Louise - månedens mama August 2018

Jeg er meget beæret og stolt over at blive valgt som månedens mama for august 2018.
Her er en lille introduktion af mig:

thumbnail_IMG_6714.jpg

Jeg er 35 år (meget snart 36) og mor til to dejlige børn Maggie My på snart 4 år og Bob Jones
på 1 1/2 år. Jeg har valgt at få børn med mine to bedste venner Silas og Johannes, der var gift.
Vi har sammen en regnbuefamilie og sammen skabte vi vores elskede kærlighedsbørn.
Jeg valgte at få børn med mine venner, da den rigtige mand ikke var kommet i en alder af 32 år. Mit ur tikkede og jeg ønskede mig brændende et barn. Min bedste ven Silas og jeg har
kendt hinanden i 18 år og vi har altid talt om at få børn sammen. Det virkede naturligt og vi
har de samme værdier. Heldigvis var hans mand på det tidspunkt Johannes enig med os, om at
skabe en regnbuefamilie.

thumbnail_IMG_8321.jpg

Vi bor alle sammen i et hus i Brønshøj, hvor vi hver har vores egen lejlighed, men børnene kan
rende ind og ud som de vil. Vi har en 7/7 ordning, men vi ser alle børnene hver dag og er
meget sammen specielt om eftermiddagen efter job og om morgen inden job. Det er smart vi
bor sammen, for vi er der altid til at hjælpe hinanden og vi skal ikke undvære børnene i
længere tid ad gangen. Silas og Johannes har meget skiftende arbejdstider og arbejder ofte
om aften, så i de tilfælde behøver vi ikke babysitter.

Jeg har også en utrolig dejlig, tolerant kæreste, som jeg har været sammen med i 3 1/2 år. Han
er min klippe og en kæmpe støtte. Han er kærlig og laver det bedste mad. Vi elsker alle hans
mad og Silas og Johannes kommer ofte op og spiser med.

jk.jpg

Jeg arbejder til daglig med forsikring som Underwriter Assistent. Jeg tegner forsikring på
motorcykler med mærket Harley Davidson.

bsb.jpg

Min store interesse og kærlighed er dog heste og jeg har redet i 17 år. Dog har jeg ikke redet i mange år, men er lige på tærsklen til at starte igen.

 Har du altid vidst du vil være mor?
Jeg har aldrig været i tvivl om at jeg vil være mor. Det har været et kæmpe ønske siden jeg var
ung, så det at jeg ikke kunne finde manden har været svært.

thumbnail_IMG_0330.jpg

Det at være mor er det som du forventede eller er der noget der overraskede dig?
Langt hen ad vejen er det som jeg forventede bare meget mere vildt rent følelsesmæssigt både
på godt og ondt. Det skal forstås, at jeg aldrig havde troet at de følelser man har for sit barn
kunne være så powerfulde. Den kærlighed man føler er ubeskrivelig og helt speciel og kan kun
forstås af folk med børn. Samtidig er følelsen bekymring vanvittig stærk og fylder mere end
jeg synes om. Jeg havde aldrig troet jeg vil blive så bekymret og tanken om der skal ske noget
med mine børn eller gå dem dårligt, gør helt ondt indeni.

thumbnail_IMG_7107.jpg

Hvornår har du det allerbedst i rollen som mor?
Jeg har det allerbedst i rollen som mor, når jeg får tonsvis af ubetinget kærlighed fra min børn. Jeg har to utrolig kærlige børn og det nyder jeg godt af. Min kærlighed til dem er større end noget andet. Når de læner sig ind til mig og holder fast og krammer mig. Det er det bedste. Yderligt er det når vi laver ting sammen og oplever. Enten puslespil på deres værelse eller være på legepladsen. At give dem små oplevelser er fantastisk og de suger indtryk til sig og elsker at opleve. At se deres glade ubekymrede ansigter, der bare oplever verden er det bedste.
Det allerbedste er også at se deres udvikling. Tingene går så stærkt og det er så fantastisk når de pludselig kan en ny ting. Når de siger et nyt ord, eller Maggie lærte at tælle eller    farverne. Jeg bliver så stolt og det gør de også selv. De stråler bare.

