Om sorg, savn og kærlighed - beretningen om Theo

VIL DU LÆSE DEL 1 - KLIK HER

DEL 2 – Fødselsberetning 

Lørdag kl. 10:15 møder vi på Slagelse sygehus, og får kørt en CTG, den viser babys hjertelyd, som er helt fint. Jeg får taget flere blodprøver, og jeg oplyser om mine smerter i brystet. 

Blodprøverne viser nogenlunde det samme som tidligere på ugen, men grundet mine smerter, så bliver jeg indlagt. Jeg spørger lægen lidt bestemt om, hvad der så giver mig smerterne, da jeg næsten ikke kan finde ro i min krop. Han mener, det måske kan være mavesyre og kl ca. 15 bliver jeg indlagt og får tabletter til at stabilisere mavesyren. Jeg har jo ikke været gravid før, og ved derfor ikke om mavesyre, kan medføre den slags smerte. Tobias kører hjem og henter nogle ting, og vi får aftalt afhentning af vores hund. 

Da Tobias kommer tilbage er kl 18, og jeg har næsten ikke spist hele dagen pga. smerter. Tobias henter noget mad, og jeg spiser præcis en skefuld tomatsuppe, men kan slet ikke spise pga. smerter, og der går det op for mig, at noget ikke er rigtigt. Vi ringer derfor på jordemoder igen, og får taget flere prøver målt blodtryk mv. 

Jordemoderen får tilkaldt lægen, som taler med Rigshospitalet igen, og det bliver i samråd besluttet, at jeg skal flyttes derind, da man mistænker, at jeg har fået eller er ved at udvikle svær svangerskabsforgiftning, med tilstødende HELLP-syndrom.

Min mor når lige at komme og give mig et kys, inden jeg skal afsted. Da der er risiko for at gå i kramper, bliver jeg sat i forebyggende behandling via drop. Efter en lille halv time kommer der en ambulance, og jeg bliver i den sammen med jordemoderen kørt til Rigshospitalet. Tobias kører efter ambulancen til Rigshospitalet, og er næsten allerede inde på fødestuen, inden jeg kommer op på båren. 

Hurtigt kommer der flere jordemødre og læger til, og jeg klager over mine smerter stadig, og kan ikke rigtig ligge ned og slappe af. Tobias siger også herefter, at jeg bliver mere fjern i blikket. 


Der bliver taget blodprøver og blodtryk hele tiden, og jeg får også lagt kateter, da de skal holde øje med mine nyres funktion. De oplyser mig, at mine smerter i brystet helt sikkert kommer fra min lever, da den er påvirket. 

Hele aften / natten har vi en jordemoder hos os, og de begynder at forberede os på, at det snart kan ende med et kejsersnit. Vi får endvidere besøg af en børnelæge, der fortæller, hvad det betyder, at et barn kommer så tidligt til verden. Han taler som vi husker det, som om at langt de fleste børn klarer den, men at der selvfølgelig kan komme nogen men. Vi får at vide flere gange, at vores søn har gode odds, både fordi han har fået fuld dosis lungemodner, vi er nået ind på Rigshospitalet, som har de bedste læger, og jeg er alligevel på dette tidspunkt nået til uge 26+4 i graviditeten. 

Ud på natten, kommer der en læge og siger, at hun gerne lige vil udelukke, at det er en infektion der gør mig syg, og at de derfor vil tage en enkelt blodprøve mere. I tiden hvor vi er på Rigshospitalet har vi en jordemoder på stuen hele tiden, som lytter hjertelyd, tager blodtryk, og observere mig. Jeg begynder også at kaste op, selvom jeg intet har spist, og får blodnæse, hvilket jeg ellers aldrig har. 

Tobias og jeg er trætte og kede af det. Tobias er fortvivlet, for han skal se mig have det så dårligt, og forstår godt alvoren for både mig og vores barn.

Vi falder lidt hen, men bliver vækket lidt før kl. 4:00, hvor lægen kommer ind og siger det er kejsersnit nu, og vi skal afsted. 

Tobias får operationstøj på, og lægen og jordemoderen kører mig afsted. Jeg når ikke at få skiftet tøj, og får af vide, at grundet en drastisk forværring i mine blodprøver, så er det ikke forsvarligt, at lægge en rygmarvsbedøvelse, og at jeg vil få kejsersnit i fuld narkose.

Jeg er bange, da jeg ligger mig til at sove, og ked af, at Tobias alene skal tage imod vores lille søn, og at det samtidig nu, også er rigtig alvorligt for mit helbred. Jeg synes bare det er enormt synd for ham, at han skal stå med det hele alene.  

Kl. 03:48 bliver Theo født. Han bliver født i sine fosterhinder, og kommer ud i en lille pose, for han holde på varmen. Kort tid efter fødslen får Tobias lov at komme ind, og være med sammen med Theo. Han ser hvordan lægerne behandler ham, og får lagt ham i hans kuvøse. Jeg er ked af han skulle opleve alt det voldsomme som tilskuer, og at jeg ikke kunne være der sammen med ham, og at jeg ikke oplevede min søn blive født.

Heldigvis var der fantastiske jordemødre, som overtog Tobias’ telefon, og tog nogen fuldstændig uvurderlige billeder, og videoer. På den måde kan jeg få nogle glimt af de første minutter. 

Vores lille dreng blev født uge 26+5, den 17. marts 2019 kl 03:48, han vejede 687 gram og var 32 cm lang. Derudover var han så fin, perfekt, og lignede fuldstændig en baby, bare i miniformat. 

Theo lige da han er blevet født

Theo lige da han er blevet født

Theo lige da han er blevet født

Theo lige da han er blevet født