Louise - Månedens mama December 2018

Jeg hedder Louise, jeg er 39 år, jeg er gift med Jesper og sammen har vi Merle på 10 år og Neel der snart fylder 8 år.

43425722_2074257039571032_6572105337967476736_n.jpg

Vi bor i vores lille murermestervilla i Hedensted på 12 år, et hus der har dannet rammen om os, og vores start som en “ægte” familie. Jeg beskæftiger mig primært med min blog og min instagram, men jeg har også en lille administrativ stilling ved Vejle kommune, her er jeg 11 timer om ugen…. Men jeg drømmer om, at jeg en dag helt kan leve af bloggen. Måske kan jeg godt i dag, men altså, jeg er jo jyde, så her går vi lidt med livrem og seler :-) Min største interesse må være forandringer i hjemmet, det bruger jeg virkelig meget tid på, og det er også der, der i sin tid startede rammen om min profil. I dag har den udviklet sig til at være bredere, hvor rejser, børnene og helt almindelig familie relaterede emner tages op :-)

 

Har du altid vidst, at du ville være mor?

Ja, det har jeg helt sikkert…. Jeg var også klar lidt før min mand…. Vi havde dog begge en drøm om, at vi i hvert fald skulle ha den første inden jeg blev 30. Da vi efterfølgende desværre opdagede, at vi ikke kunne blive forældre på naturligvis, var det en stor sorg for os begge. Og den svære tid igennem fertilitetsbehandling var bestemt hård. At Merle skulle lykkedes i første forsøg med ICSI, føltes som et mirakel. Og vi troede det skulle blive lige så “nemt” med Neel… Hun kom dog først i 5 forsøg, det føles som en ekstremt hård tid. Barnevogne og lykkedes mødre fyldte mit gadebillede, det var super hårdt. Og da det endelig lykkedes, der føltes det som om alt faldt på plads. Lykken over 2 streger, kan på ingen måde beskrives, særligt ikke når kampen der til er lidt mere besværlig end normalt….. Jeg var ofte misundelig på dem der lavede børn i kærlighed…. Men jeg har siden hen vendt sætningen om, og kom frem til, at vi har lavet børn i styrke og kærlighed, for det kræver det virkelig at være i det ræs.

Det at være mor, er det som du forventede? Eller var der noget som overraskede dig?

Der er 2 år og 3 måneder imellem vores piger. Da vi fik Merle, var Jesper prof fodboldspiller, og var hjemme ved middagstid hver dag, det føles så fantastisk, at dele det hele med ham. Jeg har heller ikke ammet nogen af pigerne, så han var med til flasken helt fra spæd, det synes han var ubeskrivelig fantastik, og det gjorde jeg også…. Men jeg synes det var hårdt, Merle var en baby med meget eksem, og derfor meget urolig…. Og da Neel kom til, havde vi pludselig to blebørn, Jesper var ikke længere fodboldspiller, nu var han helt almindeligt på arbejde, og jeg stod selv med dem. Det var en tid, hvor jeg ikke husker helt så meget. Men jeg ved, at vi i hvert fald havde et års tid, hvor det tog pippet lidt fra mig…. Hvor lykkelig jeg end var, så synes jeg det var virkelig hårdt, men to så små børn på ‘en gang.

43509331_544286759366134_8709497659657814016_n.jpg


Hvornår har du det allerbedst i mor rollen og hvornår synes du, at det er hårdest?

Den hårdeste part har vi vidst være omkring….. Men det bedste, det er simpelthen bare det, at være nogens mor, at være centrum i deres lille liv, at deres mening med livet pludselig synes så meget større end ens egen. Hvordan man bare tilsidesætter sig selv og egne behov, som det mest naturlige i hele verden, fordi nu er de her. Det her med at elske ubetinget, bekymres så det gør ondt et sted man ikke anede fandtes. Hvordan deres lykke synes som det vigtigste i hele verden. Det er stort og skræmmende på samme tid. 

Har du/I et ønske om at udvide børneflokken/betyder det noget at dine børn har søskende/hvilke tanker gjorde I jer, da I valgte at udvide familien med endnu et medlem? 

Vi havde faktisk et fryseforsøg liggende i 5 år… Men vi var SÅ lykkelige for de to og velskabte piger vi havde fået, og vi turde simpelthen ikke åbne for et “behov” som vi ikke helt havde. Jeg tror på, havde vi selv kunne planlægge og “lave” en baby mere, så havde vi haft 3 i dag, men hvis det fryseforsøg ikke havde lykkedes, så er jeg sikker på, at jeg pludselig havde åbnet for noget, jeg ikke turde…. Så vi er stoppet ved to, og det føles også helt rigtigt i dag.

 

Er der forskel på opdragelsen/ din måde at være på, med nr. 1, 2 osv.?

Både og, for det første er vores to piger på ingen måde ens, så det som fungerede for den ene, det virker måske ikke for den anden, og omvendt…. Men jeg oplever, at man er meget mere loose med nr. 2. Der er bare mange ting, man giver hurtigere lov til…. Og samtidig opstår der også ønsker og behov meget før hos Neel, fordi hun spejler sig i sin søster. Merle snakkede ikke om legeaftaler før hun startede i første klasse, hvor Neel allerede var i gang i børnehaven…. Dog i meget begrænset omfang, da jeg simpelthen ikke synes det var nødvendigt.

43514614_475259219637452_1902104164855447552_n.jpg

Hvad vægter du højt som mor?

At de ved hvor de har mig, at mor, hende kan man regne med. Hos mig kan man komme med alt, der er altid plads til kys og kram og ører til at lytte. Til at holde i hånd og læse en bog. Det er den følelse jeg håber de har om mig…. Jeg har aldrig rigtig været den der ligger på gulvet og leger med dukker eller leger vildt i haven, men her har de så verdens bedste far. Der er så meget barn gemt i ham, og han udlever det til fulde sammen med dem. 

 

Har du nogen gode råd til kommende forældre?

De skal bare glæde sig, det er verdens bedste følelse… Og la’ være med at lytte til alle de råd der kommer fra højre og venstre, de skal nok finde ud af hvad der virker for lige præcis dem, og hvad der gør deres baby tryg :-) Jeg bliver personligt lidt skør når jeg hører om alle de restriktioner der foreligger af sundhedsplejersken i dag, så længe synes jeg ikke det er siden, at mine var små, men meget har allerede ændret sig. 

Og en vigtig ting, det må være det med amning, det er lidt tabu at have det som mig, at sige højt man ikke ammede og heller ikke havde lyst. Der blev set meget skævt til mig på sygehuset da jeg havde født Neel, for her vidste jeg det med det samme, og ikke en gang den første flaske måtte hun få af dem, det skulle vi selv medbringe…. De var ikke vilde med at give mig pillen for at stoppe mælken…. Og det gjorde avs, det fik mig til at føle mig meget utilpas der midt i lykken…. Jeg ville meget gerne hurtigt hjem, væk fra forkerthedsfølelsen, og hjem og nyde det lille fine vidunder vi havde skabt…..

Det er altså helt okay, ikke at synes det er det mest cool i verden.