"Efter 4 forsøg med kop og stadig ingen baby, hedder det nu akut kejsersnit."

Jeg havde verdens nemmeste graviditet, ingen smerter overhovedet, eller nogen andre gener. Men fødsel derimod, var noget helt andet.

Jeg fik min første ve kl 02.30 onsdag morgen den 26.10.16, og syntes ret hurtigt de blev slemme, ringede til FG kl 05 og de bedte os om at køre derind. Vi kommer på FG hvor vi får at vide at jeg er 1 cm åben og 1/2 livmodermund tilbage. Så hjem med os igen.

Jeg hopper i svigerforældrenes spabad om aften, fordi det simpelthen gør for ondt. Ringer igen til FG omkring kl 23 fordi veerne nu har taget til, de beder os igen om at komme ind. Der er intet sket, så får en muskelafslappende sprøjte og en sovepille så jeg kan få slappet af. Sover herefter i 6 timer, hvilket var fantastisk!!!

Det er nu torsdag og jeg syntes stadig de her veer gør skide ondt, så jeg ringer endnu gang og vi køre igen. Her er kl cirka 14, og jeg nu 2cm åben, men stadig 1/2 livmodermund tilbage. Jeg får samtidig at vide at de veer jeg har på ingen måder er voldsomme nok. Vi bliver her et par timer for at se om der skulle komme skub i det lige pludseligt. Men der sker selvfølgelig ikke noget. Spørger så kl 18, da de er ved at sende os hjem om jeg ikke kan få en sprøjte og en pille igen, så jeg kunne få slappet af. Det var fuldstændig udelukket da de kun gjorde sådan noget 1 gang. Får dem så overtalt til at give mig den sovepille med hjem. Men den har selvfølgelig ingen effekt da det ikke var problemet for mig at sove, men at veerne gjorde at jeg ikke kunne.

Torsdag nat og fredag morgen, har jeg det forfærdeligt!! Det gør vanvittig ondt og jeg kan ikke gøre noget som helst. Ringer ind til FG 8.30 fredag morgen og fortæller dem at jeg kommer og at de enten skal give mig noget så jeg kan få slappet af, eller gøre så de her veer udvikler sig.

Jeg kommer på FG kl 10 cirka, hvor jeg så får at vide at jeg nu er 5 cm åben og ingen livmodermund tilbage. Jeg bliver rigtig glad og lettet, nu sker der noget! Jeg bliver indlagt og vi får en fødestue. Vi snakker smertelindring, og bliver enige om at det eneste der kan hjælpe mig på det tidspunkt er en EPI, og det var fantastisk da den begyndte at virke, endelig fik jeg slappet lidt af.

Kl 17 er jeg 10cm udvidet og jeg får prikket hul på vandet. Her forventer jeg egentlig at det nu går stærkt. Nedrykningsfasen går utrolig langsomt, der sker nærmest ikke noget.

Kl 23 får jeg lagt ve-drop, da baby stadig ikke er helt i bækkenbund. Jeg tænker udemærket, nu kommer min baby snart.  Nu skal jeg så hjælpe hende på vej, ved at presse, men jeg har ikke ret lange veer og næsten ingen luft. Så det er begrænset hvad der sker.

Sådan fortsætter det i nogle timer, og min smertegrænse blev nået 10-20 gange, det var forfærdeligt!! Omkring kl 03 kommer der en læge og skal hjælpe med at få hende ud, nu hed det sugekop. På det her tidspunkt er mine kræfter og troen på mig selv ved at være helt væk. Jeg presser når jeg får en ve, men mine veer er meget korte og meget hyppige. Efter 4 forsøg med kop og stadig ingen baby, hedder det nu akut kejsersnit. Jeg bliver sindsyg lettet da de siger det, da jeg vitterligt ikke kunne mere. Kort tid efter forsvinder smerterne og nu venter jeg bare på at møde min baby.

Kl 04.15 den 29.10.16 er Lea født, 4010g og 52cm. Fuldstændig perfekt, og hun havde intet mærket til det lange forløb.

Det var en ret voldsom og lang fødsel, og eftersom det var min første, var det også vildt skræmmende. Men jeg havde min fantastiske kæreste med, som var en utrolig støtte! Og personalet på Herning sygehus, var også helt utrolige igennem alt det her.  Forklaringen fra jordmoder og læge, om hvorfor det endte med kejsersnit, var at min krop sagde fra. Den var træt og kunne ikke mere. Så jeg håber selvfølgelig på at jeg kan føde vaginalt når Lea på et tidspunkt skal være storesøster, men har heller ikke noget imod kejsersnit. Selvom mit var akut, var det en god oplevelse.

Mvh. Sofie Mai Pedersen