Jeg skynder mig i Netto og køber en graviditetstest.

ERICA.

 Den 30. januar 2017 er jeg gået 4 dage over tid, og min menstruation har ellers altid været meget punktlig - sådan nærmest på klokkeslæt.

Jeg skynder mig i Netto og køber en graviditetstest. 

Kun en måned forinden, havde vi besluttet, at nu skulle det være, så en positiv test allerede nu forventede jeg selvfølgelig ikke… 

Jeg får nervøst pakket testen ud og læser grundigt hvordan jeg skal gøre, får det gjort og 2 sekunder efter har jeg en bragende positiv test.

Lykken var stor!  

Men næsten lige så stor som lykken var, var også bekymringerne. Kan vi nu klare det? Hvad med opdragelse, det ved vi jo ikke en skid om? Hvad mon andre tænker, når vi fortæller det? Vil jeg blive set ned på, fordi jeg er ung mor? Jeg kunne blive ved...

Men faktum er, at jeg er, og har selv valgt, at blive mor i en ung alder.  

Allerede tilbage i 2.g, hvor vi for alvor fik lukket op for psykologitimerne, og så den ene undersøgelse efter den anden med små børn og babyer, skreg mine æggestokke efter befrugtning - min kæreste var dog ikke helt klar på daværende tidspunkt, og det var også mest fornuftigt at vente lidt.  

Nå.. Men ugerne går, og inden vi fik set os om, ramte vi de magiske 37+0. 38+3 bliver jeg sat igang pga. svangerskabsforgiftning. En jordemoder tager mit vand og jeg formår at føde min skønne søn på 4,5 time.

En fantastisk fødsel!  

Fordi jeg er en smule yngre end gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, er der mange der mener, at jeg har haft behov for deres råd omkring hvordan man er mor - der er også mange der mener, at det er okay at spørge

"Var han en ups'er?", "Hvilken præventionen sneg han sig udenom?", "Hvorfor ikke abort?". 

Mange antager, at fordi man er ung mor, så er det fordi at du enten har været uansvarlig ikke at beskytte dig, eller også så har dit præventionsmiddel svigtet dig. Ingen af ovennævnte spørgsmål ville en gravid indenfor gennemsnitsalderen få.  

Om man er ung mor eller ej - så er man som nybagt mor generelt meget følsom og usikker. Vi ønsker alle at gøre vores bedste, men vi er nødt til selv at finde ud af, hvad der fungere for os og hvad der ikke gør.

Så råd er fine at give, hvis de er efterspurgt. 

Min søn fik desværre en lidt svær start på livet, og vi rendte frem og tilbage mellem sygehuse og hjemmet. Jeg var bekymret. En bekymring jeg aldrig troede kunne være så stor dukkede op - om det var min unge alder, der naivt fik mig til at tro, at sådanne ting kun sker for naboen, er muligt - men den form for bekymring omkring hvorvidt mit barn er alvorligt syg eller ej, var jeg bestemt ikke forberedt på.  

Under hele graviteten, og fortsat efter fødslen, var jeg medlem af en terminsgruppe på Facebook, og jeg tror bestemt, at den gruppe har været med til at klæde mig endnu bedre på til rollen som mor.  

Det at få sparring med andre kvinder, der enten har prøvet det før, er specialist indenfor området eller bare gerne vil give en visuel krammer, har virkelig været guld værd - ihvertfald for mig - om en på 33 år, ville få samme glæde er ikke sikkert, men for en som ikke har lige så meget livserfaring (som f.eks. aldrig har set hvordan svamp ser ud, og derfor intet aner om, at det er det ens barn har fanget sig mellem dobbelthagerne, i bleområdet osv.) 

 

Om jeg så havde muligheden for det, havde jeg ikke gjort det om.

Jeg ser ingen begrænsninger eller ulemper ved, at jeg er blevet mor i en ung alder - alt jeg ser, er muligheder, og kærlighed i lange baner. 

Blev mor som 20-årig, og har nu en søn på knap 11 måneder - sund og rask iøvrigt.