Hvornår synes du det er hårdest?
Det hårdeste er helt klart bekymringerne. Jeg kan allerede nu bekymre mig om fremtiden for
børnene. Verden er ikke blevet bedre og der er så meget ondskab, mobning og had. Jeg er
virkelig bange for, at der skal ske dem noget.
Bekymringerne kan også være i de mindre, som spiser de nok. Får de sovet nok. Gør vi det
rigtige som forældre? Træffer vi de rigtige valg omkring dem. Vi har et kæmpe ansvar til at
præge dem, til at klare sig godt, så de får det liv de ønsker.
Babystadiet var også rigtig hårdt. Nu er min søn stadig lille, så jeg kan godt huske at han nogle
gange kun sov 2 x 20 min på en dag og vågnede mange gangen om natten. Ingen søvn er totur
ligesom gråd er. Når de små bare ikke vil stoppe med at græde selvom man har prøvet alt. Jeg
blev vanvittig og kunne slet ikke genkende mig selv, når jeg blev helt ude af den og snerrede
ad de nærmeste, fordi det var hårdt.

Betyder det noget at børnene har søskende?
For mig betød det meget at Maggie fik en søskende. Det at hun lever i en anderledes familie,
ville jeg meget gerne have, at hun havde en at dele det med. Det er fantastisk at have en
søskende, at støtte sig til gennem livet. Maggie og Bob er heldigvis blevet meget tætte og glade
for hinanden, hvilket er så dejligt at se. Jeg har altid vidst jeg ville have mere end et barn.

thumbnail_IMG_7403.jpg

Er der forskel på opdragelse af barn nr. 2 i forhold til barn nr. 1?
Jeg synes at i vores familie har vi nok givet lidt slip ved barn nummer to. Vi følte meget at det
hele skulle være rigtigt med Maggie og efter bogen. Vi googlede meget og Maggie var lidt en
prøveklud. Her skulle vi finde ud af hvad der virkede for Maggie og vores familie. Da Bob kom
til verden tror jeg lidt vi gjorde og gør, det der virkede med Maggie. Vi behøvede ikke at
opfinde den dybe tallerken igen. Med Bob har vi prøvet det hele før, så vi slapper nok mere af i
det. Med Bob er det hele ikke så strengt mere og det gør ikke så meget, hvis vi en enkelt dag
undviger rutinen.

Hvad vægter du højt som mor?
Jeg vægter højt, at skabe en tryg og stabil base for mine børn. Vi er tre forældre, 5
bedsteforældre, kærester, institution, venner og stor familie - så vi er mange mennesker i
deres liv, som de skal forholde sig til. Jeg synes derfor, at deres hjem og base skal være trygt
og stabilt. Vi har faste rutiner, som vi følger og vi gør alle tre tingene på samme måde. Det
håber vi meget gør deres tilværelse mere tryg.

thumbnail_IMG_4952.jpg

Udover det så vægter jeg og min familie traditioner højt. Vi har tre fantastiske familier og der
er ikke noget bedre end når alle er samlet. Så det er skabe familie traditioner sammen synes
jeg er vigtigt og det er det bedste vi kan gøre for børnene, synes jeg.

Har du nogen gode råd til kommende forældre?
Et godt råd kunne være, at når det er rigtig hårdt, skal man huske det er en fase. Når alt bare
går skævt og barnet skriger og ikke vil sove eller spise eller andet, så skal man bare huske, at
det er en fase. Det er så nemt at sige, når de berømte tigerspring er overstået, for hold op hvor
er det hårdt at være i, når det står på, men det bliver bedre.
En sjov ting er, at huske at filme meget. Det er så sjovt at se små videoer senere hen. De vokser
så hurtigt, så det er hyggeligt at se tilbage i tiden, med små videoer. Maggie synes også det er
sjovt at se sig selv som baby.

thumbnail_IMG_7541.jpg

VIL DU SE MERE TIL LOUISE OG HENDES HVERDAG? 
SÅ KAN DU FINDE HENDE PÅ INSTAGRAM