Når tre bliver til fire.

I februar 2016 kom den skønneste pige til verdenen på en grå regnvejrsdag i februar måned. Hun havde været 9 måneder undervejs og virkelig et ønskebarn efter en missed abortion året før.

Graviditeten var hård og jeg var sygemeldt med hyperemesis gravidarum fra første trimester og kæmpet mig igennem de meget lange måneder på mit arbejde på en akutmodtagelse med en delvis sygemelding og lettelsen ramte mig, da jeg i december kunne gå på barsel og inden jeg fik set mig omkring, var vores skønne datter i vores arme. Fødslen var hård, men kroppen kom sig hurtigt og hverdagen begyndte at melde sig som en familie på tre, hvor far hver dag tog på nogle lange arbejdsdage og Marie og jeg blev hjemme og var i mødregruppe, til babysalmesang, ude at trille ture med barnevognen eller til svømning. Barslen var skøn og tiden fløj af sted og inden jeg havde set mig omkring var hun rundet 10 måneder og startet i vuggestuen og jeg var tilbage på arbejdet. 

Min mand Anders og jeg har begge søstre og derfor var det naturligt for os, at hun ikke skulle være enebarn - derfor har ønsket om en lillesøster eller lillebror altid været til stede – og da Marie var knap halvandet år gammel begyndte vi så småt at gå i gang med ”projekt søskende”. Dette viste sig dog at ske, ganske hurtigt og efter en meget lang nattevagt i september måned med forfærdelig kvalme – viste fornemmelsen at være ganske rigtig da jeg stod op næste eftermiddag – en positiv graviditetstest fortalte os, at Marie skulle være storesøster. De første tanker, som gik igennem mit hoved var ”Hvor er jeg glad!” Den næste tanke var, om jeg igen ville blive ramt af hyperemesis? En læge havde i sidste graviditet fortalt mig, at man ved hver graviditet spiller i lotteriet, og der er ca. 0,5-1% chance for, at man bliver ramt af HG - dog kunne jeg mærke, at dette spillede ind i tankerne især i begyndelsen af graviditeten. (og det skulle vise sig, at være velbegrundet) Ugerne gik og den første, som fik af vide, at jeg var gravid var den kommende storesøster, som var med til at fortælle det til de kommende bedsteforældre, som alle blev meget lykkelige – igen! Graviditeten gik hurtigere end den første – på trods af hyppige indlæggelser med væskebehandling. Som maven voksede, skete der også noget i den lille familie – samtalerne, forberedelserne og tankerne omkring, at skulle have en lillesøster begyndte at fylde mere – og hen imod slutningen af graviditeten var det et fast aftenritual, at Marie skulle snakke med hendes lillesøster i maven samt kysse hende godnat. 

En smuk majaften i pinsen 2018 kommer lillesøster til verdenen ved en fantastisk og hurtig fødsel på Rigshospitalet. Allerede næste morgen møder de to søstre hinanden og det var kærlighed ved første blik fra storesøster. Alle de tanker, man som forældre går med omkring, at man bringer et nyt lille væsen ind i familien og afbryder enevælden, blev gjort til skamme. Dagligt får lillesøster mange kys og knus og glæden ved hende er stor. Vi tænkte meget på, om hvordan Marie ville byde lillesøster og den nye familiekonstellation velkommen, men vi er overrasket over, hvor godt hun har taget det. Selvfølgelig har der været reaktioner herpå – men overfor hendes lillesøster har hun aldrig været andet end kærlig og omsorgsfuld, hvilket gør alle de andre kampe med en 2,5-årig det hele værd.

Nu er Ellen rundet de første 9 uger og familielivet har så småt fundet sig selv og vi nyder at være blevet fire. Ellen er meget opmærksom på hendes storesøster og man kan allerede nu se, at der er et magisk bånd imellem søskende, som man blot kan nyde som forældre og sætte pris på.