen af november så håbet for spontan fødsel var der endnu. Jeg blev ved første fødsel sat igang og det endte med en fødsel med veer hvert andet minut i 50 TIMER!!

Så ville virkelig ikke sættes igang. 

Min fødselsberetning starter den 5. december, jeg var 39+2 og 5 dage fra igangsættelse. Jeg havde en aftale med min mor og svigerinde om at vi skulle ud og købe juletræ. Jeg fik hurtigt valgt træet og jeg slæbte det om til traileren og smed den op i traileren (kønt syn af en højgravid slæbe rundt på et stort juletræ) Jeg tænkte lidt og sagde til min mor og svigerinde at nu gad jeg ikke være gravid mere så inden jeg stod op den 6. december ville jeg altså have veer. 

De grinede og sagde ja Ja helt sikkert for min mor (som skulle passe den store) havde altså en anden aftale der, resten af dagen slæbte de mig rundt for at købe julepynt. Jeg kom hjem og sagde til min kæreste at nu skulle han altså få sat fod på juletræet og sætte vores bedsidecrip op, så han som den kloge mand han er, diskuterede ikke med mig og gjorde hvad den højgravide sagde.

Jeg vågnede omkring klokken 4 ved at min datter på 19 måneder kaldte, så jeg fiskede hende over i sengen og puttede mig med hende og hvilede mens jeg mærkede det første murrende smerter, jeg nussede min datter og lod min krop arbejde. 

Klokken 5 listede min kæreste ud af sengen for at tage på arbejde, han kørte hjemmefra lidt i 6 hvor vores datter også vågnede og var sulten så vi gik ned og nu var smerterne blevet til små lovende veer som kom hver 5 minut.

Jeg forsøgt at ringe til min mor, kæreste og svigermor samt skrive til min svigerinde men min mobil ville bare ikke virke!

Så jeg fik min datter i tøjet og ud i bilen og kørte hende op til dagplejen, måtte holde ind et par gange og endte med at stå og puste inde ved dagplejen igennem et par veer før jeg kørte hjem med lige så mange pauser. 

Da jeg kom hjem, fik jeg gang i mobilen og fik fat i min kæreste som lige var ankommet på arbejde og havde en time hjem så det måtte vendte om og køre ham hjem igen men måtte vente en time på ham.

I mellemtiden ringede jeg til min svigermor som skulle med til fødslen. Mens jeg ventede, tændte jeg kalenderlys, satte musik på og gav mig til at sætte lys på juletræet imens veerne tog til stille og roligt, jeg var klar på en lang fødsel ligesom sidst så jeg tog den helt med ro.

Efter ca. 20 minutter kom min svigermor som næsten ikke kunne tro sine egne øjne- Ja hun så jeg var igang med juletræet. Hun tog tid på veerne og der var 3 minutter imellem, hun syntes vi skulle ringe til fødegangen, men jeg manglede lige at pakke tøj til min datter og så ville jeg have min kæreste hjem før jeg ringede til fødegangen. 

Så kom min kæreste hjem og jeg ringede til fødegangen og de synes jeg skulle komme og helst for en time siden da jeg havde haft veer med 3 minutter mellem i over en time.

Så vi sætter kursen mod Viborg sygehus næsten en time væk.

Her begynder veerne at tage til og jeg vil bare gerne op og stå men føler mig fanget, så når der er en ve skriger jeg alt hvad jeg kan og vil bare ud af min krop. Men når der ikke er en ve så synger med på sangen Perfect med Ed Sheren som var dele eneste sang jeg ville høre på vejen

Vi kommer til sygehuset klokken 9:30 tænker det tog lidt tid at komme igennem den overfyldte forhal med veer så jeg blev undersøgt på fødegangen efter en halv time.

4 - små 5 centimeter åben så ind på fødestue 6 hvor min datter også kom til verden 19 måneder tidligere. Jeg havde en forventning om at det nok ville tage et halvt døgn endnu i hvert fald. Jeg kom i kar som jeg gerne ville og nøj hvor var det dejligt, men veerne kom meget tæt 1-1,5 minut mellem og jeg var ved at give op og jeg kunne mærke at baby stod meget dybt og jeg bad om at få en epidoral med tanken at jeg nok ikke ville kunne få meget glæde af dem men jeg havde mistet kontrollen så ville prøve at få den tilbage. Jeg kom op på briksen for at blive undersøgt og nu var jeg 8 cm åben så ingen epi til mig (heldigvis for det var faktisk slet ikke det jeg ville) men jordemoren tilbød mig lattergas men fandt dog hurtigt ud af at de ikke havde mere.

Så hun tilbød at tage vandet og så give ilt fordi jeg var svimmel. 

Hun skulle til at tage vandet men det var åbenbart begyndt at sive i karret så hun åbnede blot mere forhinden. 

Den unge lægestuderende som skulle sætte ilten op, nåede ikke engang halvvejs før jeg sagde at nu skulle de gribe! Og jeg holdt tilbage på et pres men alligevel kom hovedet og jeg fik lov at presse med anden gang og så kom kroppen og jeg tog imod baby og fik baby op på brystet meget overvældet af hvor hurtigt det gik.

Min svigermor spurgte efter et par minutter og det var en dreng eller pige. Jeg grinte for havde helt glemt at kigge, jeg havde født en velskabt dreng klokken 11:16 (1 timer og 45 minutter efter vi ankom til sygehusets p plads. Vi tilbragte et døgn på sygehuset hvor han fik taget en masse blodprøver men den 7. december klokken 12 kørte vi, dog gik det heller ikke helt godt da bilen gik i stykker på vejen hjem så vi måtte have fat i autohjælp og min svigerinde som hentede os og fik os hjem.

Så kunne vi endelig nyde vores lille familie og nyde julen med vores børn