Alexandra - månedens mama november 2018

Mit navn er Alexandra. Jeg er en skør, kærlig og ærlig ung mor på 27, og min lille 3-årige minikopi er resultatet af et match på Tinder med en lidt for pæn Pilotmand. I dag er jeg enlig mor,  i gang med at færdiggøre min kandidat i Teater- og performancestudier, og derudover deler jeg dagligt ud af ALT det ingen andre tør tale om på min blog Migogmintinderbaby.dk og min instagramprofil af samme navn.

jkl.jpg

Har du altid vidst, at du ville være mor?

Ja. Da jeg var en lille pige fandt du mig altid med en dukke eller 3 i favnen. Allerede dengang snakkede jeg ualmindeligt meget om, at jeg ville være ’mor’, når jeg blev stor, mens mine klassekammerater ville være tandlæge, skolelære og andet i den dur.

Det at være mor, er det som du forventede? Eller var der noget som overraskede dig?

Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at livet som mor ville være så hårdt. Det er en rolle, der er sindssygt svær at forberede sig på. Af samme grund render mange mødre – inklusiv jeg selv - ind i en hård efterfødselsreaktion. Jeg ringede grædende og desperat til min sundhedsplejerske efter 2 uger som nybagt mor, og gjorde det klart for hende, at jeg altså ikke kunne være mor. Jeg kunne slet ikke være i det. Heldigvis beroligede hun mig hurtigt og fortalt mig, at mine følelser var MEGET normale.

kæ.jpg

Hvornår har du det allerbedst i mor rollen og hvornår synes du, at det er hårdest?

Jeg har det bedst i min rolle som mor, når jeg kigger på det intelligente, empatiske, sjove og harmoniske barn, jeg har skabt. Så klapper jeg mig selv på skulderen, og roser mig selv for hvor god, tålmodig og kærlig en mor jeg er. Til gengæld er jeg lige så god til at slå mig selv oven i hovedet, når jeg ikke orker at lege med mit barn, når menuen for 3. gang på en uge står på pasta med ketchup eller havregryn, og når jeg stikker ungen en Ipad eller is, fordi jeg simpelthen ikke kan overskue selv at være på. Den dårlige samvittighed.. Der er det hårdeste ved at være mor.

Har du/I et ønske at om at udvide børneflokken/betyder det noget at dine børn har søskende?

Og er der forskel på opdragelsen/ din måde at være på, med nr. 1 og 2 osv.?

Jeg er alene med lillemanden og bruddet med hans far var sindssygt hårdt. For første gang i mit liv kan jeg sige, at jeg for alvor har været helt nede og skrabe bunden. Vi snakker sygemelding, daglige angstanfald, psykiatrisk akutmodtagelse, benzo-præparater og hele lortet. Nu er det halvandet år siden jeg forlod pilotmanden, og jeg har i den grad fået en lærestreg for livet. Jeg VIL have flere børn, men jeg skal saftsuseme være sikker på, at det er med den rigtige.

Hvad vægter du højt som mor?

Jeg går meget op i, at mit barn engang kommer ud i voksenlivet med nogle gode værdier. At han lærer at sætte sig i en andens sted. At han lærer at være rummelig og ikke-dømmende overfor de mennesker, der måske er anderledes end ham selv. At han behandler andre med respekt og kærlighed. Jeg går også op i, at han lærer at tage ansvar for sit eget liv. Af samme grund opdrager jeg med anerkendelse i stedet for ros, da jeg på ingen måde er interesseret i, at han er bliver en lille forkælet møgunge, der tror, at han er verdens navle. Findes der noget mere ucharmerende end dén slags mænd? Haha. Når det så er sagt, sidder jeg jo ikke og trækker disse værdier ned over hovedet på ham. Jeg stoler på, at det hele kommer af sig selv, nu hvor det er mig, han vokser op hos ;)

unnamedk.jpg

Har du nogen gode råd til kommende forældre?  

Stol på din egen intuition og undgå så vidt muligt at følge alle de rosenrøde og solbrille-krævende mor-profiler på Instagram. Du får det kun dårligt over, at dit liv ikke er lige så perfekt som deres, hvilket i øvrigt er fuldstændigt latterligt, da der altid er en god grund til, at folk har behov for fremstille deres liv så perfekt, som de gør. Der er INGEN, der synes at dét at være nybagt mor, er peace of cake. INGEN.  You can do it. Det er lige så fantastisk, som det er forfærdeligt.

Alting løser sig altid! Møs <3