Når det klør på den ubehagelige måde

Af direktør Lene Stiil, AllergyCertified

Artiklen indeholder reklame, men vi har intet fået ud af det og nævner GingerOrganic fordi de er de eneste der har hygiejneprodukter der er certificerede af AllergyCertified.

Vi har lavet et helt uvidenskabeligt regnestykke: kvinder har i gennemsnit menstruation over en periode på 40 år, 12 gange hvert år, under hver menstruation bruger hun 40 hygiejneprodukter. Det vil sige, at hun kommer i kontakt med 19.200 hygiejneprodukter. Tallet er givet ikke korrekt, men det er nok heller ikke helt misvisende for gennemsnittet.

Det vil altså sige, at 19.200 gange kommer vores kroppe i  tæt kontakt med et hygiejneprodukt. Der er ingen lovkrav om deklaration af indholdsstoffer i hygiejneprodukter, og det er derfor umuligt for nogen af os at vide, hvad der er i de produkter, vi bruger. Det går fint nok for langt de fleste af os hele livet igennem. MEN der er mange kvinder, der allerede har allergi overfor nogle af de indholdsstoffer, der typisk kan findes i hygiejneprodukter – det er stoffer som formaldehyd, parfume, blegemiddel og kolofonium. Det er en voldsom gene for disse kvinder hver eneste måned, når de bløder, for hvad skal de egentlig gøre?

Vi får ofte henvendelser fra forbrugere, der spørger efter bestemte certificerede produktgrupper. Vi er blevet kontaktet mange gange af kvinder, der enten har allergi eller gerne vill forebygge allergi, når det gælder hygiejneprodukter. For eksempel en henvendelse fra Kamilla, der er allergisk overfor kolofonium:

”Det er bare ikke særlig rart, når jeg måned efter måned ved, at nu skal jeg til at bruge hygiejneprodukter, der giver mig allergiske reaktioner og en masse besværligheder. Kan I ikke snart certificere nogle tamponer og bind?”

Det er ikke sådan bare lige at fremstille et hygiejneprodukt, der rent faktisk kan certificeres. Især har det vist sig at være problematisk at undgå kolofonium.

DERFOR er vi også både superglade på en masse kvinders vegne og stolte af, at vi har certificeret produkter fra den danske producent GingerOrganic.

Del gerne budskabet med dine veninder – det er et ømtåleligt emne og oftest, hvis du begynder at tale om det, viser det sig, at en eller flere du kender, har de her udfordringer, som der nu er en løsning på.
______________________________________________________________

MamaWise benytter affiatelinks i denne artikel. Dette betyder at vi får en lille fortjeneste, når du benytter disse links. Det har ingen betydning for din pris eller shopping oplevelse.

Amanda Winther Due