Sub-verden del 1 - En mors personlige historie, om 4 års kamp for at blive gravid

Tammi og hendes kæreste skulle igennem 4 års hård kamp, før de langt om længe kunne stå med deres lille Melvin i armene. Her kan I læse første og indledende del af hendes fortælling, hvor hun gør alle os udestående lidt klogere på, hvilke behandlinger der findes, og hvad alle forkortelserne står for. 

IUI (D) – IVF – ICSI – ÆO – ÆU * - Min personlige historie del 1

Kedelig læsning og ligeså kedelig at være i (desværre).

I denne sub-verden er der en del forkortelser, som ikke giver nogen mening, før man er godt inde i denne. Så en lille oversigt over disse forkortelser og deres betydning kommer her.

SUB1-300x225.jpg

IUI - Insemination *Den smertefri behandling, for de fleste! (Mandens eller doners sæd oprenses i laboratoriet og sprøjtes direkte op i livmoderen på kvinden på dagen for ægløsning, dette kan gøres i kvindens naturlige cyklus eller stimuleret med hormoner, hvis kvinden har uregelmæssig eller manglende ægløsning). IUI – D betyder med doner sæd.

IVF - * Reagensglasbehandling.

ISCI - * Microinserminering

IVF & ICSI har samme principper, kvinden stimuleres med hormoner, for at modne mere end ét æg i cyklus. Hormonerne injicere kvinden selv hjemme. Nogle præparater fås som piller eller næsespray. Når æggene er store og modne nok, skal de tages ud.
På dagen for ægudtagning møder man ind om morgen på hospitalets fertilitetsklinik, får smertestillende (morfin), taget blodprøve og så er det bare at vente til det bliver ens tur. Inden udtagning bliver man lokalt bedøvet i skeden og så starter ægudtagningen (ÆU). En nål stikkes op gennem skede, gennem skedevæggen og op til æggestokken, hvorefter æggeblærerne, hvor ægget er i, bliver tømt og æggene bliver suget ud gennem nåles slange, ud til de søde damer i laboratoriet der skal behandle, passe og pleje de små æggebasser. Og her er forskellen på IVF og ICSI.

IVF – De udtagende æg befrugtes i laboratoriet med mandens eller doners sæd, så æg og sæd blandes, sædcellen finder selv ind i ægget, som det ville ske naturligt i kvinden.

ICSI – ved denne behandling vælges én sædcelle og ét æg, sædcellen bliver med nål placeres inde i ægget som på billede. Dette sker ved menneskelig hjælp, af de søde damer i laboratoriet.

SUB2-300x300.jpg

Herefter er det at vente, vente, vente, vente i noget der føles som en evighed (2-5 dage).
Hjemme venter man på opringning på dagen for ægoplægning (ÆO). Hospitalet ringer og fortæller om æggene har delt sig som de skal, og om der er sket befrugtning ved IVF, og om deling har fundet sted ved ICSI. Hvis der er et befrugtet æg, er det tilbage til hospitalet, som så skal lægge ægget tilbage i livmoderen, hvorefter det så skal sætte sig fast. Dette med hjælp fra flere hormoner. Skulle der være flere befrugtede æg, kommer de på frys til senere brug, hvis ikke graviditet opnås. Ellers kan de gemmes og bruges indenfor 5 år til evt. søskende ;)

Så i ISCI forsøg hjælpes der altså med befrugtningsprocessen.

Ægoplægning kan altså ske i frisk forsøg eller med fryseæg.
Fryseæg kan gå til i optøningsprocessen, så der er ingen garanti for tilbagelægning i sådan forsøg, og så må man vente til næste cyklus.

Som I kan læse, så er det omfattende, man venter og venter og skal frem og tilbage til hospitalet mellem 5-10 gange på én ”mdr.” (cyklus).

 


Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.