Julies fortælling om graviditet uden for livmoderen.

Julie og Lasse opdagede at de igen var gravide med en mirakel baby. Julie var 8 uger henne, da hun begyndte at bløde. Et besøg på sygehuset viste sig, at alt var stik modsat af, hvad de forventede. Læs Julies fortælling om hendes graviditet uden for livmoderen.

Rikke fra MamaWise har spurgt om jeg vil dele mine tanker og oplevelser med “ufrivillig barnløshed” - min oplevelse er ikke helt barnløshed, men i den grad ufrivillig.

Lidt baggrund på mig. Jeg hedder Julie Due Berentsen (julierye), 30 år, bor i Malling, Aarhus i vores nybygget hus med min mand Lasse og vores søn Villum på 2,5 år. Jeg fik i 2014 diagnosen Multiple Sclerose og arbejder i Bestseller Rømerhus

Vi har faktisk siden min graviditet med Villum været enige om af vi kun skulle have Villum, da jeg var forfærdelig syg med sygdommen og vi ikke ville risikere jeg i værste fald endte i kørestol og på førtidspension -men da Villum blev 1 år, og vi kunne se hvor meget kærlighed vi og han rummede, ændrede vi hurtig mening.

Efter langtid udslusning af medicin og et endelig grønt lys, begyndte vi at prøve, og blev hurtig gravide, og hvad der senere viste sig at være 1 cyklus.  Vi blev gravide og da jeg efter 14 dage fik lidt ondt og begyndte at bløde en smule blev jeg derfor hurtig sendt videre til Skejby fra min læge - aldrig har 3 timer føltes så ulidelige før.

Lasse kommer hjem og vi kører der ud til vores tid kl 13.   Vi kommer hurtig ind og vi snakker med lægen om nogle forskellige ting - hun tror jeg er 8 uger henne, jeg havde blødt i forrige menstruation og da jeg aldrig havde blødt med Villum var jeg sikker på jeg ikke var gravid sidste cyklus, men hun siger at teste positiv 4 dage efter ikke kan lade sig gøre.

Jeg bliver scannet vaginalt og hun siger med det samme, vitterlig 5 sek inde i skanningen - “det havde jeg ikke regnet med, Julie”  Jeg siger med det samme “jeg er ikke gravid” Nej det er du ikke Julie, barnet sidde udenfor livmoderen, men barnet har hjertelyd - “så du siger barnet lever, men kan det jo ikke fortsat” Hun fastslår også at barnet er 8 uger gammel og jeg derfor er væsentlig længere henne end vi troede!  (Normalt skal man have store smerter og slet ikke kunne bevæge sig så normalt som jeg gjorde - hvilket jeg nævnte er normalt for mig med min sclerosen, jeg har ALTID ondt, men smider det væk så jeg kan være der for mit arbejde, mand/barn og veninder) Vi snakker lidt og jeg aner jo ikke hvad det indebærer - hun snakker med de 3 andre læger og sygeplejersker og jeg hører kun OPERERES - her bryder min verden sammen, for vores familier ved intet og hun nævner - Julie du skal gå stille op hvor du skal indlægges og du må ikke overanstrenge dig! For så sprænger æggelederen, og så er der stor risiko for du dør.

Kl 17.00 ligger jeg på operationsbordet, skal i fuld narkose, tube ned i halsen, kateter, diverse slanger og drop   Kl 19.00 ligger jeg på opvågning med 4 huller i maven og de vildeste drugs i mit system, og en besked om at de havde fjernet den venstre æggeleder hvor barnet sad. Dette er noget de er begyndt at gøre som standard, da der ellers er for stor chance for det sker igen - men her er så min bekymring, for sker det så igen på den højre - så er det slut! Ikke flere børn.

Dagen blev lidt anderledes end jeg havde regnet med. Her 3 uger efter, er vi begyndt at prøve igen, men jeg tror ikke man kan “ånde lettet op” før man siddet med barnet i sine arme.

Jeg håber det her kan give lidt mindre berøringsangst - for det eneste man har brug for er et kram og en kæmpe plade chokolade fra sine nærmeste, fordi det her sker for 25% af alle graviditeter, altså hver 4 har prøvet det her.   Man bliver mor når der er 2 streger på pinden.️

DU ER IKKE ALENE!


Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.